The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 22. august 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 22 August 1841.

Min kjre ssterlige Veninde !

Det var ganske, som jeg vidste jeg turde vente det af Dem, at De skrev mig til saasnart Deres Sster sagde Dem at jeg lngtes efter Brev; tak derfor! At jeg ikke ved min Ankomst her til Byen gav Dem et Epistel ligger i at jeg i hieste Grad har vret beskjftiget med Vesitter og dog er jeg endnu ikke frdig. Den frste Dag jeg indtraf772var jeg allerede hos Kongen, jeg vilde kun mlde min Ankomst, ventede ingen Audiens, men Kongen lod mig sige, at havde jeg Tid at vente, da nskede han at see mig; jeg ventede da, og ventede til den var over tre, uden at komme ind; saaledes gik den Dag, den nste tog jeg ud paa Strandveien til Gottlieb Collins, den 3die fik jeg Audients hos Kongen, de flgende Dage gik med Vesitter; saa havde jeg den re at kaldes til Dronningen, saa til Juliane773 , saa til Caroline774 , derpaa tog jeg til Helsingr hvor Fru Collin var og da jeg et Par Dage efter kom tilbage fortsattes Vesiterne. Modtagelsen i det collinske Huus var saa lykkelig, saa varm, som det kan vre i Forldres Huus, jeg fandt en Kjrlighed en Jubel, som intet andet Sted. – Imidlertid er nu Alt snart i det gamle Trit igjen, og da jeg i forrige Uge fik Deres kjre Brev vilde jeg strax besvare det, men jeg fik samme Dag to Breve fra Tydskland, der maatte og skulde besvares, jeg er en langsom Skribent paa Tydsk og frst igaar fik Jeg disse overstaaet, de gaae nu af i Dag med dette til Ssteren; Vieweg775har foranstaltet en Udgave af mine samlede Skrifter og om disse maatte jeg tale en Deel med Manden. Fra Wien har man skrevet om Maurerpigen, en ung Digter der vil overstte den; men en Oversttelse er alt istand ved Professor Abrahams og det en meget udmrket, han har lst den for mig. Jeg har ogsaa begyndt at skrive nogle Reisebilleder. Det vil sige det er Noveller, arabesker og almindelige Reisebetragtninger, der samlede kunne give et Billede af hvad jeg har seet776 . At dette ikke bliver det vsentlige udbytte af min Reise, det er noget jeg vil haabe, det aandelige Product kommer senere, dersom jeg har Kraft dertil og virkelig engang skal fuldfre det Arbeide, der fortjener at leve777 ; Alt hvad jeg endnu forud har skrevet er i Grunden Skizzer og velser der til Publicum har seet dem Alle og dmt godt og ondt, som man jo maatte, og at jeg endnu er lige seilivet og productiv giver mig en Art Tillid til mig selv.

Hvorledes jeg nu finder det her hjemme sprger De? Jeg synes aldeles ikke om at vre her! jeg finder Kjbenhavn smaalig, trist og haard; der er en evig Lyst til at grine af Alt; ja jeg kunde og maatte sige meget ondt, skulde jeg ret udtale mig om de frste indtryk, men det vilde maaskee fremstille mig selv, som en gte Kjbenhavner.

Mueligt er det ikke bedre i fremmede Byer, men paa Reisen mrker man ikke dette Smaae, dette Kritikkogleri, og det er noget af det Lykkelige ved at reise. Gud veed naar jeg nu kommer afsted igjen. –

Fru Lesse fandt jeg livlig og god, som fr; der saae jeg, som De veed, Deres Sster. Da Brevet fra Dem indtraf, var jeg ude, men saa snart jeg om Eftermiddagen lste det og deri saae at Deres Sster med sin Kjreste tog ind i Skibet, paa Vestergade, gik jeg strax der hen, jeg havde endogsaa besrget en Billet til Dblers Forestilling778 , som der var udsolgt til, men da jeg kom og spurgte fik jeg til Svar at de ikke var der, og havde ei heller vret der; hvor skulde jeg saa sge dem; jeg blev lidt rgerlig ! siig dem det.

Dblers Forestillinger ere meget kjedsommelige ! jeg troer gjerne Manden gjr hvad der kan gjres, men denne Lben frem og tilbage for at forstyrre min Beskuen, disse lange Forberedelser til Kunststykkerne kjede mig; han er en velkldt, god Taskenspiller. Da jeg kom her til Byen gav Liszt sin sidste Concert779 , jeg var der og Dagen efter spiiste vi sammen hos Hartmanns; nste Dag gjorte Liszt et stort Middags Gilde hvor kun Prume780 , Orla Lehmann, Courlnder781og jeg var; Liszt syntes at have Venskab for mig og her, som i Tydskland tales om den Liighed vi skulle have i vor Personlighed. Det lykkelige Menneske, der ei skal blive her, staae i Vand, som en anden Blomst, men kunde flyve fra Sted til Sted, have Penge nok, Beundring og Agtelse! Nste Aar kommer han her igjen, da kan De hre ham, det er noget udmrket ! De franske Comedier vare saa [ ]–ellers er her Ingenting at see og hre, uden man vil see paa Regnen der skyller, og hre paa Slidderslader og "hvad spiiste vor Naboe". Det fornier mig at De tager de blaae Strmper af Deres yngste Datter, de ville ikke klde hende, De kan jo kalde hende Geniets Datter, men maaskee hendes Fader intet Genie var, lad mig, naar vi mdes lse den, jeg skal nok dbe Barnet. Hils Deres velsignede Moder, Sstrene og Tanten, glem ei Hr C. Seborg, Fru Guldbrand & & og lad mig snart hre fra Dem. Vil De hilse Thomsen og takke ham for hans venlige Sind mod mig da vi sidst mdtes, beed ham helse sin Frue og Brnene ! Glem ei Schnheiders og Reckes Brn ! Lev vel !

med broderlig Hengivenhed og Venskab H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus