The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 21. september 1839
Fra: Johan Gunder Adler, Chr. K. F. Molbech, Frederik Conrad Holstein   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Udtalelse om "Den Usynlige paa Sproge"]

Det er vist nok et hist eget og paa en Maade intricat Tilflde at skulle afgire ved en Theatercensur et Stykkes Antagelse til Opfrelse, som man ikke ret vil til at afvise, men hvorom fra Censorer, hvis Qualification fra Smagens Side maa ansees i det mindste i eenstemmige Tilflde, at kunne have fuld Gyldighed, ere aldeles enige i at tillgge det en hi Grad af Trivialitet, og temmelig enige om dets Smaglshed og ringe dramatiske Vrd i andre Henseender og et Stykke, hvis store Ubetydelighed Forfatteren selv vedkiender sig. Jeg maa, hvad mig selv angaaer, ydermere frit tilstaae: at den eneste reelle Grund, jeg tr angive til at stemme for Stykkets Opfrelse (thi ei Bevggrund hentet fra Petrine Fredstrups Dands kan i det Vsentlige, og var Stykkets egen Vurdering, slet ikke komme i Betragtning) er min fuldkomne Overbeviisning om, at det, af Directionens Pluralitet antagne Stykke af Hr. Andersen "Mulatten" som hiere Drama betragtet, aldeles ikke har mere Vrdi, end den Usynlige paa Sproge, som Farce betragtet. Et Sprgsmaal er det nu vel: Egne Farcer sig til Opfrelse paa det Kongel. Theater? men jeg troer ikke, det ubetinget kan besvares bengtende under den Forudstning, at det er gode c: gte komiske Farcer, hvilket / vist nok Hr. Andersens Farce, hverken i dens Idee, eller i dens Udfrelse, er. Men om jeg nu slutter saaledes: Kunne vi antage et forfeilet Drama, hvis Opfrelse vil fordre en anstrngende Anvendelse af alle Theatrets bedste Krfter, med et mildest talt hist usikkert Udfald: Da turde vi vel ogsaa ved tiltrdende, skindt tilfldige Grunde, bevges til at antage en daarlig Farce, som slet ingen Anstrngelse af nogen Art koster Theatret om jeg, siger jeg, giorde en saadan Slutning: vilde det vel ikke vre ganske uforsvarlig. Saaledes som Sagerne nu staae, og efter Prof. Heibergs indhentede og afgivne Betnkning troer jeg, det allene er Hans Exc. Theaterchefen, der [efterat have afveiet det meget svage og vaklende i Censorernes Dom (vi kunne selv ei andet end tilstaae denne mangel i vor afgivne Vota) og holdt det ikke meget kraftige, der kan sige til Fordel for Stykket og Forfatteren, qua dramatiske Dige, ved Siden af det Brudd?, der vel fra en vis Side kan siges om Stykkets Opfrelse, at ske paa Theatrets Vrdighed] i sidste Instants kan afgre: om Directionen har Grund til at lade Publicum i dette Tilflde afsige Dommen imellem Smagen og Hr. Andersen. Jeg tilstaar aabenhiertigen, at jeg vil anse det for strre Ulykke, om Stykket, trods alle dets Mangler, gjorde Lykke en Skibne jeg imidlertid ikke for nok saa hi en Prmie tr guarantere det at baade Censorerene og Forfatteren i dette Tilflde aldeles br underkaste sig Theaterchefens endelig Dom, anser jeg for afgiort.

Kbhavn 21 Sept 1839

rbdigst

C. Molbech

Deres Excellence

Hr. Overceremonimester General Holstein, Storkors af Dbr. Chef for M. Kongl. Theater m.m.

Hr. Etatsraad Cabinetssecretair Theaterdirecteur Adler Ridder af Danebr./

Da hans Majestt har fritaget mig for at censurere Stykker hvor Dherrer Censorer ere enige i deres Dom over samme, og kun befalet at jeg, naar der er forskiellig Mening om et Stykkes Antagelse, skal udtale min Mening saa kan jeg ikke finde nogen Grund, hvorfor jeg i dette Tilflde skal stille mig i Gebet, og det saa meget mindre da der nu ved 3die Herer der skal give deres Stemme for eller imod, fr end jeg er pligtig at tale med herom

Holstein

[Adlers hndskrift:]

Saavel Censorene som Prof Heiberg ere enige om at Stykket er uden Vrdie, men at man desuagtet af forskjellige af hver isr anfrte Grunde vel kan forsvare at faa Forfatterens nske om at faa det opfrt. Det forekomme mig nu, at kun Theaterchefen kan bestemme om det, paa Grund af dets Vrdilshed, skal forkastes eller med Hensyn paa hine Grunde, antages til Opfrelse. I begge Tilflde vil Hr. Excelencen have Censorenes Dom for sig.

Adler

Da Hr. Etatsraad Adlers ovenfor afgivne Meningsytring i dens Resultat ganske stemmer overens med min egen, har jeg intet videre at tilfie til det Ovenanfrte. Jeg indseer ikke hvorledes denne Sag skal kunne afgires uden ved Hs Exc. Theaterchefens Decision. I ethvert Tilflde vil det vre ndvendigt, at den i Dag foretages og bringes til Kundighed, og dette vil neppe kunne ske, uden at tillige at skriftligt Svar fra Directionen gives Hr. Andersen

den 27de Sept. 1839

Molbech

Tekst fra: H.C. Andersens Hus