The Hans Christian Andersen Center

[Forr 1850] Kjre Ven

Nord fra, over Sverrig kommer Deres sidste heidelberger Brev, deiligt at det kom, at jeg veed hvor De er, at jeg hrer om Dem; da jeg for snart to Aar siden fik en Skrivelse, saa hjertelig og velsignet, Deres hele fortrffelige jeg laae der i; skrev jeg ogsaa, De maa ikke have faaet dette Brev, dernst gav jeg saa Tieck Boghandler i Leipzig Besked at han skulde sende Dem fra mig, jeg husker ikke nu, enten var det de to Baronesser, eller en anden af mine Bger, som da var ny, han har altid saa niagtig besrget hvad jeg har bedet ham om, men af Deres Breve seer jeg at De heller ikke paa denne Maade har hrt fra mig, jeg forstaaer det ikke, og vil skrive til Leipzig derom. Da jeg ikke hrte fra Dem, var jeg forvisset om at De under de mange Bevgelser ved Rhin-Egnen havde forladt Heidelberg, men hvor hen De var gaaet vidste jeg ikke; og jeg gjemte Dem kjrlig i min Tanke, til Fred og lyse Dage, til vi engang mdtes, eller der kom Brev til mig og jeg hrte hvor De levede.

Hjertelig Tak at De skrev, [overstr: derved kom] uagtet jeg syntes en ligegyldig Ven, men det seer De jeg nu ikke er. Hvor kunde jeg nogensinde glemme vort glade Samliv i Oldenburg, det var i de smukke Dage; glemme hvortidlig om Morgenen [17.12.1845] de stod ved Posthuset for at sige mig levvel! Vor Vandring i Slotshaven, da jeg kom syg hjem fra / Pyrenerne og jeg blev dem daarlig paa Spadsertouren [26.9.1846], deres morsomme Stork og hjertelig Deeltagelse.

Husker De da vi oversatte sammen mit lille Syngespil [Nkken] og da vi gjorte Vers efter opgivne Slutnings Riim, vor Latter og Overgivenhed. Det hrer nu til Eventyrtiden! ak hvor meget forandret! Naar seer jeg vel de mange jeg fik kjr i Tydskland, de Mange velsignede Mennesker, der ligger en Sky af Krudt Damp mellem os, og endnu ryster Jorden.- [overstr: jeg vil kun] Hvor bor deres Brdre? Er Karl i Weimar, jeg hrer aldrig fra ham eller om ham. Hvor boer Forldrene? Og nu lev vel, min kjre Ven, med det velsigende barneglade Humeur, gid De maa have det endnu og altid have det! Gud glde og velsigne Dem. Har jeg det vil sige mine Skrifter Venner i Deres Omgivelse da bring hver mit Haandtryk og Hilsen!

Deres hengivne

H.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 81-82)