The Hans Christian Andersen Center

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 9. maj 1861
Fra: Bjørnstjerne Bjørnson   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Til H. C. Andersen

Mel: En Sømands Brud

#

Vor Luft er meget mindre lys,

Vort Hav har meget mere Gys,

Vor Skov har ei den Palmepragt

Som Sydens, er der sagt.-

Men Nordlys over Sletten fly'r

Og Skoven hvisker Eventyr

I Havets Gang

Er Efterklang

Af Fædres Seierssang

#

Fra hine Eventyrets Land

Du bærer Bud, Du Vandringsmand

Om Vinterdrøm med Nordlys i

Og Skovens Spøgeri.

Ja, om et Sted saa høit mod Nord

At Folk og Dyr tilsammen boer,

Og mindste Straa

Kan tale saa,

At Børn det godt forstaae.

#

Hvor Himlen selv i Venlighed

Som Juletræ sig bøier ned

Og Alt gaaer sammen, som i Gud,

Derfra Du bærer Bud.

Du kom i Roms Sciroccoluft

Med Bøgeløv og Birkeduft,

Med Melodi

Og Trylleri

Fra Nordens Phantasi.

#

Du vilde see, om vi har gjemt

Den Barnelyre, Du har stemt,

Og om den toner sødt, selv naar

Antikken Takten slaaer. -

Ja! Selv i Steen den klinge maa

Og skal, som Du rundt Verden gaae

Med Trylleslag

og hvælve Dag

For Kjærlighedens Sag.

[H.C.Andersens håndskrift: Bjørnstjerne-Bjørnson.

Tekst fra: Solveig Brunholm