Til Min Ven
Otto Müller
Ved hans Afreise fra Danmark
Du Lykkens Barn, flyv over salten Vande
Til fjerne Lande,
Til Verdens Vrimlen i de store Byer,
Til Bjergene omkrandset stolt af Skyer,
Hvor Floderne sig dybt i Dalen bugter
Og Skoven staaer med Blomster og med Frugter!
O gid, med Fuglen jeg Dig kunde følge Bort, over Bølge! -
Du er mig kjær - dog her paa Jorderige,
Kan Hjertet ei sin Kjærlighed udsige!
O glem mig ikke paa din glade Flugt,
Flyv lykkeligt! - O, Livet er saa smukt.
---
Med inderligt Venskab
H. C. Andersen
Kjøbenhavn den 17 Juni 1832.
[poesiæske med digt]