The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. august 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Bass den 21 August 1856

Kjre velsignede Jonna!

Tak for dit hjertelige kjre Brev der frte mig saa levende hjem til Dig og din Kreds og bragte mig ogsaa Skrivelse og Hilsen fra din Moder. Jeg skriver i denne Morgen for at disse Linier kunne, efter min Beregning, netop naae til Dig i morgen din Fdselsdag, (maa I kun sende Bud efter Breve imorgen Eftermiddag!) det sige Dig at Du levende er i min Tanke og at jeg med den bringer Dig min Lyknsking til det ny Leveaar; gid det give Dig Glde og Sundhed, gid snart, godt og lykkeligt, en alvorlig Time maa vre overstaaet, jeg troer og haaber at Een eller Anden kjrligt mlder mig derom; jeg haaber i dette Efteraar at / skulle see Dig glad og livfuld, det er saa lnge siden vi ret talte sammen. Min nye Roman har jeg frst nu de sidste tre Uger kunnet arbejde paa men den voxer, som jeg nsker det og jeg fornemmer at det Livs Stadium jeg nu er paa heelt viser sig her. - Min Helt, man kalder jo saa Hovedpersonen, drmmer som Barn, (han kjender da kun "tusinde og een Nat" - samt den hellige "Bibel", at han som Aladdin stiger ned i Hulen der straaler med Skatter, finder Lampen og bringer den til Daglyset og der er det - Bibelen! - Som Barn opdrages den Lille i hvad man kalder orthodox Christendom, han er den blindthen Troende, siden kommer han ud paa Livets S, Videnskaben river ham hen til Pantheismen - ja Materialismen, - men i Prvelsens Timer rystes Sindet og nu er det min Opgave at fre ham gjennem Viden til Tro, saa at han tilsidst seer sit Maal / i Barndomsdrmmen, "han stiger ned i Videnskabernes Tryllegrotte for at hente Religions vidunderlige Lampe, han griber den - og holder i sine Hnder, sin Moders gamle Bibel. Du forstaar min Tanke, gid jeg maa nu til Trst og Klarhed, til sand Overbeviisning, kunne gjennemfre det. Det er Digterens lykkeligste Lod at tilhre Mange, men deri ligger ogsaa en alvors vkkende Formaning, nedskriv ikke et Ord du ei kan gjre Regnskab for hos dig selv, som for Gud. Jeg lses nu snart af de fleste Lande, selv Frankerige begynder at kjende mine Bger, det gjr mig glad, og alvorlig tillige! -

Hils din Mand og de sde Smaapiger, giv din Moder vedlagte Brev, det kommer dog ganske vist til hendes Fdselsdag, skulde dette / komme en Dag forseent til din.

Fra mine Vinduer har jeg her paa Basns det deilige Hav, store Belt ned til Laaland, men det er koldt, jeg vover ikke at bade, fler mig idelig nerveus og fryser ! - Al Glde og Lykke over Dig og dit Hjem.

Din trofast hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 97-100)