The Hans Christian Andersen Center

Du har søgt på: "digt indgår"

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 17. juni 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Otto Frederik Müller
Sprog: dansk.

Til Min Ven

Otto Müller

Ved hans Afreise fra Danmark

Du Lykkens Barn, flyv over salten Vande

Til fjerne Lande,

Til Verdens Vrimlen i de store Byer,

Til Bjergene omkrandset stolt af Skyer,

Hvor Floderne sig dybt i Dalen bugter

Og Skoven staaer med Blomster og med Frugter!

O gid, med Fuglen jeg Dig kunde følge Bort, over Bølge! -

Du er mig kjær - dog her paa Jorderige,

Kan Hjertet ei sin Kjærlighed udsige!

O glem mig ikke paa din glade Flugt,

Flyv lykkeligt! - O, Livet er saa smukt.

---

Med inderligt Venskab

H. C. Andersen

Kjøbenhavn den 17 Juni 1832.

[poesiæske med digt]

Tekst fra: Solveig Brunholm