Med Længsel hvori dog sig Angest blandet
Jeg gik til Schackspears Land, min Barndoms Hu,
Og dansk, med Mark og Skov sig hæved Landet,
Jeg var som hjemme i det første Nu.
Og om mig Sproget ei for Læben føiet,
Jeg Hjertets Sprog forstod igjennem Øiet!
En Solskins Dag saa riig mig England gav
I Blomst sprang Hverdagslivets Aronsstav.
H. C. Andersen
Sevenoaks 9. Juli 1847