Basnæs ved Skjelskjør (Danmark)
den 7 Januar 1867.
Kjære fortræffelige Ven!
Et glædeligt, velsignet Nytaar for Dig og alle dine Kjære! Jeg er paa Landet, hvor jeg paa det gamle Herresæde Holsteinborg, som dine Brødre kjende, og her paa Basnæs hvor Haven gaaer lige ned til Østersøen, har tilbragt Julen og endnu bliver nogle Dage, da Sneen ligger høit rundt om, saa at Jernbanefarten er standset. Ud fra mit Vindue seer jeg det med Iis berlagte Hav, der blæser i Dag en Sneestorm og derved løfter sig i Erindringen endnu mere solbelyst og varmt dit smukke Hjem ved Stubal! jeg tænker inderligtog taknemligt paa Dig, Din Hustru, Carlos og lille Bebe! Tak for Photographierne Du sendte mig. Jeg er i Tankerne hos Eder, taler med den gode Nabo Martinez, hos den noget for alvorlige Præst naar han staaer og ringer med Portklokken. I Haven paa Holsteinborg har jeg fundet af de Blomster / der voxte op af din Havemuur, jeg blev saa glad derved og har faaet en Potte-Plantning hjem at sætte i min Stue. Frue Roberedo, en Søster til Grevinde Holstein traf jeg i Cintra, hun blev der til ind i September og fik da Leilighed til at gaae paa Jernbane fra Lissabon til Madrid, gid at din Broder Georges havde tænkt paa den Mulighed for mig da haavde jeg kunnet blevet een Maaned længer i Eders deilige Land, som det var mig tungt at forlade ved Tanken og Visheden om aldrig at komme der igjen. Jeg følte mig saa hjemlig, gjerne var jeg blevet Vinteren over, men jeg huskede den gamle nordiske Tale: "Kjær Gjæst bliver kjedelig sidder han for længe i fremmed Mands Huus". Jeg har udgivet nogle nye Eventyr, som jeg digtede men ikke nedskrev i Portugal, Hils din Hustru, Carlos, Bebe, dine Brødre og send José det lille Brev der her er sammengroet med dit. Hils Martines og Fryxel, hils dine Tjenestefolk og ligesaa den geistlige Herre som læste Weise. Glæd mig med et lille Brev og bevar i Hjertet din trofaste Ven
H. C. Andersen
