The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. september 1825
Fra: Hans Didrik Brinck-Seidelin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hvor Gratier slynge
Om Livet de himmelske Krandse,
Og evig forynge
Den Aand, som det Skinne kan sandse;
Hvor Epheu-omvunden
Den Rose er funden,
Som foldte sig ud fra den Eviges Haand
For Flelse, Hierte og Aand.

Hvor selv giennem Taarer
Det reene, det skyldfrie Hierte
En Himmel sig kaarer,
Hvor Mngden kun tnker sig Smerte;
Hvor nedbrudt er Muuren,
Der fngsled Naturen,
Hvor, lst af den jordiske Lnke, vort Bryst
Udviides af himmelsendt Trst. -

Der straaler et Tempel
(O, Ynglinger! Hold det i re!)
Hvo gav det sit Stempel?
Den Gud, som Jer Leeder skal vre,
Den Gud, som omsvver
Hver Tanke, der hver,
Saa reen, som da Barnet sin Morgenbn sang,
Fra Eder, som Mnd sig eengang.

O! - Digtekunsts hedder
Det Tempel for Uskyld og Lykke.
- Vanhellige Glder
Bortflygte, hvor Muserne bygge. -
Men Skioldet han brer,
Og Flammen han nrer -
Den Templet indviede Sn - O! ved Gud!
Fra dem gaaer Lyksalighed ud.

Thi Jord-Mulmed svinder,
Naar Lyset i Silen sig gyder;
Freds Palmen Han vinder,
Der synger om himmelske Dyder;
Hans Skioldmrke viser
Den Himmel han priser,
Og Flammen, der boer i Hans Hierte, den er
Den Evige hellig og kir -

Med tillidsvarm Glde,
Med Hierte for Uskyld og Lykke,
O Yngling! Du trde
Til Templet - Du eengang det smykke!
Guldharpen i Hnde,
Dit Blik sig da vende
I Sommerens Kraft - til den Egn, hvor eengang
Du fryded' os frst ved din Sang

H. D. Brink Seidelin

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost