The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. juni 1841
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 13. Juni 1841

Kjreste Andersen!

Med stor Fornjelse har jeg modtaget Deres sidste venlige Brev fra Athenen; jeg kan vel tnke, at De, som en flittig Bi, har omflagret paa Hellas skjnne, men nu udyrkede Marker, og at De derfra vil medbringe et befrugtende Blomsterstv, der siden skal bre Blomster i Deres Fdeland. At De har vret legemlig angrebet have vi desvrre hrt fra flere Sider, men dog naturligvis med Overdrivelse, ogsaa derfor var det mig kjrt fra Deres egen Haand et erfare, hvorledes De havde det. En Trst, der vel kan opveje de fleste af Livets strre eller mindre Fortrdeligheder, maa den Venlighed og Velvillighed vre Dem, hvormed De blev modtagen i Mnchen og paa flere Steder i Tydskland, ja selv i Athenen. Mere og mere slynger Kunst og Videnskab og flles Kultur deres Baand om os, saa at Europa nu mer end nogensinde nrmer sig det MAal, som allerede ved tusinde Tunger er forkyndt, at vorde et nyt Grkenland i det Strre, hvori de aandelig beslgtede Stammer, trods alle partikulaire Stridigheder, dog mere og mere ville erkjende hverandres Vrd og agte det store kald, der er flles for dem alle, at udbrede Dannelsen og lyse med Apollos og Athenes Fakkel over Jorden. - Oehlenschlger har med Glde modtaget den Blomst, De sendte ham fra Socrates' Grav; for hans dle Aand er en slig Gave ikke tabt, og han erkjender med Taknemmelighed den Digterflelse, der har ledet Dem. - I LItteraturen er der intet Vrk udkommet i Deres Fravrelse, som jeg med stor Begejstring vilde erklre mig for. Heibergs meget talentfulde filosofiske Digte have jeblikkets (til Dels falske) filosofiske Interesser at takke for den Opmrksomhed, de have vakt. Neppe vil han dog trods alt sit Mesterskab i Stilen bringe den trre mandelstav til at blomstre, som den forhen blomstrede i Aarons Hnder. At en Hovedide skal gjennemtrnge et Digt er en erkjendt og ammel Sandhed, men den kommer nsten af sig selv, naar Handlingen er gjennemfrt med Renhedo g Konsekvens, men Rigdom og FYlde ere dog ogsaa ndvendige, og man kan lige saa lidet bedmme en Digter efter den blotte Ide (til slige ngne Ideer kommer man for godt Kjb i vore Tider), som man kan bedmme en Maler efter den blotte Grundtanke, tilsidst kommer det dog i begge Tilflde an paa, hvordan det Hele er malet, paa den unendlige Rigdom, der med levende Anskuelse og med fast mesterhaand er forenet til et flles, vel organsieret hele. Et sligt Digt isr som Heibergs, hvor man forestter sig at fremstille, hvad Graven skjuler, hvori altsaa Erfaringen foralder Digteren, maa saameget mere vre fremsprungen af en Rkke indvortes Synere, af en uendelig Rigdom i Sjlens Dybder, saaledes om hos den kolossale Dante, ellers er man ikke det mgtige Emne voxen og gjr da bedre ved at holde sig til det Nrmeste, hvad man kan udfre. Dog jeg hrer her som i meget Andet til Oppositionspartiet, det herskende Parti har erklret sig for Digtet. - Oehlenschlger har skrevet et gammelt Sagn (rvarodds Saga) hvor der er meget Smukt, isri Begyndelsen, Enden derimod synes mig prosaisk og srgelig, thi rvarodds Stemme hres tilsidst i den fjerne Alderdom ligesom fra et fremmed Land, han har opgivet sit kraftige Hedenskab, uden at gjenfdes i Kristendommen, og kun den prosaiske Alderdom fremstilles for os, hvor en ydre Sandhed synes at sejre over den indre, og hvoi kun sparsomme usikre Glimt undertiden falder ned fra en bedre Verden; det er ligesom Hleten dde Straadd, uden at kunne finde Vej hverken til Odin eller til Kristus. Dette har jeg dog ikke skrevet itl Oehlenschlger, det kunde kun lidet nytte, han er altfor fast i sine Meninger og altfor gammel, for at en Yngre kan virke paa ham, og saa megen Taknemmelighed skylder man ham vel for hans troe, vidunderlige foregaaende Virksomhed, for alt det Herlige, ahn i sin Ungdm har skjnket os, at man ej til Unytte skal forbitre ahns Alderdom. Jeg har slv skreveet en Tragedie (Svend Grathe), det er antaget til Opfrelse paa Theatret, dog vil det gaa langsomt dermed, da Rollebestningen er vanskelig; heller ikke venter jeg nogen mgtig Virkning paa det strre Publikum; jeg har derimod havt den Tilfredsstillelse, at alle de betydeligere Mnd, som jeg har lst den for, finder den smuk og vellykket; dette er Tilfldet med Oehlenschlger, rsted og selv med Heiberg, som denne Tragedie igjen har bragt mig i et Slags Forbindelse med; han har med mere end Artighed, med sand Venlighed taget sig af dette Stykke og stter, efter hvad han har skrevet mig til, virkelig Pris derpaa. Paludan-Mller har udgivet et Venus, som jeg nge krympede mig afor at lse, da hans tidligere zirlige Behandling af de grske Myther kun syntes mig at vre en ny Udgave af de med Parykker smykkede Hyrder, der traadte frem paa Scenen i Ludvig den 14.s Tid, med Hyrdefljter i Hnderne og Galanterikaarder ved Siden; imildertid maa jeg tilstaa, at der virkelig i dette Digt findes sande Skjnheder; som Helhed behager det mig just ikke, men flere Scener, og in specie alle de, hvori Venus Urania fremtrder, ere meget smukke. - Lev vel, kjre Andersen! Gu dgive nu dette Brev maatte trffe Dem; jeg er desvrre bleven forsinket noget i at skrive det ved de mange Forretninger, jeg nu har, da jeg i Professor Rothes Fravrelse i Paris har paataget mig at lse Fransk med vore vordende Studenter og skal examinere ved Examen Artium, ikke at tale om, at jeg desudne ser med Realister og holder syv Timer ugenlig Forelsninger. - Min Kone hilser Dem venligst, ligeledes Ingemann.

Deres Dem af Hjertet hengivne

J. C. Hauch

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter