The Hans Christian Andersen Center

Dato: ukendt årstal
Fra: H.C. Andersen   Til: Ukendt
Sprog: dansk.

De har viist mig den Tillid at sende mig Deres Roman Diana, og jeg burde allerede for lnge siden have udtalt mig for Dem og denne, men jeg har vret meget beskjftiget med egne Arbeider og dertil i en stor Kamp med mig selv hvorledes jeg paa Papiret skulde kunde sige Dem, hvad jeg vil og maa, helst havde jeg nsket mundtligt at udtale mig, hvilket vilde have vret mig lettere og behageligere. [overstr: Jeg er overtydet om] Frst maa jeg sge at stille Dem paa mit Standpunkt og det er at jeg ikke er den rette Dommer for "Hverdagshistorier", jeg forlanger over disse en Duft, en Poesi, ikke kun i Sprogets Klang, men igjennem det Hele, og derfor er der meget faae af de svenske og danske Hverdagshistorier som ret have tiltalt mig og disse have dog et uendeligt stort og godt Publicum, jeg ndes endogsaa til at sige Dem, at jeg gaaer ugjerne til Romaner, der er kun Dickens og Walter Scott som heelt har fyldt mig. De seer altsaa at jeg ikke er den rette til [overstr: med godt] / for Deres Digtning, nu er jeg overtydet om, at den vil faae sit Publicum og jeg tr derfor. Dette skulde jeg have skrevet Dem til strax ved at have lst de frste Capitler, men jeg kunde ikke bestemme mig til og lste altid videre; [overstr: siden da Hr , besgte mig og gav jeg det Lfte at. Naar jeg skulde] Jeg vilde derpaa, for dog at gjre noget, efter med [overstr: Villie] Evnen, uden at gribe ind i Digtningen selv gjennemgaae den i Enkelthederne, men der er igjen, min Opfattelse, jo alvorligere jeg seer paa det Skrevne, saa forskjellig, uden jeg derfor vover eller vil sige at det for mange der ved blev bedre, at det voxer mig saa kolosalt op at jeg ikke kan anvende al den Tid der paa. For at tydelig gjre hvad jeg mener har jeg taget det frste Capittel og der tilladt mig paa Frste Siden at udpege noget, som jeg uvilkaarlig standser ved, og saaledes gaaer det gjennem hele Bogen, og det er i Formen alene / var den en lille Fortlling, da skulde gjerne vre Dem til Tjeneste med at [overstr: saaledes]

Jo lnger jeg beholder Deres Manuskript des mere voxer min Forpligtelse til at interessere mig for det, og Villien har jeg bestandigt flt, jeg skylder Dem det for Deres Tillid til mig og det venlige Sindelag for mig som Digter, det hele tyder paa. Men jeg fler mig meer og meer i Forlegenhed med Resultatet; kunde jeg [overstr: mundtligt] tale med Dem og ikke skulde skrive hvad jeg har at sige, da der er i Deres Bog saa meget Godt, smukt og sandt at jeg ogsaa kunde tale om, og saaledes paa venlig Maade komme til Hovedsagen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 12, 308-10)

De har viist mig den Tillid at sende mig Deres Roman Diana, og jeg burde allerede for lnge siden have udtalt mig for Dem om denne, men det er et stort Manuskript og jeg har selv vret meget beskjftiget med egne Arbeider, som paatrngte sig mig. Hellere vilde jeg tale med Dem, end skrive, man nsker tidt at kunne lgge en Musik under Ordene for at de kunne hres saaledes som de skulde. De har Opfindelses Evne, ie for Menneskene og Naturen, et digterisk Sind, der er saa meget sandt, der kan vre mig behageligt at sige Dem, og dog er jeg i Forlegenhed ved at udtale en bestemt Dom over dette Vrk, i det jeg kjender mig selv og jeg maa derfor begynde med at sige Dem hvilket underligt Menneske jeg er, med / at gaae til Romaner. Kun Dickens og Walter Scott have heelt opfyldt mig, aldeles revet mig hen, derimod de bermte "Hverdagshistorier", saa vel vore danske, som de svenske have kun i Enkeltheder grebet mig, jeg vederqvges kun ved Humrets Vld og ved en egen Fylde af Poesi og Characteertegninger, og er saaledes en temmelig eensidig Dommer af mange Romaner der skattes og vist fortjener det. Jeg kan fle en stor Respect for mange Forfattere, og dog blive en Fremmet for hans Digtning, og saledes er ogsaa Deres Manuskript her ikke kommet til den rette Dommer, eller rigtigere sagt, rette Lser. Misforniet med mig selv og Trang til at vise Dem min gode Villie lod mig imidlertid slaae en Streg over mine nsker og Fordringer i Digtnings Sceneri; men kun alene at holde mig til / Fortllings Maaden, Sproget; jeg vilde gjennem det Hele indstrege de Steder hvor jeg uvilkaarlig maatte standse ved hvad der ikke var harmonisk, men da det bliver et ikke lidet Arbeide, og De muelig har en anden Flelse herom end jeg, saa blev det tillige ganske spildt Mie; jeg har derfor kun tilladt mig at gjennem frste Kapitel og paa et her medflgende Blad noteret en lille Bemrkning for hver eneste Side. De vil maaskee kalde det smaaligt af mig, eller Andre vil sige disse Ord, jeg forsikkrer at det er sand Deeltagelse, som har ledet mig. Fr jeg ved om De er tilfreds med at saaledes gjr enhver Bemrkning over det Ringere, tr jeg ikke gaae videre. - Og da jeg allerede saalnge har beholdt Manuskriptet og De rimeligviis selv ved det Fingerpeg jeg har givet, dersom De gaaer ind herpaa, selv vil kunde bie og beaande flere Enkeltheder, saa sender jeg her det Hele tilbage. At dette mit Brev ene og / alene er for Dem vil De vre saa venlig at indsee, thi jeg tvivler ikke paa at Mange ville lse Deres Manuskript med en ganske anden Fyldest end jeg har, efter min for dem skriftede Eensidighed.

Hjerteligst Deres rbdigst

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 12. 305-07)