The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. april 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Viggo Drewsen
Sprog: dansk.

Kjre Viggo!

Det er ganske forunderligt, at jeg frst nu i Dag, skriver Dig til; Du er Nat og Dag i min Tanke; jeg lever i Kampe herovre, kan derfor Intet bestille, ikke engang skrive Breve, jeg slentrer min Tid hen i at lse Aviser og lbe i Krigsministeriet for at hre "derovre fra", jeg har Mange der jeg holder af, men meest af Dig! hver Efterretning om Dig og fra Dig faaer jeg at vide, jeg er saaledes hos Dig, lever meestmed Dig - og da jeg er hos Dig, har jeg ikke skrevet, - men det er pinegalt, Du veed slet ikke om min Tanke og Flelse, kan ikke vide den, man maae have Sort paa Hvidt for den, er man skilt fra hinanden, det faldt mig pludseligt ind da jeg hrte du havde skrevet til Din Ven Jonas. Jeg fik en Hilsen fra Dig ved Lieutenant Gjrup, der ogsaa staaer ved andet Regiment, jeg blev usigelig Glad derved. Gjrup tnkte paa den Betydning den anden April har for mig og lovede at min Skaal skulde blive drukket af ham i Skandsen. Fru Thiele havde faaet Brev fra en anden Officeer der sendte mig en Hilsen at Skaalen var bragt og Kanonerne havde tordnet dertil, jeg veed ikke om Du var med der, men jeg veed Du har tnkt paa mig den Dag, og jeg fler mig derved saa lille bitte, at man har kunnet tnke paa mig midt i Liv og Dd, i Kamp for vort lille Fdreland, som Overmagten nu vil trde snder. Jeg hrte at den unge Rosen havde faaet Leilighed til at udmrke sig og var uretfrdig mod ham, jublede ikke ved dette Portrait, jeg vilde at det skulde vre forundt Dig

[uafsluttet]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 689)