Dato: 2. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Malaga den 2den October 1862.

Kjære Etatsraad Drevsen!

Kjære Ven, er mig dog naturligere at skrive, jeg er i Malaga, boer paa Alameda, den offentlige Promenade og øiner fra min Balkon Africas Kyst; i forgaars kom Jonas og jeg her til fra det gamle Cartagena paa et ægte skiddent spansk Dampskib, hvor vi bleve ordentligt prellede, da vi nok i mange Tider vare de eneste Pasagerer paa første Plads, men vi kom her til og vor danske Consul, en riig ung Mand Hr Scholtz er utrættelig i at vise os Opmærksomhed; i Dag har han kjørt ud med os, imorgen gjør han stort Selskab for vor Skyld, saaledes har han i 24 Aar været for alle Danske, han bør være Danebrogsmand, siig det til Vedkommende! - Hans Kone er svensk, en Veninde af Jenny Lind; deres lille Datter kyssede mig strax, det er det første Kys jeg har faaet af en / Spanierinde; jeg sagde Moderen det, og hun blev rød der ved. Vi blive her til Mandag, Jonas vilde strax af sted imorgen til Granada, ene og alene for at faae Breve, jeg har nu ladet telegraphere efter disse og han synes at slaae sig til Taals, han lever forunderlig i Snegle-Naturen her og i Breve, meest fra Wanschers, altid skriver han til denne Familie, der maa være noget Overordentligt! jeg vil virkelig søge dem naar jeg kommer hjem! - Wilhelmine har altid behaget mig! jeg sagde det til Jonas forleden og han var saa elskværdig sandru at sige: det er væmmeligt, det er jo som gamle Grundtvig; jeg har en Fornemmelse af at han betragter mig som Postillonen / i Skagen der sagde: "De er jo en Olding!" - det er mig underligt at høre, da jeg føler mig ung - ja ung som min Reisekammerat, der er meget ældre, i Klogskab og Verden! - "Et Kongerige for et Smiil!" kunde jeg tidt sige, men det Kongerige er ikke til at kjøbe og dog er jeg lykkelig ved at have en Sjæl med mig, som jeg maa holde af, men han er dog ung - saa ung at han ikke tænker paa hvor glad jeg kunde være ved lidt mindre Kirkegaardsk Bindings Værk. Følelsen regner jeg dog for det grundmurede. Viggo har imidlertid den meest hengivne Ven i ham; Viggo er hans Ideal, Viggo maaskee den eneste han kalder Ven. Gid Jonas imidlertid maa blive den Betydenhed jeg ønsker; gid han bære / Navnet "Jonas Collin" ind i den Dygtigheds Vei, Deres Svigerfader bragte Navnet og jeg vil være glad ved at have seet med ham saa Meget for mig Nyt og Smukt. Gid Viggo eller Einard var med, de kjære to, - ja de vare mig nærmere i Alder - de berørte i det mindste aldrig min Alder, med Hensyn til deres. Deres Brev læste jeg høit for Jonas, som jeg læser alle Breve jeg faaer for Jonas, hans Breve fra Viggo, som alle Breve han faae, hører jeg intet af, "der er ikke Noget at meddele" sige han!, knap en Hilsen. Paa Mandag gaae vi til Granada, vi have telegrapheret til den unge Visby om at skaffe os Værelser, da der er overfyldt. Dronningen af Spanien gjør første Gang en Rundreise i sit Land og kommer i disse Dage til Granada; Alt er optaget. Paa Søndag see vi her i Malaga en Tyrefægtning. Hils Deres Kone og Sønnerne, Linds og Gottliebs.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 626-29, 633)