The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. december 1851
Fra: Caroline Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Boller den 2 Decbr 1851

Ofte har jeg havt stor Lyst til at skrive lidt til Dem kjre Andersen, egentlig af den egoistiske Grund, at De ikke reent skulde glemme mig, Moder fortller mig dog imellem lidt om Dem som altid er mig en stor Glde; (thi De hrer jo med til mine lyseste Barndomsdage); men altid har jeg atter tnkt, at naar man virkelig har Godhed for sine Venner (det tr jeg vel endnu kalde Dem?) saa skal man ikke plage dem med Breve, isr hvem der har saameget at bruge sin Pen til som De; men da jeg saae at De var bleven Professor saa tnkte jeg, at her fandt jeg jo den bedste Leilighed, da jeg ikke mundtlig kunnet gratulere Dem hertil at skrive en lille Epistel, og fortlle Dem at jeg ret blev forniet herover, ja det er jo ordentlig moersomt at skrive det udenpaa mit Brev; men nu kommer strax min Egoisme bitte bitte svar mig peent paa mit Brev thi her er en forunderlig sthetisk Eensomhed her oppe i Jydepotternes Land i vor nrmeste By Horsens er der en eneste sthetisk Mand Rectoren; men denne den Fattiges eneste Lam, har doceret saa lnge for sine Diciple, at han anvender samme Methode paa andre skikkelige Folk saa at jeg naar jeg vil gaae med ham, istdet for at komme i Poesiens deilige Land med lvrige Trer i Skoveensomhed Fugleqvidder og pladskende Springvande med Kjlighed og Slyngplanter, hvor Aanden suser mellem Trerne eller hvor der er tropiske Planter og en brndende Soel, - saa gaae vi i en peen Have (ikke med engelske Plainer engang) nej med tusindfryd om Bedene, Sand i Gangene, peent malet Plankevrk omkring etc, og istdet for Aandens Susen, seer jeg ham bjet over Blomsterne for at binde en Pind fast til hver og forsigtig lugte til dem; see det er hvad man faaer til Indtgt udenfra det skal vre det aandelige Samliv i stethisk Henseende. Men lad mig nu vre sand og rlig, i Hjemmet lider Aanden ikke Nd der er Aand og Hjerte tilstde, og Aanden er af den hieste Slags det er elskelige christelige Mennesker jeg lever med, Grevinde Frijs og hendes Datter njes ikke med den ydre Adel, men eje virkelig Sjlens. - Men i de ydre selskabelige Forhold, synes Phantasien forunderlig at sove hos Folk her, de gaae alene op i det praktiske, og vrre bliver det vel siden Jyderne ved Fet de Umlende har faaet Samfrsel med det praktiske England, der gjennem det vist ikke vil dele andet end sin Praktiskhed med os. - I denne Uge seer jeg at Deres Hyllemoer skal gaae i Casino,ja Alt Sligt gaaer jo nu min Nse forbi; gjerne havde jeg vret hos Moder sidste Sndag De var der og lste for Dem; men her maae jeg nok njes med Naturpoesi, og den er i Sandhed at finde i Jydernes Land, hvor romantiske ere ikke de alvorlige dybe store Skove, med Ser ved Silkeborg? hvor forskjllig fra den fyenske og sjllandske Natur, ikke nr saa smilende; men meer alvorlig og storartet; den nrmer sig nsten i Lighed noget den norske Natur synes jeg, med sine store Bakker der gjr Skovenes Omrids saa smukt blgeformige, paa Himmelbjerget ved Greis ved Rosenvold. Dog De har vel seet det Alt, De har jo flere Gange vret i Jylland. Er Deres Eventyr Hyllemoer som er dramatiseret?, et nyt Eventyr skriver Moder har De ogsaa skrevet, hvor gldede jeg mig ikke i Sommer ved Deres "I Sverrig" isr over Maleriet af Drengen med det bare velsignede Seilgarn, jeg lste den hit, og morede mig lige ind til Sjlen, det var Dem saa aldeles som fortalte dette, aldeles den Samme som i mine unge Dage, gav Skizzer af det Meislingske Familieliv der var akkurat samme naive Friskhed og Lune over det som i hine Dage. - See det er lidt af denne lette aandelige Bevgelighed som allerede i min Barndom fngslede mig saa strkt, denne aandelige Forfriskelse som jeg her undertiden lnges efter og seer til med samme Begjrlighed som man som Barn seer efter den farvede Regnbue; mit Liv er langtfra uden aandelig Interesse her; men meget alvorligt, ikke for alvorligt for min alvorlige Natur; men der er jo to sammenblandede i mig hvoraf den ene heller ikke forngter sig (thi leet har jeg dog bestemt i denne Verden frend jeg har grt), og naar denne sidste Natur slet ingen Nring faaer, er jeg undertiden tilbjelig til at forfalde lidt til Melankolie eller tage Livet lidt for alvorligt; vr derfor rigtig god imod mig, og fornj mig med et Brev. Lad mig hre lidt af de gamle bekjendte Toner her i alt det Fremmede som har moret og bevget mig saa ofte, jeg veed godt at det er et lille Offer jeg forlanger men jeg forlanger det af den Godhed som jeg har kjendt i saamange Aar; De kan troe det gjorde mig ondt at De var borte i Sommer da jeg var hjemme, og jeg er bange at det vil blive Tilfldet hver Sommer. See nu skal De vre fri, thi nu er Pladsen forbi, et godt glad velsignet Nytaar nsker Dem Deres ssterlig hengivne

Caroline Hanck

Min Adresse er blot Boller, Horsens

Tekst fra: Helge Topse-Jensen (kopi Rigsarkivet)