Dato: 16. februar 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Cantate

den 16 Februar 1871

Musik af Hägg

Ord af H. C. Andersen

[på skrå over siden:] Hustruen, Moderen, Veninden den ædle, kjære Fru D. Melchior tilegnet./

Chor

Mens Skyen strøer sin Mandelblomst

Er Vaaren nu i Atterkomst;

I Dag vi Mærkedagen har,

Den kjære sextende Februar!

Een Stemme.

Ifjor stod Festen paa en fremmet Strand,

I Løvens og Fugl Phønix Solskins Land,

Iaar er det hjemme; Hjemmet er bedst,

Her er Hjerternes Fest.

To Stemmer.

En Solstraale nys

bragte hid to Kys,

Dem Moderen kjendte,

To Døttre dem sendte

Over den rullende Sø

Til Hjemmets Ø.

Chor

Mens Skyen strøer sin Mandelblomst

Er Vaaren nu i Atterkomst! o s v./

Gammel Sang

Chor

En Hustru smykker Huset som en Ranke,

Hun rækker Manden Livets bedste Viin,

Hun styrker og begeistrer tidt hans Tanke,

Hvert Smiil af hende blev en Rose fiin,

Hun deler hver en Hjertets Byrde trolig,

Hun er hvad Englen for Tobias var,

En ædel Hustru blev i hver en Bolig

Den bedste Skat, som Husets Eier har.

#

En Hustru som er Moder, er et Hjerte,

Der gyder ud sit friske, rige Væld,

Hun kysser bort den hele Ungdoms Smerte,

Hun virker stille til et Riges Held.

Hun aander Tanker ind hvis Frugter gløde

Igjennem Slægter, mange, mange Aar.

Sødt Moders Navn i Hustruens skal møde,

En Genius i dem forenet staaer.

Slutningsstrophe.

Hustruens Mærkedag vi har

Den kjære sextende Februar.

Tekst fra: Solveig Brunholm

Cantate

den 16 Februar 1871

Musik af Hägg

Ord af H. C. Andersen

[på skrå over siden:] Hustruen, Moderen, Veninden den ædle, kjære Fru D. Melchior tilegnet./

Chor

Mens Skyen strøer sin Mandelblomst
Er Vaaren nu i Atterkomst;
I Dag vi Mærkedagen har,
Den kjære sextende Februar!

Een Stemme.

Ifjor stod Festen paa en fremmet Strand,
I Løvens og Fugl Phønix Solskins Land,
Iaar er det hjemme; Hjemmet er bedst,
Her er Hjerternes Fest.

Chor.

Mens Skyen strøer sin Mandelblomst
Er Vaaren nu i Atterkomst. &

To Stemmer.

En Solstraale nys
bragte hid to Kys,
To Døttre dem sendte
Over den rullende Sø
Til Hjemmets Ø. /

Gammel Sang

Chor

"En Hustru smykker Huset som en Ranke,
Hun rækker Manden Livets bedste Viin,
Hun styrker og begeistrer tidt hans Tanke,
Hvert Smiil af hende er en Rose fiin,
Hun deler hver en Hjertets Byrde trolig,
Hun er hvad Englen for Tobias var.
En ædel Hustru blev i hver en Bolig
Den bedste Skat, som Husets Eier har.

#

En Hustru som er Moder, er et Hjerte,
Der gyder ud sit friske, rige Væld,
Hun kysser bort den hele Ungdoms Smerte,
Hun virker stille til et Riges Held.
Hun aander Tanker ind hvis Frugter gløde
Igjennem Slægter, mange, mange Aar.
Sødt Moders Navn i Hustruens skal møde,
En Genius i dem forenet staaer.

Slutningsstrophe.

Hustruens Mærkedag vi har
Den kjære, sextende Februar!

Tekst fra: Solveig Brunholm (mikrofilm 94, 434-35)