The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Malaga den 2den October 1862.

Kjre Etatsraad Drevsen!

Kjre Ven, er mig dog naturligere at skrive, jeg er i Malaga, boer paa Alameda, den offentlige Promenade og iner fra min Balkon Africas Kyst; i forgaars kom Jonas og jeg her til fra det gamle Cartagena paa et gte skiddent spansk Dampskib, hvor vi bleve ordentligt prellede, da vi nok i mange Tider vare de eneste Pasagerer paa frste Plads, men vi kom her til og vor danske Consul, en riig ung Mand Hr Scholtz er utrttelig i at vise os Opmrksomhed; i Dag har han kjrt ud med os, imorgen gjr han stort Selskab for vor Skyld, saaledes har han i 24 Aar vret for alle Danske, han br vre Danebrogsmand, siig det til Vedkommende! - Hans Kone er svensk, en Veninde af Jenny Lind; deres lille Datter kyssede mig strax, det er det frste Kys jeg har faaet af en / Spanierinde; jeg sagde Moderen det, og hun blev rd der ved. Vi blive her til Mandag, Jonas vilde strax af sted imorgen til Granada, ene og alene for at faae Breve, jeg har nu ladet telegraphere efter disse og han synes at slaae sig til Taals, han lever forunderlig i Snegle-Naturen her og i Breve, meest fra Wanschers, altid skriver han til denne Familie, der maa vre noget Overordentligt! jeg vil virkelig sge dem naar jeg kommer hjem! - Wilhelmine har altid behaget mig! jeg sagde det til Jonas forleden og han var saa elskvrdig sandru at sige: det er vmmeligt, det er jo som gamle Grundtvig; jeg har en Fornemmelse af at han betragter mig som Postillonen / i Skagen der sagde: "De er jo en Olding!" - det er mig underligt at hre, da jeg fler mig ung - ja ung som min Reisekammerat, der er meget ldre, i Klogskab og Verden! - "Et Kongerige for et Smiil!" kunde jeg tidt sige, men det Kongerige er ikke til at kjbe og dog er jeg lykkelig ved at have en Sjl med mig, som jeg maa holde af, men han er dog ung - saa ung at han ikke tnker paa hvor glad jeg kunde vre ved lidt mindre Kirkegaardsk Bindings Vrk. Flelsen regner jeg dog for det grundmurede. Viggo har imidlertid den meest hengivne Ven i ham; Viggo er hans Ideal, Viggo maaskee den eneste han kalder Ven. Gid Jonas imidlertid maa blive den Betydenhed jeg nsker; gid han bre / Navnet "Jonas Collin" ind i den Dygtigheds Vei, Deres Svigerfader bragte Navnet og jeg vil vre glad ved at have seet med ham saa Meget for mig Nyt og Smukt. Gid Viggo eller Einard var med, de kjre to, - ja de vare mig nrmere i Alder - de berrte i det mindste aldrig min Alder, med Hensyn til deres. Deres Brev lste jeg hit for Jonas, som jeg lser alle Breve jeg faaer for Jonas, hans Breve fra Viggo, som alle Breve han faae, hrer jeg intet af, "der er ikke Noget at meddele" sige han!, knap en Hilsen. Paa Mandag gaae vi til Granada, vi have telegrapheret til den unge Visby om at skaffe os Vrelser, da der er overfyldt. Dronningen af Spanien gjr frste Gang en Rundreise i sit Land og kommer i disse Dage til Granada; Alt er optaget. Paa Sndag see vi her i Malaga en Tyrefgtning. Hils Deres Kone og Snnerne, Linds og Gottliebs.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 626-29, 633)