The Hans Christian Andersen Center

Dato: December 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Bloch
Sprog: dansk.

I et Brev til Maleren Carl Bloch

(med mine ham i december 1866 tilegnede Nye Eventyr og Historier)


Det var Udstillingstiden paa Charlottenborg;

Alt var nyt og meget godt og dejligt.

Et Billed greb mig: Ung og smuk stod Munken,

Saa to unge gtefolk til sels,

De red hjem saa lykkelige begge to.

Og Munkens Ungdomssjl og varme Tanke

Gjd Veemod over hele dette Skue,

Man flte, kun et Hjerte maler sligt.

Hvert Aar fremstod et nyt, et herligt Billed.

Vi Samson saa iblandt Filistrene,

Vi saa Barberen, vi saa Romerdrengen,

Livssmerten, Lunet just i sundt Humr.

Nu kom Prometheus. Sneen smelted bort

Fra Mngdens jne; hvilket Storheds Billed!

Hvor var jeg glad med hele Kjbenhavn!

Da saa vi mdtes, du var, som jeg tnkte,

En Barnesjl og dog s mandig klog.

Beskeden, tvivlende om egen Styrke

Og dog forvisset om din Guds Mission;

Thi ellers aldrig kunde den fuldfres.

Da fik jeg dig saa kjr. Tag mine Blomster

Som Tegn paa Glden og paa Hjertelaget!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost