The Hans Christian Andersen Center

Ved Brudeparrets Skaal.

(den 20 Juli 1853.)

Tr jeg paa denne festlige Dag,

Mens Slvbryllupsklokkerne ringe,

Og i Hjerteslaget er Vingeslag

Af Aarenes brusende Vinge,

Tr jeg udtale det Hjertelag

Hvormed dette Bger vi bringe.

- Der er en Sum af Erindringer lagt

I fem og tyveaars Krandsen,

I Samlivets hellige, store Pagt,

Hvor Hjertets Guld giver Glandsen.

I Huuslivets Hygge er deiligt at boe,

Hinanden inderligt kjende.

Fra Hyttens Leergulv kan Roser groe

Og Marmoret selv kan dem sende.

Den Sorg er halv kun, som bres af To,

Men doppelt er Glden for Tvende.

- En Brnekreds kjrligt om Parret staaer,

De staae her med Sjl og med Tanke;

Velsignende Pagten i alle Aar,

Saa trofaste Hjerterne banke.

Vor Herre lever, han naadefuld

Den under sin Varetgt tage,

Og Slvbryllups Krandsen bliver til Guld

I kommende, deilige Dage!

Med 0nskets Roser om Bgeret lagt,

- De Hjerte-Roser vi lgge,

En Skaal - den er Brudeparret bragt!

Velsignelse, Held for dem Begge!

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm