Til H. C. Andersen.
Tak for Iisjomfruen.
Jeg er saa taknemmelig, opfyldt og glad:
Du bød mig til Digtningens Rige;
Jeg læste Din Bog, og ved hvert et Blad
Alt høiere lod Du mig stige.
Til Skjønhedens Land Du førte mig ind,
Og Sommerens Luft har viftet min Kind,
Og Bjergets Æther har kvæget mit Sind,
Det er som jeg Solen fornemmer;
Din Ørnerede paa Klippernes Tind
Og glødende Gletscher i Solens Skin
I Mindet jeg inderligt gjemmer.
Og høiere steg jeg; fra Bjerget jeg saae
Algodhedens Fader i Himlen,
Som raader for Livet og vogter paa
Hvert Menneske, selv i dets Svimlen;
Ja, skjøn Du mig viste den hele Jord,
Thi Gud har Dig givet, at hvert Dit Ord
Af Dit varme Hjerte fanger sit Spor
Som et Præg af Kiærligheds-Skatten:
Taknemmelighed mig i Sjælen boer,
Min Tak jeg Dig bringer fuldt varm og stor
For de skjønne "Syner i Natten".
Frederik Bøgh.
