The Hans Christian Andersen Center

Dato: Juni 1841
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Juni 1841]

Kjre Andersen! I Wien ligger et langt Brev med ttskrevne Linier, som jeg havde bortsendt Dagen fr jeg fik Deres sidste Epistel. Da De nu naturligviis intet seer af hiint sender jeg disse Linier til Dresden, fordi De ikke skal undre Dem over intet Brev at finde der. Jeg skrev saa hurtigt til Wien deels fordi jeg af Datoen saae at Deres lille Seddel fra Constantinopel var temmelig gammel, deels fordi jeg ikke kunde faae Ro i mit Sind fr jeg havde besvaret, hvad Bagsiden af Sedlen indeholdt. Jeg forsikkrer Dem at det var min fulde Overbeviisning, at De havde givet Thomsen Lfte om Efterretning fra Dem gjennem mig, for at benytte disse til hans Avis, anderledes kunde jeg umulig forklare mig at en Mand som jeg neppe mere end 2 Gange har talt, kunde tillade sig den Ubeskedenhed (mildest sagt) at udbede sig mine Breve med den Tilfjning, om jeg vilde gjre et Udtog deraf, eller om han selv maatte gjre det.

At det har bedrvet mig at jeg har voldt Dem Ubehageligheder kan De nok tnke Dem jeg har vret meget nedstemt derover . Jeg vilde ret nske at De ikke var gaaet Glip af mit Brev til Wien, ikke fordi det i nogen anden Henseende kan kaldes et Tab; men fordi jeg deri har forklaret mig temmelig vidtlftig over denne Gjenstand. T- har nogen Skyld ved sin ubeskedne Fordring. De ogsaa lidt fordi De ikke har besvaret mine gjentagne Sprgsmaal desangaaende, hvilket Reiselivets Forstyrrelse jo rigtignok undskylder. Den strste Skyld er min fordi jeg ikke utrykkelig spurgte T- om han havde Deres Tilladelse til at gjre Udtog af Brevene for at lade disse trykke, det var en falsk Undseelse af mig. Det andet Brev ngtede jeg ham frst, men da jeg hele Tiden er gaaet ud fra en urigtig Idee om det Hele, vidste jeg ikke om det var rigtig eller galt, og lod ham senere faae det. For det sidste Brev ligger Skylden aldeles hos mig , thi jeg sendte ham det uden Anmodning da jeg trode at det ikke kunde vre anderledes. Jeg har ikke sendt T- Deres lille Seddel. Grunden har jeg i mit foregaaende Brev sagt Dem, jeg tror det vilde have retfrdiggjort mig i Deres jne men jeg fler mig saa angreben idag at det er mig umuligt at gjentage det Hele, naar jeg har skrevet et langt Brev i en Uge saa skriver jeg siden min Sygdom i Vinter, i den samme Uge ikke mere, jeg kan ikke, derfor maae De tage tiltakke med disse Linier saa usammenhngende som de formodentligt ville blive. Jeg kan ikke ngte at det Hele maatte krnke mig netop fordi enhver Offentliggjrelse er mig piinlig. Der ere maaskee ikke mange Mennesker der ere saa discrete med deres Breve som jeg hidtil har vret, og havde jeg handlet efter min Flelse havde T- aldrig faaet Deres Breve. Det var lidt strngt kjre Andersen at sende mig den lille aabne Seddel gjennem en Anden der ogsaa har betroet mig Breve og hvis Agtelse og Godhed jeg stter saa megen Priis paa. I Grunden kan det Hele dog kun falde tilbage paa mig som den indiscrete Correspondent, og det er jo ogsaa retfrdigt.

Lad os nu ikke tale mere om det Hele som De vel forlngst er trt af. Her er min Haand, vi ere jo gode Venner ikke sandt, jeg er saa svag endnu jeg kan ikke taale at nogen af mine Kjre har noget imod mig, De veed ikke hvor jeg lider derved. Men De er jo heller ikke vred, ellers havde jeg ikke faaet Deres sidste herlige underholdene Brev, det er endnu det interessanteste De har givet mig o, var det dog blot kommet een Dag fr mit Brev var afsendt til W[ien]. Gudskeelov at De lykkelig har overstaaet alle Farer. Ja i den Spnding Reiselivet giver, og isr et saa broget som Deres, kan Sygdomme vel ikke ret faae Magt, gid De nu og maa fle Dem vel naar De kommer i Rolighed. De har aldrig skreven mig naar De tnker at komme hjem; men naar De om kort Tid er i Dresden, saa kan det vel ikke vare meget lnge - Naar De kommer til Kjbh. hrer jeg vel lidt fra Dem, jeg vil vre meget glad ved at sige Dem mit: Velkommen hjem ! eller rettere ved at skrive det. Hvor det vil fornje mig at hre Dem fortlle; nu maae De ikke vre alt for trt deraf til vi til Efteraaret komme til Kjbh. Pindsemorgen var jeg i Maalev, Veiret var saa ubeskriveligt deiligt, frst lb jeg lidt om i det frie, saa hrte jeg Oncle tale i den lille Landsbykirke, det var den Dags Morgen De sluttede Deres sidste Brev i Pesth. I de efterflgende Dage da De nok har bivaanet det store Marked i Pesth levede jeg af Landluft, Maaneskin Blomster og Tykmlk, hvor Menneskenes Liv dog er forskilligt. Hvor De dog har seet og hrt meget, jeg er nrved at blive r i mit Hoved naar jeg tnker mig det. Hvor det er hjst forunderligt at tnke sig at de aftegnede Dukker hvis Dands De saa livligt har beskrevet ere Prster. Hvor Deres Erindring dog maae vre et broget Pulterkammer kjre Andersen; men det maae vre underholdende at ordne disse Livsbilleder, naar De senere i Hjemmet passerer forbi Tanken. Hvor De alt har oplevet meget i Deres Liv, De kan vist ikke tnke Dem hvor fattigt det maae see ud hos Andre, hvad tror De f Ex min Indbildningskraft lever af? Ja den ligger da ogsaa i sidste Aandedrt kan jeg nok mrke. Det er saa underligt, siden i Vinter nsker jeg kun Fred og Rolighed, jeg fler mig altid trt, det er vel derfor at jeg ikke kan tnke mig noget bedre. Med denne Maaneds Udgang holder mine Informationer op, det vil blive mig et tungt Savn i Fremtiden ikke at see Brnene mere, jeg skal hilse Dem saa meget fra dem, det bade de mig om. Ogsaa fra Eline Faaborg skal jeg hilse Dem, om nogle Dage er hun vist paa Gjennemreise i Dresden, maaskee De kan stde paa hinanden. Blot Fr. Lsse nu ikke ogsaa skriver til Wien. Hvad bliver der nu af saadanne uindlste Breve, ja de bliver vel brndte. Sidst i denne Maaned kommer Haslund. Frst i Juli vente vi Sstrene, jeg glder mig meget dertil, og vilde glde mig mere hvis jeg ret flte mig skikket til at nyde det, og saa Afskeden fra Thea ikke forestod. Moder er nogenlunde vel i disse Dage, hvilket imidlertid er sieldent; men nedstemt og srgmodig er hun altid, jeg haaber Sstrene ville adsprede hende. Herregud naar jeg tnker mig den pene pertendtlige Andersen, der tidt seer ud som han vilde sige: "Komm mich nicht zu nah ich bin von Glas" osv sammenstuvet blandt flere forskillige Mennesker, saa kan jeg ikke bare mig for at smile. I Quarantainen har De rigtignok ikke havt det for godt, Gud veed om jeg havde faaet Brev hvis De ikke havde vret i denne, en Fange griber jo til meget af Kjedsomhed. Maaskee De dog ogsaa har tnkt lidt paa Ssteren i Deres Fngsel, jeg vil nu smigre mig med det sidste. De har ikke flt Dem vel, saa besge jo ens fravrende Venner en. Hvad jeg vidste af Nyheder har jeg fortalt i det Brev De ikke faar; men De hrer vist de samme fra flere Kanter det var meest kjbenhavnske, og af det offentlige Liv, lst litterair Snak, og lidt politisk Noncens formodentlig siden jeg uindviede opvartede dermed. Ole Bull kommer igjen til Kjbh. og vil paa Fleres Forlangende igjen give en Concert. Derfra reiser han til Hamborg for at hnte sin Kone og saa til Norge hvor han har kjbt et Landsted og vil tilbringe et Par Aar. Zrza, Sahlertz Waltz og Schneider ere her i Byen og give Scener der imidlertid ikke ere meget besgt. Naar De kommer hjem maa De hre taalmodig paa mig, hvad jeg har at sige Dem i Anledning af Thomsen, og ikke sige: "jeg vil ikke hre mere derom"!

Lover De mig det? Jeg vil saa gjerne at alt hvad der kan omtales og berigtiges skal vre klart imellem mig og mine Venner. Moder, Tante og Sstrene hilse !

De skriver: "Mit Brev fra Athen har De rimeligriis faaet. Har De da ikke faaet mit Svar til Triest? Det var et langt Brev.

Det er dog rgerligt ingen af mine sidste Breve, og de vare dog lidt muntre. Derfor veed De heller ikke at jeg anden Gang har spurgt Dem om Thomsen.

Jeg veed nok at dette er et usselt Brev, en meget daarlig Tak for Deres sidste underholdende Skrivelse. Den Flelse som Sstrene kalde Storagtighed hos mig vilde bringe mig til at frankere mit daarlige, lille Brev til Stedet selv , hvis jeg har saa mange Penge, men det har jeg ikke, og jeg har laant og laant hos Moder, see det er da ikke Storagtighed at jeg tilstaar det. Vil De ikke nok indlse min lille Lap, den er jo dog fra Deres trofaste Sster

Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost