The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. oktober 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

Stockholm 3 Oct 1865.

Kjre Fru Collin!

Nu er Colera i Paris! skulde Vorherre virkeligt vilde atjeg ikke skal de af denne Sygdom, jeg meest har Angst for og derfor kom jeg ikke der hen men maatte afsted, da jeg vilde reise, blev sat heelt op til Mlaren. Jeg finder en magels hjertelig Modtagelse, jeg har skrevet til Deres Mand derom, De har vist lst i Aviserne Eet og Andet . Een Gang i Schweitz fandt jeg i en Schweitzer Folkekalender mit Billed med Underskrift: Der Mrchenknig, nu hilses jeg i Upsala med samme Navn, i et smukt Digt; De har vist ikke lst det, jeg vil derfor afskrive et Vers, det er samme Hilsen, Eventyrenes Konge! ja Stockholms illustrerede Tidende, siger at jeg fordunkler Tusind og een Nat. Hvad siger Theodor? han krymper sig over Verdens Lgn og kryber ind i Wappe. Hils dem begge to

Men nu var det Verset


Der kommer han, der kommer Kungen,

Vr Barndoms, vre Drmmers Kung!

Se, Dikten ur hans Herta sprungen,

Och vid hans Sida evig ung; :

Hun er hans Brud, han har ei annan,

n den af Himlen sjelf han fik


Jeg blev veemodigt grebet ved disse sidste Stropher, fik hele Fornemmelsen af min Eensomhed, thi rigtigt Huus og Hjem trngerjeg til[.] Et Hjem, en Kreds. Min Musa forlade mig det! Hun harjo givet mig Hder og Levebrd, men Hjertet forlanger endnu noget Mere! I Dag var hos Beskov en stor Middag for mig. Hvem er Beskov sprger De maaskee og det er da ikke ganske Ret, han er en afSverrigs meest betydende Digtere. ehlenschlger har oversat et Par af hans Tragedier, de gjre stor Lykke i Sverrig. Han er borgerlig fadt men Carl Johan adlede Digteren og senere er han hvet selv til Seraphim Ridder. Han er saa jevn, saa god, saa elskelig og meget hdret i Sverrig. En lang Tid var han Theaterdirecteur, nu er han Een af de frste ved Academiet. Da jeg for sexten Aar sidst var her, sagde den gamle hitstillede Herre, med de mange Ordener, Andersen, vi maa sige Du til hinanden, jeg blev yderlig forlegen, men maatte gaae ind der paa. Jeg havde en Sky derfor; De veed Deres Mand afslog mig det, da jeg i ungdommelig Hengivenhed for ham bad der om, og da jeg saae deri et Livs Moment! han vilde det ikke, men drak paa samme Tid Duus med den meget hderlige Hr Papirshandler Wanscher, aldrig har jegglemt det at jeg endnu skriver det ned, br smigre ham; Just i aften er jeg kommet til at tnke derpaa, ved den Betydning Beskov lagde i hans og mit broderlige Forhold og hvor langt anderledes er det ikke mellem Deres Mand og mig, uagtet vi ikke sige Du. Han er mig saa kjr endnu, som da jeg [i] ham saae en Sn afden mgtige Collin og jeg var den fattige Andersen De alle turde sparke til, spotte paa! Hvorfor skriverjcg nu; dette! og til Dem, som jeg slet ikke vil sige noget Uvenligt Dem jeg rer og skatter! men naar jeg lftes rigtigt hit, bres op mellem Mnd man bemrker, kommer hele Fortiden saa forunderlig frem, jeg fler hvor Intet jeg er uden Vorherre, men jeg fler dertil hvor tidt, at Menneskene ilde her vilde erkjende Guds Naade for mig og da blusser det op i mig. En ganske udsgt Kreds havde Beskow samlet i Dag ....

Tekst fra: Helge Topse-Jensen