Til Hr Carlos O Neill i Setubal
Kjøbenhavn 23 Sept 1866
Kjære Ven!
Dig fik jeg vel at see i Lissabon, men ikke ved Afreisen. Din fortræffelige Hustru, min unge Ven Carlos, ligesom ogsaa Baby, lovede Du mig at jeg endnu engang skullde faae at see! Ingen kom, jeg vil dog nu haabe at intet Bedrøveligt har afholdt Eder. Hils Dem alle inderligt og kjærligt og send mig dog nu Eders Photographikort det Du ogsaa lovede mig! - Det første Døgn paa Atlanterhavet var jeg søsyg, Søen gik meget høit, men det var et storartet Skue, de to næste Døgn havde jeg smukt Veir og det var saa godt som blikstille i spansk Sø. Mine mange Venner i Bordeaux overtalte mig til at blive der hen ved 14 Dage, især da der var i Colera i Paris; der hen kom jeg da senere, men blev kun et Døgn, [overstr: uagtet] derimod opholdt jeg mig paa tredie Dag i Hamborg og erfarede først senere at netop under mit Ophold var Kolera der paa det høieste. Der døde nemlig 100 Personer paa en Dag. Jeg blev jublende modtaget af mine mange Venner og boer paa Landet / hos Groserer Melchior hyggeligt og rigt, med alle Bequemmeligheder- Igaar reiste Prindsesse Dagmar, jeg blev forleden kaldet til Kongefamilien og som altid naadigt og hjerteligt modtaget; her sagde jeg Lev vel til den unge elskværdige Kongedatter, i Avisen har jeg skevet et lille Vers til hende.
Farvel Prindsesse Dagmar! [
]
Du gaaer til Storhed og Glands,
En Keiserkrone groer der jo i din Brudekrands:
Gud lade sit Solskin lyse i Dig og dit nye Hjem
Da blive til Perler de Taarer som Skilsmissen nu kalder frem.
-
I disse Dage tager jeg længere ud paa Landet, til Grev Holsteins paa Holsteinborg og kommer neppe før om en 14 Dage til Byen hvor jeg skal igjen begynde min Virksomhed. Mine Tanker erer i Setubal, i Cintra og paa det hjemlige Pinhieros, lad mig snart fornemme at jeg ikke er glemt der.
Din trofast hengivne
H. C. Andersen
