The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juni 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Gad s Hill Place near Rochester

Kent

den 24 Juni 1857.

[p skr verst til venstre:] til Baronesse Jonna Stampe fdt Drevsen.

Kjre Jonna!

Igaar morges da jeg med Dickens kjrte en lille Tour til Roschester mdte vi Postbudet der bragte mig Breve hjemme fra, jeg havde forud kun faaaet et eneste, det var fra Jette Wulff, der altid er den frste der skriver. Jeg aabnede og lste dit og din Moders frst, du kan troe jeg var glad over Eders kjrlige Sind for mig; nu her hjemme ere Brevene igjen lste. Tak for alt hvad Du siger mig om "At vre eller ikke vre". Det er saa mildt saa forstaaet, saa inderligt, Du har ret gldet mig med din Udtalelse; dog ikke et ord staaer der fra din mand, ingen Hilsen fra ham og Brnene, dog jeg underforstaaer den, jeg veed de Alle tnke venligt paa mig. Tag din Schackspear frem Henrik IV frste Deel, frste Act anden Scene, der vil Du hre tale om Gadshill, der har sin Bermmelse fra Schackspears Falstaff, denne er ogsaa afmalet paa Vertshus-Skildtet tt herved; vi boe paa denne Hi, her har ogsaa Jenny Lind boet, men nu staaer det Huus tomt og faldbydes til Leie. Dickens Landsted er nydeligt indrettet, Laurbr og to libanesiske Ceder omgiver Huset, og tt udenfor lber den gamle Landevei mellem London og Dover, Du vil paa Kortet finde det, omtrent midtveis mellem Gravesend og Roschester; Nord-Kent; her er det deiligste Landliv, en Duft af H, Hyld og bleduftende vilde Rosenbuske; jeg seer fra mit Vindue ned over Themsen der vrimler med Skibe og verst fra Gads' Hill iner jeg Nordsen. Det Hjerteligste, Elskeligste og meest Livlige forenet med Snille og Klogskab, i Dickens Vrker, er en sand Udstrmning af ham selv, han gjr det behageligste Indtryk og man har strax Tillid til ham; Fru Dickens er qvindelig, mild og stille, Dttrene Mary og Kate smukke og talentfulde og saa er her en heel Flok Snner, fire hjemme og tre i Besg fra / Boulogne. Jeg har med Fru Dickens vret i Glaspaladset, Fortl Brnene om dette; beskriv dem en heel By, som Prst af Glas, med Glastag og en Kanal derinde af hvidt Marmor, men i den voxe rde, blaae og hvide Lothus, sjldne Trer og Blomster groe om Bygningens Siler, Slyngplanter lfte sig hit op mod Taget, rundt om staae Statuer og man gaaer snart som i en Have, snart gjennem pompeianske Stuer eller franske elegante Saloner. Derfor sprang Vandene, vist over hundrede Fontainer, Regnbuer spillede paa det faldende Vand, det var som hos Rasmus Havemand, dersom han har en Georg Karstensen til at arrangere for sig. Tnk dig nu at herinde udfrtes af 2000 Mennesker Hndels Messias, det var saa storartet, Chorene var som et Tordenskrald, jeg fik Taarer i inene. Ristori, den bermte italienske Skuespillerinde har jeg set i Tragedien Cama; men hun var mig alfor markeret, dog en ganske udmrket Attrica; i nste Uge seer jeg The tempest af Schackspear, hvori Scenariet skal vre ganske udmrket. Vor Gesandt vilde forleden prsentere mig for Droningen, men jeg vakler endnu ved den store re, thi jeg synes Udgiften er saa srdeles, jeg skal vre i Hofdragt, en saadan til Leie koster omtrent 18 Rdlr dansk, dernst skal jeg skaaffe koe. O fy, naturligviis gav jeg gjerne for een Gang denne Sum, men faaer jeg saa Indbydelse til Hofballerne, saa bliver nok igjen den samme Udgift; det medfrer imidlertid at jeg vil faae utallige Indbydelser af den fornemme Verden, men jeg vil hellere vre i den friske Luft herude paa Landet hos de kjre Mennesker jeg er hos, det kan du nok forstaae. Grev Reventlou / Kriminil gaaer ogsaa ind derpaa. Dronningen vil jeg imidlertid faae at see ved en Fest-Forestilling, Dickens har arangeret til Indtgt for Jerrolds Enke, det er en ganske lille Forestilling; Dickens, Bulver, Tackeray, Lord Rossel og flere bekjendte, troer jeg, staae derfor og Dickens spiller med, han fortalte mig at han haabede at der ved den Forestiling vilde komme til Enken en Sum af 2000 Pound, der ville blive satte paa Rente; han har uendeligt travlt med denne Sag og er saa opoffrende og deeltagende.

Faae Mennesker har jeg kjendt, der som Dickens strax gjr et saa behageligt Indtryk. Fra en Landsmand Kjbmand Holk i Manchester, Ftter til Thora Hartmann, har jeg faaet Indbydelse at komme med Dickens og boe hos ham ved Udstillingen i Manchester, men jeg tager ikke derimod. Hambro og Bentley have hver indbudt mig og jeg gaaer nogle Dage til hver af disse, saa at Opholdet her i Engeland vist i det hele bliver fire, fem Uger; jeg taler nu ganske forstaaelig Engelsk og hvad Familien hjemme nok neppe vil tro, med ganske god Udtale, thi jeg har lrt den her gjennem ret. Jeg kan allerede, naturligviis i Stumper, give tilbedste een og anden Historie hjemme fra og Dickens forstaaer strax, ligesaa hans Kones Sster Mi Hogarth. Dickens er 45 Aar, har lagt sig til et ganske smukt Skjg, har kloge ine og er meget livlig, imellem lider han meget af Ansigts Smerter. Et par engelske Blade har jeg faaet omtalt "To be or not to be", og det meget gunstigt, fra Tydskland veed jeg Intet, et Brev derfra sagde mig at man nok ikke vilde vre tilfreds med min Skildring af Krigen, da den var seet, naturligviis, fra dansk Side. / Lad Elise lse min ny Bog og hils hende meget ligesaa Janina, Holger og dine Svigerforldre. Glder du mig endnu med et Brev, da faaer Du et lignende som dette og mig gjr du meget lykkelig. - Hos en af de rigste Damer i London Mish Coutt var jeg nylig i Besg, ja boede i hendes Huus det Dgn jeg var i London; en strre Rigdom og Comfort har jeg aldrig seet, saaledes er jeg ikke hos nogen Konge blevet indqvarteret; ved Frokosten her traf jeg sammen med Admiral Napier, vi sad ved Siden af hinanden, han spurgte til Frknerne Holstein i Kjbenhavn, naar de komme hjem vil vel Jeanina bringe dem hans Hilsen. - Vort Huusliv her paa landet er: at vi Klokken 7 samles til Thee, Kaffe, Skinke og g. Klokken 1 Frokost, 5 Middag, strax derpaa Thee, saa spadsere vi, Frknerne Dickens musiserer; og henimod 10 faae hver af Herrerne et Glas varmt eller koldt Vand med Gin i, eller Portviin; der sladdres der til og Dickens er uendelig livlig og prgtig; jeg taler dristigt med, Dickens siger det er det eneste rigtige og at jeg i tre Maaneder, blev jeg her, var en komplet Engelskmand, kan jeg nu halv blive det, vil jeg vre meget glad! - Hils din Mand og alle tre Smaapigerne, min egen Guddatter Rigmor, min sde lille Astrid og den skikkelige Christine, der endnu ikke har Begreb om mig! - I August, om Gud vil, kommer jeg til Danmark, om jeg forud seer Schweitz er ubestemt, mueligt gaaer jeg fra Engeland lige til Fru Serre, efter at have vret en Ugestid i Paris, et Sted, der neppe vil smage mig oven paa London, jeg kan ikke med Paris, Londons Hovedstad er mig Byernes By, og den lber jeg fra for at aande paa Landet. Lev vel! Gud glde og bevare Dig og dine.

Din gamle Ven fra Barndoms Aarene.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 110-113)