Dato: 28. april 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Ross
Sprog: dansk.

Kjære, kjære Ven!

Fra Syra sendte jeg Dem med en Reisende et lille Epistel, om De har faaet det eller ei, veed jeg ikke! Modtag min inderligste Tak for al den Godhed De viiste mig; De er blevet mig mere kjær, end De maaskee troer, ja jeg kan forsikkre Dem at jeg føler mig ganske veemodig ved Tanken om at vi maaskee aldrig mere mødes. Bring enhver enkelt af Landsmændene, mine tydske Venner med, min bedste Hilsen og Tak; Universitets Hansen fik jeg ikke engang at see til Afsked. Først Torsdag-Middag Klokken 12 kom jeg fra Syra med det franske Dampskib Rhamses, det staaer meget tilbage for Leonidas og Lycurk, Officererne hundsede de arme Græker og Tyrker, som vovede at træde over den foreskrevne Grændse for den af dem betalte Plads. Naturligviis var de høfligere mod os Andre, vi gik hvor vi vilde, men Opvartningen i anden Kahyt var særdeles slet. Vi fik en Vrimmel af græske Koner og Børn ombord. Blæsten tog til, Søen gik meget stærk, Qvinderne hylede, Alle vare vi søesyge og jeg troede virkelig tilsidst dette bliver nok min sidste Reise. Jeg leed meget af Søesyge, Skibet knagede og bragede, Baadsmanden peeb og Qvinderne jammrede, jo det var en rar Reise. Næste Middag kom vi da paa vor Skildpade, thi saadan en Flugt har Rhamses til Smyrna; Søen saae guulgrøn ud, som et Quarantaine Flag og det første jeg saae inde i Byen var en Flok af mine, fra Rytteriet elskede Kameler, der gjorte Hals da de saae mig til Fods. Jeg traf tilfældigviis vor danske Konsul og spadserede med ham lidt omkring; saa gik det videre; Søen vendte det Hvide ud af, men jeg slap for Søesyge. Seiladsen gjennem Dardanellerne er interessant, naturligviis, men ikke videre smuk; Asiens Kyst tager sig godt ud, men Europas er kun nøgne lave Klinter; her fik vi ellers en tyrkisk Officeer ombord med sine 3 Koner og to Slavinder, de havde de deiligste sortmalede Negle nogen kan ønske sig og den røde Mund skinnede klart gjennem det musselins Slør. En Tyrk skrev mig et Digt paa tyrkisk; Nymaanen kom op og var ogsaa ganske tyrkisk med sine Stjerne ovenover; Minareterne med deres lange hvide Fingre pegede mod den og saaledes kom vi ind i Marmorhavet, hvor Søen gik voldsomt, hvor der var hunde koldt og intet Bjerg Oplympus at see. I Søndags morges Klok: 5 var vi ved Konstantinopel; desværre regnede det og Alt saae saa nordisk ud.

Konstantinopel minder mærkværdigt om Stockholm og hvad Klimatet angaaer da er det, nar ikke Solen skinner, aldeles liig med det i Kjøbenhavn, samme Tid paa Aaret. Indseilingen er prægtig! de mørkerøde Huse de sorte Cypresser og de hvid Kirker, Alt svømmende paa Vandet er af stor Virkning. Inde i Konstantinopel er det som i en Bistade langt anderledes broget og bevægeligt ind i selve Paris! Bazarerne ere en By med Tag over! en saadan Vrimmel har jeg aldrig seet. Godt er det imidlertid her ingen Pest er, thi det blev umueligt at undgaae Berørelse med Nogen, man glider jo mellem hinanden som Aal der ere bundne i en Knude. Hvad, som ved sin Eiendommelighed meest har interesseret mig er Dervischernes Dands; jeg saae dem første Gang i et Kloster over i Skuta. Det havde en høist forstemmende Virkning paa mig. Her var Dervischer af forskjellige Klasser i det borgerlige Liv, selv Officerer i deres militair Frakker de stode i halvkrads og bevægede hvert Leed, som gik det menneskelige Lgeme sat i Bevægelse ved en Dampmaskine. den dybe Stønnen, deres Bleghed - & jeg kan ikke tydeliggjøre Dem hvorledes det var! een af de meest iøinefaldende var en Slags Eremit i en mørkerød Bluse, med lange nøgne Arme, den ene Haand virksom, Overlæben itu og et langt sort haar. Langt anderledes og virkelig Graziøs var dervischernes Dands i Pera, med deres høie Hat, det vide Skjørt, der stod ud, som en Tragt, dreiede dem rundt paa en Plet næsten en Time og Musik lød forunderlig som en Kildes Pladsken, det var altid de samme to Toner paa Fløiten og een og samme Tone paa Tromme. Jeg maatte trække mine Støvler af for at faae lov at træde ind. Jeg er blevet præsenteret for Ali-Effendi og her maatte jeg ogsaa ind paa mine Uldsokker og et Par Tøfler man laante mig. jeg fik en lang Pibe og en Kop Caffe. Manden var europæiskklædt, kun en Fessi; og spurgte om dansk var beslægtet med fransk, talte om Kjøbenhavn og Stockholm. Tirsdag den 4de er det Mahomeds Geburtsdag, jeg faaer da Sultanen og en stor Fest at see. Bring Hr og Fru von Prokesch min ærbødige og inderlige Hilsen og Tak for al den Venlighed De viiste mig i Athen, dernæst for Anbefalings Brevet til Stürmre, i hvis Huus jeg har fundet den allerbedste Optagelse; jeg har spiist der et Par Middage. Stürmer har beæret mig sin Vesit og viist mig al tænkelig Høflighed. Ihans Huus har jeg gjort flere behagelige Bekjendtskaber. Seer De Graff da hils ham og siig at Menisteren Christides, som han gav mig Brev til har været meget net og elskværdig mod mig, saa jeg ret maa takke for den gode Anbefaling. Vor Danske Menister har indubdt mig til sit Lyststed, men her er saa meget at see i Konstantinopel at jeg har været nødt til at afslaae det venlige Tilbud. / Ved Middagsbordet har jeg truffet en ung Tydsker, der er i tyrkisk Tjeneste, af ham har jeg faaet mange interessante Anecdoter om Landet; i en Tidende der udkommer i Smyrna har han fornylig læst paa fransk min Biographie af marmier og den har vakt hans Interesse for mig.

Constantinopel den 28 April 1841.

Det var mit Ønske at gaae Donauveien hjem, men De veed vel at hele Bulgariet er under Oprør; jeg har været i stor Strid med mig selv om jeg aligevel skulde vove denne Reise, eller tage hjem over Syra og Triest. Den østeriske Menister mener at jeg vel tør vove Donaufarten da jeg kommer i Selskab med en østerisk Coureer der faaer Depescher, jeg har da besluttet at vove det, skjøndt jeg er virkelig bange. Den 5 mai, Napoleons Dødsdag, seile vi afsted over det sorte Hav til Kystenje, hvor vi til Lands gaae til Silistria og der indskibes; vil De derfor tjene mig i strax naar De har faaet dette Brev at skrive paa tydsk eller fransk, et Brev form ig til Postvæsenet i Triest, at alle de Breve der ere indtrufne under min Adresse H. C. Andersen, post restante, øieblikkelig sendes til Wien post restante. Jeg har nemlig da ventede at gae over Triest hjem ladet mine Breve fra Kjøbenhavn komme her hid. I dette Øieblik hører jeg at Dampskibet Stambul er i det sorte Hav stødt mod en Klippe og sjunket. Gud give mig en bedre Reise til Vands og Lands. hils nu Vennerne, glem ei Lyth og Profes Ulrich & & og Skriv De kjære Ven til Wien, post restante.

Deres Dem trofast hengivne

H. C. Andersen

Konstantinopel den 3 Mai 1841 /

[Udskrift:] a Monsieur

Monsieur le professeur

Ross

a

Athenes

franco

Tekst fra: Solveig Brunholm