The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. februar 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Neapel den 23 Februar 1834.

Min kjre Sster Jette!

Snart fortvivler jeg ganske over Dem! ikke et Brev, ikke et eneste fra Dem! hvad er der dog skeet? Nei, nei, Dem kan jeg ikke have taget Feil af!; De kan ikke lade Dem forlede af Mngden til at vre ubillig mod mig! Men hvad er dog Grunden til Deres Taushed! O der var saa meget, saa uendeligt meget at fortlle Dem, men dette bliver intet Brev kun et lille Ryk i rmet om at vre saa god at huske paa den poetiske Broder Christian, der nu lever ved det herlige mrke blaa Middelhav, hvor Skovene bugne med Citroner og Oranger, hvor Vesuv vlter sin rde Ild ned af Bjerget, hvor Alt er som en Drm, en lystig, deilig Drm, hvor jeg savner alle mine Kjre. Nu veed jeg frst hvad Italien er og sandt er det: Vedi Napoli e poi muori! Kom dog! kom dog! min kjre, eiegode Sster! o Gud jeg kan grde at De ikke er her! - Jeg drikker i dette ieblik Deres Skaal i Lacrym Cristi, som jeg har ladet min Tjener hente mig, det er frste Gang jeg smager den, Vesuv stikker deri, Skaal, min kjre, kjre trofaste Sster! - Vi fik da Carneval i Rom og det et glimrende! jeg sloges med Confetti saa Herts maatte tye ind i en Skomagers Boutik, hvor han tog et Par Stvler for at kaste paa mig; Damerne vltede hele Kurve fulde paa os. Gaden var en blgende Strm af Masker, hver Dag var Hestelb og i Theatret glimrende Festiner, Een blev rigtignok myrdet oppe i en Loge men det fandt jeg ganske piqvant og morede mig over at de Andre blev bange og jeg ikke. - Midt under Dands og Musik skete Mordet. - Natten efter Carnevalet reiste jeg i Selskab med Herts, til Neapel. Vi fik Snee paa Albanerbjergene og Foraar i Terrazina, hvor Mandeltrerne blomstrede og Orangehsten var i fuld Gang. Veien er usikker her og var besat med Soldater, men vi saae ikke til nogen Rvere, det Hele Rygte er vist nok alene for at faae Penge for Eskorten. I Mola di Gaeta saae vi hele Skove med Citroner og Oranger, de bugnede med Frugt, det deilige mrkeblaae Hav vltede op paa Kysten, hvor Levkier og Receda voxte vildt. Gud hvor vi ere stifmoderligt behandlet i Norden! Italien kan ikke beskrives! Egnene maa man see, Luften maa man drikke, den er som de saligste Kys; jeg kan ikke udtale det. - Af alle de Stder jeg nu har seet staaer Neapel verst, selv over Paris, (dens Omegn kan kun sammenlignes med Genuas)! Hvilket Held for os! i 3 Maaneder har Vesuv, uafbrudt Dag og Nat, vltet Lava ud af Krateret, flere Gange har en milehi I1dsile hvet sig, jeg har endnu kun st det blusse, set den beegsorte Rg og om Aftenen den milebrede Ildstrm, gldende og blodrd, vlte ned af Bjerget. Det er et forbausende Syn! i Formiddags spadserede jeg til Portici, saae Herculanum og hvilede mig ved Foden af Vesuv; da rystede Bjerget, jeg kan ikke forklare det, den blege Flamme spillede i Solskinnet med den sorte Rg. I nste Uge bestige vi det, men vi kommee i til Krateret, da Stenene flyve vildt omkring og den brndende Lava koger i Spalterne. erne heromkring see ud som svmmende Skyer. Brnene ere som Englene paa Raphaels Billeder og mangen Madonna har jeg seet i Selskab her og paa Theatrene. Vi have Marlibran som Semiramide, Norma og i Gazza Ladra. O Gud, om fire Uger er min smukke Drm her forbi, da gaaer det mod Norden, dog, Norden [er] Rom, Florents og Venedig. - Naar jeg der engang, vil jeg spge i Neapel. [Her er] Natten saa uendelig smuk. Her er Paradiset.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus