The Hans Christian Andersen Center

Dato: August 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Frederik VIII
Sprog: dansk.

Deres kongelige Hihed

Vre velsignet og takket for [overstr: al Deres Naade og Deel] for Deres dle trofaste Deeltagelse for mig. Nu er det allerede en Maaned siden jeg naaede her hjem; [overstr: et Par Dage. Lgen mente] jeg har efter Lgens Ordre holdt mig Ro og Stilhed, men det gaaer kun langsomt med at komme til Krfter. Jeg flte mig i god Fremgang saalnge jeg var i Schweitz og gldede mgi til at vende hjem karsk og glad. I Interlaken modtog jeg Deres kongelige Hiheds velsignede, hjertefulde Brev, jeg gjentog ikke min fornyede Tak da jeg af Aviserne saae at Deres Kongelige Hihed var paa Reise og selv haabede jeg snart, i Bedring, at kunne fremstille mig for Dem og Deres kongelige Forldre, naar jeg nsart naaede Danmark. Flere Omstndigheder paa Hjemfarten satte mig igjen aldeles tilbage og jeg blev nsten endnu mere svag end da jeg reiste ud. /

Jeg gldede mig til fr jeg forlod Schweiz dog endnu engang at see det storartede Splgen, og da jeg der var saa nr Italiens Grndse nnte jeg ikke at berve min unge Ledsager den Glde at see [overstr: lidt] idet mindste Lago magiore. Allerede nede i Chavena var Luften [overstr: saa varm at jeg flte mig saa] forfrdelig varm og da vi kjrte fra denne By blev i Sumpegnene vor Hest saa overvldet af giftige Fluer at den kastedes til Jorden, blev aldeles vild [overstr: vendte derpaa om i flyvende Fart mod Byen og vi kom heldigviis af Vognen] kun med stor Nd slap jeg ned af Vognen, som nu Hesten foer af sted med tilbage til Byen, [overstr: men jeg] Veien var indeklemt mellem hvide Mure, ikke et Huus var her [Solen brndte paa Murene og jeg] ikke et Tr skyggede, Solen brndte, men jeg maatte tilbage, gaae i den forfrdelige Solhede til Byen, hen ved en Times Vandring, jeg sang aldeles om, og fra den fik mine vundne Krfter et Knk, som vel fltes mindre i den friske Bjergluft de [overstr: korte] efterflgende Dag jeg opholdt mig i Grabunden, men efter at jeg over Lindau forlod Schweitz for at naae Mnchen, flte mig aldeles tilbage. Jeg blev aldeles syg i Mnchen, og altid mere og svag, saa at jeg et Par Gange sank aldeles sammen paa Reisen, / og sidder nu her paa det gjestfri "Rolighed", hos Grosserer Melchiors men har ikke engang Krfter til endnu at gaae om i Haven og der er altsaa slet ikke Tanke om at fremstille mig for Deres kongelige Hihed eller Nogen af den kongelige Familie. Kaptain Meldal veed jeg har strax ved min Ankomst, bragt Hans Majestt Kongen og Dronningen min inderlige dybflte Hilsen og Beklagelse over at jeg ikke selv har kunne fremstille mig; Tiden gaaer og nu efter en lang, Prvelsens Maaned maae jeg gjentage det samme for Dem, vor dle ophiede Kronprinds, De vil endnu, om det kan skee bringe mig i naadig Erindring hos Deres kongelige Forldre og Deres Hendes K. H. Hihed Kronprindsessen. Den kjre lille Prinds Christian sender jeg Tak for Hilsenen jeg fik tilsendt fra ham [overstr: og glder mig til i Julen af oversende ham ]

[uafsluttet]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 733-35)