The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: Oktober 1830
Fra: Riborg Voigt   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Hvor kan den gode Andersen troe, han er mig aldeles ligegyldig? Eengang meente han, jeg gjorde mere af ham, end jeg maatte, og jeg kan vel ikke give ham hele Skylden. Det gik her, som jeg fr har sagt Dig: Jeg lader mig let henrive af det Ualmindelige; han er Digter og udmrkede sig meest her; Kunde det ikke nok smigre en forfngelig Pige? Imidlertid haaber jeg paa hans Helbredelse, ellers maa jeg jo bestandig angre min Uforsigtighed.

Min Kjrlighed kan jeg jo ikke sknke ham, da den alt lnge tilhrer Een, som fuldkomment fortjener den, men mit Venskab; jeg er med Glde hans Sster, hans Veninde, naar han anseer mig vrdig dertil; det maa han jo, siden han har tnkt paa Mere. Jeg var jo dd; hvorfor skulde jeg saa komme til Live igjen? Men lad saa vre! Jeg er jo nu hans Veninde og han rer mig som saadan.

Jeg kan ikke tnkte mig, den Prinds, at den Prinds kan indbilde sig, det kunde vre hans Gemahlinde. Troer han ogsaa virkelig det? Nej, her troe Folk at vre bedre underrettede, og jeg troer, de har Ret.

Min venligste Hilsen til min nye Broder!

Din Riborg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost