The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 8. september 1841
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d. 8de September 1841

Tak for Deres venlige broderlige Linier kjre Andersen, de bleve modtagede og lste med Glde og Sstersind. Jeg fik Deres Brev en Dag senere end De havde tiltnkt mig det, da vi netop vare paa en lille Tour til Balslev, paa Hjemveien tnkte jeg flere Gange: Mon der dog ikke endelig engang skulde vre Brev, naar Du nu kommer hjem. Jeg skyndte mig ind til mit Skrivebord med alt Tjet paa, og greb 4 Breve, det var en Glde kan De tro, de 2 vare til Louise, et til Moder og 1 til mig. Idag er det en sende Regn, ret et uhyggeligt Veir, derfor maa jeg underholde mig med en af mine Kjre, saa bliver det lyst i mig, og det indere Solskin udbreder sig da igjen over Gjenstandene udenom. Jeg har forresten idag Intet, saa godt som aldeles Intet at underholde Dem med, her er Alt ved det Gamle. Tiden gaar eensformigt, men hurtigt; maatte mit Liv atter glide saaledes hen, uden nogen store Rystelser, hverken af Sorg eller Glde, saa vilde Jeg fle mig meget tilfreds, thi kjede mig gjr jeg aldrig mere, og min legemlige Kraft, er netop tilstrkkelig til et saadant stille Liv. Deres sidste Brev var ret et rart Brev, da jeg har saa lidet at skrive om, vil jeg lgge det foran mig og tale lidt med Dem om dets Indhold. At De har vret opfordret til Besg hos alle de kongelige, interesserer mig, hvis det interesserer Dem. At Modtagelsen i det Collinske Huus fra alle Sider var lykkelig, har gldet mig meget, at De der, finder Kjrlighed og Jubel som intet andet Sted, er jo naturligt og rimeligt, sligt findes jo kun i Hjemmet, og Collins Huus er jo Deres Hjertes Hjem, det veed de Alle , skulde de da ikke glde sig ved at see Dem der, og berede Dem den Velkomst, som alt Deres Breve havde forberedt Dem paa at De ventede og haabede, og som vist ogsaa deres egne Hjerter lngtes efter at bringe Dem. Ja kjre Andersen det er et stort Gode, at eje saadanne Venner, og et saadant Hjem. Nu arbeider De vel og flittigt paa Deres Reisebilleder, og ikke sandt, de Timer De daglig tilbringer ved disse giver Dem Tilfredshed for den vrige Tid af Dagen. Jeg kan ikke sige Dem hvor jeg glder mig til at hre Dem forelse mig noget af disse Billeder, thi, det er jeg nu saa indbildsk at vente, at De vil gjre, naar vi sees, jeg begynder ret at glde mig dertil, og forestiller mig det uhyre hyggeligt undertiden, eller, hellere ret ofte at se Dem hos os "komme fremmed" , (thi det bliver det da formodentligt) hvis jeg skal beregne de Besg De agter at gjre Moder og mig, efter de, De har tildeelt Sstrene naar de have opholdt sig i Hovedstaden. Nu, jeg vil aldeles ikke, i saa Henseende gjre nogen Fordring til Dem, vort Hjem bliver vel sagtens temmelig trist og stille, saa De mange, mange andre Steder vil kunne tilbringe Deres Tid langt behageligere, naar De kommer til os, maa De tnke, at De fornjer Moder og glder Sster Jette, og gaa og komme til hvad Tid det er Dem beleiligt.

Kjbenhavn selv, staae omtrent i samme Lys for mig som De beskriver mig den; Provindsbeboerne have maaskee mindre Konstsands, frre Interesser, og kjender kun lidet til det politiske Liv der rrer sig hos Hovedstadsbeboeren; men saa er hun igjen mere selvstndigt Menneske, gjr sig ikke til udelukkende Echo af en vedtaget Autoritet, eller til en fuldkommen Slave af den almgtige Mode, det gjr Hovedstadsbeboeren som oftest, Kjbenhavneren frem for nogen Anden, og det er mig lidt utaaleligt, jeg talte forleden med Professor Winther derom, og han maatte ogsaa give mig Ret. Gudskeelov, at De er bange for at fremstille Dem selv som en gte Kjbenhavner, saa haaber jeg heller ikke at De bliver det.

Har De hrt Vogler?782Der er vel ingen Tvivl om, fortl mig lidt derom kjre Andersen, det har ret bedrvet mig at jeg gik Glip af at hre ham her, det var i den Tid at vi Alle vare samlede, jeg fik frst at hre at hans Concert havde vret, Dagen efter, vi havde ingen Plakat faaet, og ikke hrt Folk omtale den, da der Ingen havde vret. Rigtignok var Veiret skrkkeligt den Dag, men det hrer nu maa jeg tilstaa ogsaa til de Fornjelser man her sielden gaar efter. Jeg forestiller mig disse Toner fra Gravene783saa deilige, saa forunderligt gribende, o, hvor jeg dog gjerne vilde have hrt det. Gudskeelov, at visse Folk ogsaa kunne vre adspredte kjre Andersen, De har jo besgt Sstrene og Haslund Dagen fr de kom, jeg havde utrykkelig skreven Tirsdag og De er alt om Mandagen gaaet hen i "Skibet", hvor de Reisende indtraf Dagen efter, og hvor man fortalte dem, at en Herre Dagen forud havde spurgt efter dem. Jeg sagde strax, nu har Andersen bestemt vret saa gruelig klgtig og tnkt, det er ikke Tirsdag de komme; men Mandag med Deligencen. Jette har formodentlig i Adspredthed skreven galt. Tak fordi De havde tnkt paa Sstrene med en Billet til Dblers Forestilling, jeg har skrevet de norske Kjre, hvad De i den Anledning yttrede. Jeg mener i Anledning af Deres Visit. Nu maa jeg sige Dem et Par Ord om den lille Pige som De har paataget Dem at dbe, hverken hendes Fader eller Moder vare Genier, hun kan derfor umulig kaldes: "Geniets Datter", og i det Hele ikke omtales uden som sin Moders Datter, hvad jeg her siger klinger saa underligt; men jeg kan ikke forklare det, De maa kjende Bogen . I denne Tid har jeg begyndt med Reenskrivningen, den giver mig daglig Hovedpine, saa jeg er saa overmt af det Hele, jo mere jeg beskjftiger mig med den, jo slettere forekommer den mig, jeg synes at jeg saa tydeligt seer alle dens uendelige Mangler, og formaar dog ikke at rette disse, det er en Pine, og saa har jeg endnu en anden, at jeg uden at Nogen kjender det , reenskriver Manuscriptet, med alle de Bommerter der kan vre i, havde Fader levet, havde han lst det, saa vilde jeg have vret rolig, men nu! Endog med Interpunctionen har jeg Kvaler, saa veed jeg ikke hvor jeg skal holde op, saa er min Orthografi inconsequent, jo, det er rigtig en deilig Forfatterinde. De tnker vel at jeg kan lade en Anden see den igjennem; men det er i flere Henseender lettere sagt end gjort. Naar jeg kommer til Kjbh. vil jeg tage Underviisning i Dansk, som jeg fr har faaet det i fremmede Sprog, lre at skrive det fuldkommen rigtigt, saa behver jeg ikke i saa Henseende at vre afhngig af nogen Anden. Professor Winther har talt med mig om "Tante Anna", ogsaa om mit ny Arbeide, han taler ordentlig til mig som om jeg var Noget, for en stor Deel, vel af Galanteri og Godmodighed, vel ogsaa for at give mig lidt mere Mod; han talte ogsaa om hvor daarlig Correcturen var besrget til "Tante Anna" og tilbd mig , at han vilde corrigere min ny Bog. Jeg bad ham gjennemlse den, som han ogsaa lovede. Det er dog igrunden nydeligt af den fremmede Mand, ikke sandt. Jeg begriber ikke hvor jeg har faaet Mod til at tale med ham derom. Kjre Andersen hvad jeg her har skrevet Dem maa De endelig ikke fortlle til noget Menneske , det er ikke for min Skyld, men jeg veed jo ikke om Winther skytter om det. Jeg syntes jeg maatte fortlle Broderen det, ellers taler jeg ikke om det til Nogen, det er mig utaaleligt at gjre mig vigtig med Sligt, der jo ofte kan falde ud til et Intet, og lige saa ofte kan klinge som et Slags Praleri ved at omtales. Naar Winther nu snart kommer til Kjbh. tal saa heller ikke om det til ham kjre Andersen, hvis han ikke selv omtaler det. – De tnker vist at jeg er bleven et grueligt egoistiskt Menneske, siden jeg paa den senere Tid taler saa meget om mig selv, det er ogsaa den kjedelige Bog Skyld i. – Louise copierer i disse Dage det Steentryk af List, som findes i Figaro, hun og Grevinden have boet i Hotel med ham, mdt ham nogle Gange, og C. finder at det ligner saa godt, hun finder ogsaa at Lists Holdning og Figur minder om Dem; med Ansigtstrkkene synes jeg ikke at det er Tilfldet, alligevel er der et Udtryk i hans Ansigt, i hans jne, som De undertiden kan have, naar De er ret god og barnlig, og naar De er saaledes, som Jeg holder meest af Dem. Veed De saa hvorledes De er? Nej, (det troer Jeg igrunden ikke.) Ikke kjbenhavnsk, ikke fornem, ikke alt for gentil, ikke tragtig, ikke lapset ! men saaledes som De var da De begyndte deres sidste Brev til mig, saa broderlig, alvorlig og hjertelig. – De kalder List et lykkeligt Menneske, fordi han kan flyve fra Sted til Sted, have Penge nok, Beundring og Agtelse. Hvad kalder De at have Penge nok kjre A'ndash; jeg tror, jo mere man faaer, Jo mere bruger og nsker man. Njsomhed , det er at have Penge nok – ikke sandt - Beundring, jeg synes at al for megen Virak giver en trykkende Luft, hvori man neppe kan trkke Aande, og som man let kan blive saa gruelig overmt af; "Agtelse", den er jo aldeles afhngig af en selv, og tror De da ikke at De ejer den - Jeg er overbeviist derom . Nu er mit Papir strax fyldt.– Sig mig hvad De synes om det med Winther, naar vi sees, skal jeg sige Dem hvordan det Hele egentlig kom, det er for vidtlftigt at skrive om. Levvel. De faaer vel endnu et Par Breve fra mig inden vi komme, hvis jeg NB snart hrer fra Dem. Levvel, og tnk med Godhed paa Deres tro faste Sster Jette.

Fr. Hedemann har vret her i Byen i denne Tid, jeg har og gjort Bekjendtskab med et Par Ssterdttre af Steffens784 , et Par smukke, livlige og underholdende Piger, jeg tror De ere i Kjbh. i denne Tid. Moder og Louise hilser, den frste er Gudskeelov lidt rask i denne Tid.

Indlagte lille Rose har jeg faaet forret idag er den ikke nydelig.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.