The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. april 1841
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d. 15de April 1841.

God Morgen kjre Andersen ! Igaar (Onsdag) modtog jeg Deres lange interessante Brev med Personsposten. Tak for det, det gldede mig meget. Deres Venner have ngstet sig for Dem, da de jydske Aviser havde udspredt det Rygte at De laae farlig syg i Rom. De havde i Deres sidste Brev til mig skrevet at De vel havde lidt meget af Tandpine men var meget meget bedre, saa jeg tnkte mig Dem fuldkommen rask da jeg besvarte Deres. Men da jeg er saadan en Tosse at tro lidt paa Drmme, forstemte det mig rigtignok lidt, at jeg en Morgenstund drmte, at jeg sendte Bud ind til Thomsen efter en Plakat til en Aftenunderholdning som skulde gives her paa Theateret, jeg syntes at der blandt de annoncerede Declamationsnummere var et af Dem, og ved Siden af Deres Navn stod med smaa Bogstaver "ligger syg i Udlandet", det satte mig den hele Dag i ondt Humeur skjndt jeg gjorde mig al Umage for at forjage Indtrykket deraf ; men De kan nok tnke Dem hvilket forunderligt og smerteligt Indtryk det maatte gjre baade paa mig og de andre herhjemme som jeg havde fortalt min Drm, da jeg et Par Aftner efter greb Thomsens Avis og lste disse Linier efter Aalborg Avis der jo har sin korrespondent i Kjbh: "Iflge Privatbreve skal Digteren H. C. Andersens Sygdom i Udlandet have andtaget en farlig Charakteer dog haaber man paa hans Helbredelse709 , den kunde jeg imidlertid i de frste Dage slet ikke haabe paa og De kan tro vi vare Alle inderligt bedrvede naar vi tnkte os Dem saa syg og saa ene i det fremmede Land, jeg bad hver Dag til Gud for Dem, og endskjndt jeg ikke vidste at De var bedre kom der dog saadan en underlig Ro over mig, saa jeg syntes at det ikke kunde vre anderledes da jeg endelig igjen lste i Thomsens Avis efter et af de Kjbenhavnske Blade, at de i Kjbh. havde havt Brev fra Dem fra Neapel dateret d: 9de Marts, at De var rask og mod Slutningen af Maaneden gik over Malta til Grkenland710 . Det Brev have Deres kjbenhavnske Venner havt omtrnt til Deres Fdselsdag, hvor det vist har gldet dem thi de have sikkert ogsaa vret meget urolige, da Rygtet om Deres Sygdom ogsaa var almindelig i Kjbh. At Deres Helbred imidlertid har vret vaklende seer jeg af Deres Brev, men nu er det med Guds Hjelp overstaaet, og jeg haaber ogsaa at De paa det vrige af Deres Reise vil fle Dem vel, og vre rask til vi sees igjen, for jeg vil sige Dem Noget, hvis De er saa uartig igjen at blive syg, saa vil jeg til Gjengjld, ved Deres Hjemkomst, modtage Dem i Puder til op over Grene, med en spansk Flue for Munden og en Flaske Mixtur i Haanden, dog man br vel ikke spge med Sligt, jeg er raskere, og gaar igjen siden den 1. April til Brnene. Det er i Dag den sidste Dag af mine Paaskeferier, den anvender jeg til at underholde mig med Broderen. Ja De veed vel fra Kjbh. at den svenske Oversttelse af Mulatten711 har gjort srdeles Lykke paa Theateret i Stokholm, tnk hvem der vist har vret, for at see den opfre, ja jeg nvner Ingen, men der funkler en Grevekrone over hendes Navn712 . Jeg lste strax Deres Brev to Gange igjennem; men saa fik Thomsen det ind, og jeg har endnu ikke faaet det tilbage, derfor besvarer jeg det ikke fr jeg har det, jeg kan endnu ikke ret opfatte Alt hvad De har seet. Men at tage med Pestskibet det var ikke Ret kjre Andersen, og saa er De enda storagtig af Deres Heltegjerning, at vre saa dumdristig , hvor De dog er rastls og rgjerrig , af mig skal De saamen ingen Ros faae for det Foretagende, De har ikke havt Taalmodighed til at vente , det er Tingen, eller De har tnkt, at omkomme paa denne Maade vil tage sig ud i mit Eftermle ; men det er igrunden Synd at skjende paa Dem da De er saa langt borte, dog det er nu min rgjerrighed, det er ingen Konst at vre slem imod ens Kjre, naar man har dem Ansigt til Ansigt; men at skrige det ud til dem i den vide Verden som jeg nu gjr, dertil hrer Kraft, jeg tnker at De i Deres nste Brev beundrer mig derfor, idetmindste gjr jeg Fordring paa det. Denne foregaaende Yttring er ikke at vippe paa Odense Kanal i en fladbundet Baad, den er et Vovestykke som jeg dristigt tr stte ved Siden af Deres. De kan nok hre at jeg er bleven glad ved Deres Brev, derfor er jeg lidt overmodig. Jeg veed ikke hvad Fr. Lsse har skrevet Dem om Heibergs Udfald imod Dem i: "En Siel efter Dden"713 ; men det veed jeg, at man tydeligt kan see af det Hele at den gjennemkloge Heiberg har vret saa vred at det har betaget ham al sund Fornuft , havde det ikke vret Tilfldet havde han ladet sig nje med at omtale Maurerpigen, som nu engang ikke har saa mange for sig, og ikke tillige nvnt Mulatten, der har hele Publicums Bifald, men det er hans utaalelige Arrogance der forudstter, at hvad han siger er godt sagt, han tnker ikke paa at de Fleste maa henregne dette Feilgreb til lav Misundelse, saavel som hans Stiklen paa Deres svenske og tydske Anerkjendelse; og det er ikke engang vittigt, naar man er ond skulde man dog ikke vre flau tillige. De er forresten ikke den Eneste der omtales, hlenschlger, Sibbern, Claudius Rosenhoff og Flere blive og critiserede, om den Frste siger han: "han er stor endog i sine Feil"714 ;. Saa er der et Digt, hvori han siger at en god Digter er et slet Menneske, og omvendt, et slet Menneske som oftest en god Digter715 d. v. s. det er da Meningen af det om det end ikke er ganske saaledes udtrykt. Hvad tror De nu han holder sig selv for at vre? Saa er der en Scene hvor Dden kommer for at hente en Skuespiller, jeg husker ikke mere om det er Ddsenglen der siger, (men jeg tror det nok) "Bed dit Fadervor forend Du der!" Skuespilleren svarer da: "Jeg kan ikke, jeg har ingen Souffleur!"716 Traaden i denne ( ja Heiberg bruger et Adjectiv til Comedie der er saa lrd at jeg ikke kan huske det717 , jeg havde stor Lyst til a la Fru Andersen at kalde det en apoplectisk Comedie, vist er det at det begynder med et A - saa kan De vel nok gjtte Dem til hvad det er, jeg har aldrig hrt det Ord fr, veed heller ikke Betydningen deraf. Traaden i Digtningen er: En formuende Mand der og bliver her paa Jorden hdret med Vers i Aviserne, Monument o s v. o s v., men da han vaagner efter Dden og kommer til Himmelens Port, vil St Peder ikke lukke ham ind, thi her gjlder hans indbildte Fortienester ikke, han gaar da til en anden Port, det er Indgangen til de gode Hedningers Opholdssted; her er Aristophanes Vogter, her bliver han og udspurgt; men da han paa Aristophanes Sprgsmaal, om han kjender noget til Socrates svarer ved at nedrive Aristophanes, (som han ikke kjender), for hans Opfrsel mod Socrates, saa bliver han ogsaa jaget fra Hedningernes Himmel. Nu kommer han til en tredie Port, her ere ikke saa mange Omstndigheder her er en deilig bred Vei til Porten ved hvis Indgang Mephistopheles er Vogter, inden for denne Port er Helvede; og Vogteren gjr ham bekjendt med dette Opholdsted, her har man en heel Deel Blade fra Jorden: Frisindede, Kjbh. post, Dagen o s v. o s v. her spilles ogsaa Comedie. I Aften skal Mulatten og Maurerpigen opfres. Hvad paa een Aften - sprger Borgeren, hvorpaa han da faaer det i Helvede saa aldeles malplacerte Svar "Ja thi da kan man lgge sig med en god Samvittighed". Fr. Lsse finder at det hele Digt gjr rystende Fordringer til Mennesket om at forbedre sig, jeg synes at den satiriske Fremstilling af det Hele, den skarpe bittre Ironi der gaaer gjennem det, aander en Gift over al christelig Mildhed, der nrmer sig til Blasphemi; men det gaaer mig maaskee som Julie Guldbrand og Fabers Dttre718 , de Eneste her som jeg endnu har hrt kjende det, de tilstaa rlig at de ikke forstaae det. De bad mig sidst skrive Dem lidt om disse Digte, jeg fik dem frst Dagen efter jeg havde bortsendt mit sidste Brev til Dem. Jeg er ret glad derved thi nu er jeg overbeviist om at H-s Udfald mod Dem har gjort ham selv meest Skade; baade Gusta og Jane have skrevne at det i deres Kreds blev saaledes bedmt, og de see jo dog begge mange Mennesker. At det har rgret Dem kunde ikke undgaaes; men forknytte Dem maa og kan det ikke. Fr. Lsse var saa glad ved Deres Brev !

Saa De har vret saa haard og heftig i Rom, stakkels Andersen, gid de varme Solstraaler, og Grkenlands milde Luft maa smelte den Iis der saa let kan lgge sig om de bedste Menneskers Hjerte, min stakkels kjre Broder, De leed alt deraf under Deres sidste Ophold i Odense, De svarte mig engang med en saa forunderlig Tragtighed, at jeg tror jeg kunde have grdt over denne besynderlige trre Haarhed, om jeg ikke dengang selv havde havt saa stor en Sorg, jeg vidste dengang ikke, hvad jeg skulde tilskrive den Forandring der var foregaaet med Dem. Det gjorde mig lidt bitter mod Dem, at vi i saa lang Tid efter Deres Afreise intet hrte fra Dem. Sorgen gjr jo undertiden egoistisk, jeg syntes at De maatte have mere Flelse for mit store Tab; jeg vidste ikke at De selv leed, o, men tro at jeg nok fler at den Smerte er den tungeste der gjr en ligegyldig for ens ldste Venner, for ens Nrmeste; men vi ville aldrig mere tale herom, det er Dem maaskee imod og jeg troer heller ikke De har godt deraf. Tillg mig ikke som Ufiinhed, hvad jeg her har skreven, jeg veed godt at der ere Smerter der forekomme os saa hellige at de ikke taale den svageste Berrelse; men De er uagtet Deres tilsyneladende Aabenhed af disse indesluttede Mennesker, der gaar omkring med deres Sorger til de forstene sig i dem, og hvad oplser dem saa min kjre Broder, o, jeg haaber saa meget af Deres Reise. De bringer et riigt Udbytte hjem, Stof til et nyt Arbeide, og et friskere Sind.

Saa De taler dygtig Grsk? Naa, sagde Caroline som igaar var herude, nu tnker jeg da at Andersen sander med mig at: Grsk er ingen Pine , see det vidste jeg alt som Barn, beed ham nu at han en anden Gang ikke gjr Nar af mig. Caroline deklamerede en Aften i en af Soireerne: "Det har Zombien gjort."

Da det var hos Sren Hansens med hvem vi jo ikke have Omgang vare vi andre ikke med. (Line hrer tillige med Bredstorffs719 til Selskabet). Alle sagde at hun havde gjort sine Sager godt og det yndige lille Digt vandt almindeligt Bifald. Her har paany vret givet nogle dramatiske Forestillinger paa Theateret. Tante A har givet Fr Bagvendts Rolle i Medbeilerne720 , hun vilde grumme ndig have gjort det da hun ikke fandt det rigtigt passende for den tilkommende Institutbestyrerinde; men saa skrev Theatercomiteen et Brev til hende som de alle havde underskrevet for at bevge hende dertil, da Stykket ellers ikke kunde blive givet, da det deels var for Theaterkassen, deels for Bespiisningsanstalten og Asylet, altsaa i velgjrende jemed, kunde hun ikke godt ngte det. Jeg var der med Biskoppens den Aften og morede mig ret godt. Sammenspillet var jo ikke synderligt men enkelte Roller gik godt, efter mit Begreb spildte Thomsen bedst, han var den gamle hidsige Fader, saa Tante A og saa Mad. Thomsen og saa Lauritz rnstrup721som Hartkorn, de vrige vare mere eller mindre uhldige. Ida Hansen har og spilt nogle Gange, hun er meget passioneret derfor, seer godt ud paa Theateret, og om hun end ikke er noget srdeles, saa fordrver hun dog aldrig sin Rolle. Jeg har seet hende i nogle Scener af Barselstuen i en Aftenunderholdning som Hansen gav paa Theateret og hvortil jeg var indbuden af Pontopidans722i Trine i Paul Mllers Digt og desuden i en Soiree hos Klaumanns hvor der var en halvandet Hundrede Mennesker samlede hrt hende declamere Balinclinationerne, hun var i en yndig Baldragt og sagde det virkelig nydeligt, det er det Bedste jeg har hrt af hende, naar jeg seer hende skal jeg bringe Deres Hilsen. Adjunct Hansen deklamerede den Aften Bryggerens Jerimiade af Hertz723

. Nu har jeg skrevet mig Hovedpine til, og Dem maaskee Svn, derfor holder jeg op for idag i Morgen meer !

Levvel nu gaar jeg mig en lille Tour og sender Broderen en Hilsen gjennem Luften, finder jeg en lille Blomst paa min Vei skal jeg sende Dem den. Hvorfra var den lille hvide Blomst der var klbet i Deres Brev, den var saa fiin og gjennemsigtig, og hvad heder den? fra Thes[e]ustemplet?

Fredag d: 16. Nu har jeg da endelig igjen Deres Brev fra Thomsen, han havde uddraget en lang interessant Artikel af det som i Aften kommer i Avisen. O, hvor Deres Liv dog er Poesi for jeblikket, det er som om jeg aandede i en ny Verden medens jeg lser Deres Brev, De sagde i det sidste: Husk paa naar De halvt misunder Broderen, at Reisen har mange Besvrligheder, tnk paa hans Eensomhed, jeg misunder Dem hverken heelt eller halvt kjre Andersen, jeg glder mig kun over at De oplever Sligt, en saadan Reise var jo desuden i ingen Henseende for mig Fortllingen om den trnger sig kun som en Duft sd og oplivende ind i min passive Tilvrelse, det kunde aldrig falde mig ind selv at gribe derefter. Da jeg tilskrev Dem mit sidste Brev troede jeg snart at gjre en lngere og fjernere Reise end Deres, endskjndt jeg skrev det Modsatte, nu er jeg igjen bedre, Reisen er opsat maaskee for flere Aar.

Kronprindsen er meget slet er i to Dage blevet aar[e] ladt 7 Gange, dog slige Nyheder ere jo den strste Forandring underkastet inden Efterretningen naar sit Maal. Man glder sig saa meget over et Brev der bringe Budskab om ens Kjres Velbefindende, og ved dog lidet hvad der er mdt dem i jeblikket efter det bortsendtes. hlenschlger har i disse Dage udgivet et oldnordisk Eventyr: rvarodds Saga724 . Fr. Paludan-Mller et romantisk Digt: "Venus"725han holder sig altid til disse dde Guder og Gudinder, det interesserer mig ikke rigtigt, jeg vil helst have levende Mennesker, jeg har imidlertid endnu ikke lst nogen af disse Nyheder. Herz arbeider paa Formlingsstykket726 , naar nu blot ikke Kronprindsen gaar bort. Christian Winther var nogle Timer i Wissenberg paa sin Gjennemreise, da Mad. Bredstorff er en Sster til Poul Mller727 , alle Mennesker (fortalte han) medgiver ham den Advarsel, ikke at forelske sig i Prindsessen. Line Faaborg og hendes Cousine, Skuespillerens Sster728reiste i dette Foraar til Dresden for at besge en Tante der, Line er ivrigt svag, gid Reisen maa virke fordeelagtigt paa hendes Helbred. Leutnant F. har jeg idag sendt Deres Hilsen gjennem Ssteren Sophie729 , paa Tirsdag fltte vi ned i de Vrelser han har forladt og som nu ere blevne malede. Det er underligt med Leutnant F. han har jo virkelig udmrket sig ved alle sine hldige Examiner, og maa vist have et ypperligt Lrehoved Flid o s v. o s v. han er en god Sn mod sin Fader, uagtet alle disse gode Egenskaber forekommer han mig dog saa gyselig ubetydelig som en sand Typhus for en gte Hovedstadslaps. En Dag var han heroppe og var meget lykkelig over at han havde indbildt den skikkelige men lidt eenfoldige Kammerjunker Juel730 , at han Juel var forelsket i en Frken Ahlefeldt, og at hun ogsaa syntes godt om ham, og nu tror han det virkelig sagde F. det har jeg gjort ved Flere, og det er nsten altid lykkedes mig at faa dem til at tro det. Frken Alefeldt bryder sig nu ikke det Mindste om Juel, saa den Sidste bliver kun til Latter. Ogsaa Blom731har nu forladt os, da vi ikke lngere havde Plads til ham, ham savner jeg virkelig, det var dog lidt Ungdom, han har et ypperligt Hoved og det morede mig tidt at disputere lidt med ham, forstaar sig i al Venskabelighed, pleiede han at sige. Jeg vilde nok have vret med i Neptun og Sirene Grotten, ogsaa ved Carnevalet i Rom. Ikke i Malta og paa Lycurk, dog jo naar jeg havde havt alle Mine med. Athen vilde jeg uhyre gjerne see; men ene, nej ene kom jeg ikke langt. Et halvt Aar bliver De endnu borte. Gud veed om jeg ved Deres Hjemkomst skulde vre i Kjbh. det er endnu ikke afgjort om Moder kommer til at bo der, det beror paa flere Ting og kan frst afgjres i Sommer, jeg nsker det nu, thi jeg holder i Alle Tilflde op at lse med Schnheiders og Rec[kJes Brn til Efteraaret, jeg skal udhvile i det mindste et Aar fra alle Informationer, og Brnene vare de strkeste Baand der bandt mig til Odense. Krgers Familie, og endnu et Par Venner vil det gjre mig ondt at forlade, det er Alt hvad der er tilbage af de mange mange Ting som har fngslet mig til Fyen. De mener at Hovedstadslivet gjr det indre Liv bevgeligere, det har jeg ikke trot, dertil haabede jeg at det adspredte for meget. Dog Adspredelse er ikke Fred, og det er dog det reneste virkelige Gode. Jeg skal hilse Dem saa mange Gange fra Tante Gusta, hun er ganske begeistret over Deres Reise, over mit Brev fra Grkenland, jeg skulde sige Dem hvor meget hun gldede sig over Deres Bedring, og over at det Rygte der og har ngstet hende var overdrevent. Mange spurgte i de Dage, om vi dog intet havde hrt fra Dem. Schleppegrell havde ikke sovet den frste Nat sagde hun mig efterat hun havde lst om Deres Sygdom i Avisen. Brnene have bedet mig gjengjlde Deres Hilsen. Fr. Recke732 er og en af Deres srdeles Velyndersker. De veed vel at Phisters Kone733er dd, han skal have taget sig det meget nr, og har i flere Ntter vaaget over hende. Lunding taler jeg vist neppe da jeg slet ikke kjender ham; men kommer Fr. Hedemann734herind i Sommer skal han faae Deres Hilsen gjennem hende. Min stakkels elskvrdige Fr. Hedemann; Folk ere ikke gode imod hende, de kalde hende coquet, og naar jeg forsvarer hende, som jeg gjorde igaar ret for Alvor, saa hed det: Ja, for jeblikket coquetterer hun jo med Dem. Hvad i al Verden skulde dog bevge hende dertil, hvilke Bihensigter skulde hun forbinde dermed. De andre Damer kunne ikke taale at Kongen og Dronningen viste hende saa megen Yndest fremfor alle andre under deres Ophold her og nu tillgger de hende den uskyldigste Frihed som Coquetteri. Forleden maatte jeg rigtig lee over Folks alt for gode Tro til mig. Caroline der forrsten aldrig har seet Fru H tog en Dag oppe hos Guldbrands hendes Parti mod Flere og beraabte sig paa min Dom over hendes elskvrdige Naturlighed. Kjre Caroline sagde Fr. Guldb., Siig mig seer Jette ud som om hun vidste hvad Coquetteri var. Nej det har Fr. G. Ret i tilfjede den store Physiolog Adjunct Hansen som ogsaa var tilstede, og som troer at han kun kjende Folks Charakterer af deres Ansigter. Jeg gad vist om de ville blive i den samme Tro, hvis de lste min ny Novelle hvori jeg har beskreven en Coquette. At skrive Bger er igrunden at betage Folk deres gode Tanker om en, naar man ikke altid vil levere chinesiske Malerier, et saadant var jo Tante Anna, sagde Nogle, det er min nye Bog ikke, maaskee den har vunden derved, gid jeg selv ikke maa have tabt. Naar jeg har siddet og tnkt mig ind i denne intriguante Coquettes Charakteer, er jeg nsten bleven bange for mig selv, og har tnkt hvor er det dog muligt at disse Rnker har kunnet falde Dig ind, det har sadt mig i ondt Humeur, og det har forekommet mig at det at stte sig ind i sltte Menneskers Tanker og Flelser, maatte have en uhldig Virkning paa Charakteren naar denne ikke var meget fast. Gaar det Dem aldrig saaledes? Vidste jeg at det var Tilfldet vilde jeg aldrig skrive meer, saa maatte jeg jo tildeels give Heiberg Ret i hans Paastand, som forekom mig saa oprrende:

At en god Digter som oftest er et slet Menneske, saa maa jeg jo ordentlig vre glad ved at jeg er en Fusker. Har De lagt en Plan til noget nyt Arbeide under Deres Ophold i Udlandet, jeg kan egentlig ikke tnke mig det, jeg synes blandt saa mange ny og forskillige Gjenstande maae det ene Billede fortrnge det andet. Det er et daarligt mat Brev De faaer til Gjengjld og Tak for Deres interessante Beskrivelse. Da De forrige Gang var i Italien kunde jeg bedre flge med, men jeg tror virkelig at jeg bliver mere og mere prosaisk jo ldre jeg bliver, dog det er vel Livets Gang. Moder hilser Dem saa mange Gange, hun er dog Gudskeelov nogenlunde vel, ogsaa alle Sstrene hilse, og Marsleverne. Jeg synes der var saa meget jeg vilde skrive om da jeg begyndte; men den slemme Hovedpine som flere Timers Hovedarbeide giver mig gjr at jeg har saa ondt ved at samle Tankerne. Jeg skal have Blom til at sige mig hvad det grske Ord i Slutningen af Deres Brev betyder, det veed jeg ikke. Deres Brev var heelt gjennemstukken. Jeg skriver saa hurtigt igjen, det er dog bedre at mit Brev bliver lidt gammelt, end at det maaskee ganske skulle forfeile Dem om jeg biede lngere, imorgen Lrdag d: 17 sender jeg det med Personsposten. Gid De intet Tilbagefald maae faae af Deres Feber og lykkeligt bestaae Reisens vrige Farer og Besvrligheder giv Deres gode Engel et Vink om at flge Dem. Levvel ! I Spillemanden var jo Christian ikke vred paa Lucie, fordi hun drillede ham lidt med hans rgjerrige Mod, derfor tilgiver vel ogsaa Andersen at Sster Jette ikke er stort bedre, Mennesker som ere mig ligegyldige fornrmer jeg aldrig, det er en Forrettighed der udelukkende tilhrer min Familie og maaskee to eller tre udenfor den. Skal jeg fortlle Dem hvad den smukkeFr. Hedemann siger om Dem og Deres Billedbog, hun finder den saa smuk og Ideerne saa barnlige og yndige. "Andersen" siger hun, "hrer ogsaa til dem Verden i Almindelighed ei fatter men hans Erkjendelse kan derfor ej vre mindre hos Mange, Mange, Han har noget af det ved sig saa at man med Velhaven kunde sige til ham: "Kan Du igjennem din Strid og din Daad bevare Dig Barndommens Skjr til det Sidste, da har Du Regnbuen over din Graad, da har Du Glorien over din Kiste !735

See her er endnu et Stykke hvidt Papir, og jeg har ikke meer at sige, intet at fortlle som kan interessere Dem; men tro at det kun er min Aand der er fattig og ikke min ssterlige Flelse.

Her har De en lille Blomst fra Urtepotten i det Vindue jeg hver Dag sidder ved, har den ikke en yndig Duft. Marken har endnu ingen Blomster; men idag er det igjen varmere. I Marts have vi havt Sommerdage, Violer og italiensk Luft saa klar og reen som De selv har indaandet den. Fra Fr. Lsse kan jeg hilse, hun er rask. Hrer De jevnligt fra Jette Wulff - Forleden havde jeg Brev fra Betty Salomon, hun reiser i disse Dage til Sverrig. Betty Petersen er blevet forlovet med en Kjbmand Pouelsen?736her i Byen. Paa Mandag give de her paa Theateret den frste Kjrlighed737hvori Ida Hansen giver Fr. Heibergs Rolle. Jeg kommer ikke derhen om jeg ogsaa bliver inviteret, det er Moders Geburtsdag, og hun har ingen Lyst. Hvorledes mon De tilbragte den 2 April, i Kjbh. var jo stor Stads den Dag, hos os var den lidt uhyggelig, vi havde Auction den Dag over endeel overfldige Meubler og noget Skramleri Moder skildte sig ved. Her var ingen Ro i Huset, om Eftermiddagen lste jeg i Illousionerne af Baronesse Knorring og blev i ondt Humeur fordi jeg ingen havde mere.

Levvel, Levvel, Gud holde sin Haand over Dem, det nsker Sster

Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost