Dato: Maj 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Clara Heinke
Sprog: dansk, tysk.
[ ...]

Tro mig - den, der som jeg har staaet ene i Verden fra Barndomsaarene, ved bedst, hvor dyb en Smerte det er, baade i bedrøvede og glade Timer, at staa uden Forældre. Da min Fader døde, var jeg en Dreng, men det er dog levende i min Erindring, hvilken Tomhed jeg følte uden om mig og i min Sjæl. Men min Ensomhed har gjort mig mere fortrolig med Døden og har styrket min Tro paa et Liv efter dette. I Aanden lever jeg sammen med dem, der har forladt mig, og jeg længes ofte efter Gensynet med dem. Ikke sandt - saaledes føler De ogsaa nu ved det Tab, De har lidt? Ogsaa De føler, at Skilsmissen med de Mennesker, vi elsker, ligesom gør den Bro synlig, som forbinder Jordelivet med det Himmelske? Om kort Tid udkommer en ny Bog af mig, "At være eller ikke være"; heri udtaler jeg mit Hjertes inderste Overbevisning, at Gud kun lader det ske, der tjener os til Bedste, og at Udødeligheden er en Sandhed. Naar vi ejer denne Tro, hvad formaar vi saa ikke at bære af Sorg og Skuffelse?

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost