Kjøbenhavn 3 Mai 1858
Kjære Jonna!
Nu grønnes Skoven, Dit ny Huus skyder ogsaa frem, Alt seer jeg i Tankerne, og baaret paa disse besøger jeg Dig, Mand, Børn og ung Harald! I have det godt og vel, tør jeg haabe! - Jeg har allerede seet enkelte udsprungne Bøge, jeg blev store Bededag kaldet til Taffels paa Frederiksborg, der var saa smukt der ude, Kongen var særdeles naadig og hjertelig mod mig, de vare Alle sammen saa fortræffelige, jeg følte mig saa vel og saae i Selskab med General Hegermann og Etatsraad Trap hele det smukke gamle Slot, jeg blev der til den / følgende Dag og læste om Aftenen mit nyeste Eventyr "Dyndkongens Datter", der syntes at tiltale; jeg venter mig megen Glæde af dette mit største Eventyr, som Du skal faae at læse i Pindsen, paa den Tid er jeg, om Gud vil, ude paa Basnæs. Den 17 Juni er det mueligt at Harald og jeg tage afsted over Flensborg, jeg vil at han skal see Slesvig og Holsten først, saa gaae vi lige til Dresden, dersom Fru Serre er kommet hjem fra Ems, og reise da den første Juli til Schweitz, vi blive 6 a 8 Uger ude, det er jo en ganske smuk Tid, jeg kan anvende 6 a 700 Rdlr, (dette tales ikke om) for disse kunne vi reise ret behageligt, og jeg vil haabe at Harald rigtig glæder sig til denne hans første Udflugt og at han reiser / uden Kritik, men giver sig hen i Umidelbarheden. Hils ham hjerteligt! Rigmor vil vist blive meget opfyldt af det nye Eventyr, og jeg venter Brev fra hende! Astrid sendes Hilsen og Christine glemmes ikke, uagtet vi ere temmeligt fremmede for hinanden. Seer Du Frøken Raben da en hjertelig Hilsen og ikke mindre til Elise, Holger og Svigerforældrene. Hyldemoer har taget sig fortræffeligt ud ved Gjenopførelsen iaar, mit gamle Stykke: "Skilles og mødes" der ikke i 25 Aar er opført skal nu, ligesom "Skibet" og "en Comedie i det Grønne" paa Scenen i Casino. Einar, Theodor og Louise sværme i denne Tid for Zuaverne, Franskheden gjør uendelig Lykke!/ Jeg har i den sidste Tid lidt meget af Tandpine, den jeg var fri for en halv Snees Aar; dog nu har jeg prøvet den igjen i en Grad at jeg fik Feber og kom først i Bedring da en slem Tandbyld var skaaret.
Christian Thyberg og hans unge Kone har jeg besøgt, de synes meget lykkelige og han har i al den sidste Tid følt sig vel! -
Naar Du engang faaer Tid og Lyst til at glæde mig med et lille Brev, saa lad den gode Tanke blive Virkelighed, med trofast Hjerte hænger jeg ved Eder Alle sammen. Hils din Mand og Børn, ligesom Harald, dog det har jeg nok [overstr: ovenfor} skrevet, men noget Godt kan ikke gives for tidt!
hjerteligst
H. C. Andersen
