The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. marts 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 88. Fra H. C. Andersen. Athenai den 26 Marts 1841.

Ja, her er jeg; o gid De var hos mig! De vilde vre opfyldt at den samme forunderlige ukjendte Flelse der opfylder mig i dette Land. Jeg kan ikke selv ret fatte mig i det at jeg er i Athen. Sidst skrev jeg Dem til fra Rom, de frste Dage i Carnevalet, hvormeget har jeg ikke oplevet siden! jeg vil gribe Traaden hvor jeg slap. Carnevalet1179 var et af de rigeste og livligste der har vret i mange Aar; Confetti blev der ikke dnget med som i gamle Dage, det Hele havde et dlere Prg, man kaste[de] med Blomster og det saa yppigt at Gaden var bestret. Roed var een Dag Arlequino, jeg var Polichinel, det vil sige med Maske, og jeg gjorte Lykke, selv Romerne applauderede mig og Damerne forrede mig Blomster og Kringler. En Dag fik jeg af Lucien Bonapartes Datter Lady Stuart1180 en Bouquet Violer: Det er Deres Onkels Blomst, sagde jeg til hende; jeg gjemmer den for Blodets Skyld! Efter Carnevalet reiste jeg til Neapel!1181 Alt laae med Snee, det stormede koldt! Gud hvor Italien har vret et nordisk Barn iaar! Vesuv og alle Bjerge rundt om, vare hvide! jeg fik da min romerske Tandpine igjen,1182 der altid endte med en Slags Feber; jeg var en Dag taget til Herkulanum, men da jeg naaede Hjemmet, var jeg ved at phantasere. Lgen blev hentet; jeg maatte ieblikkelig aarelades; jeg vilde ikke gjerne, troede heller ei det var saa farligt, men man sagde mig at det var hist ndvendigt. Mit Blod maatte springe, Trsten forlod mig, jeg fik lidt Svn; tnk Verten1183 lod vaage over mig; jeg kan slet ikke begribe at det var saa skrkkeligt. som man sagde; thi jeg trstede kun og havde Stuen fuld af kjbenhavnske Venner, ogsaa De var der, men jeg vidste meget godt, det var Indbildning. Kongen af Danmark veed De har vret saa kjrlig og god at give mig 300 Species; jeg besluttede nu strax at reise til Grkenland; Sicilien vilde jeg gjerne see, men det lod sig ei bringe i Harmonie med Dampskibenes Gang, desuden fik jeg, af Folk der havde vret i Grkenland, en saadan Skildring af Dyrheden i dette Land, at jeg ikke turde give en Skilling ud paa Sicilien, man sagde jeg brugte 5 Species daglig. Det er ikke saa, men mellem to og fire bruger jeg naar jeg ligger stille og naar jeg reiser her. Man frte mig nu til en Berliner1184 der kom fra Athen, men denne Mand gav mig et saa rdsomt Billede at jeg i min sygelige Tilstand flte en Slags Skrk, men saa sov jeg derpaa og nste Dag1185 tog jeg Plads paa det franske Krigs Dampskib Leonidas directe til Athen; jeg tog anden Plads og sparede derved 25 Species. Selskabet her var srdeles godt. Americanere og Franskmnd, en rusisk Officeer Christophorus blev min Camerad de lit, og jeg blev snart intim Ven med Officererne ombord, een af dem kjendte Suenson og van Dockum, havde hrt Deres Broder Peter omtale, som Dansk i fransk Tjeneste;1186 Capitainen indviterede mig til sit eget Bord, jeg maatte skrive i hans Stambog og paa det store Hav lste jeg Schiller med en af Officererne der begyndte at lse Tydsk. Det var den 15 Marts jeg forlod Neapel; den frste Nat saae jeg Stromboli1187 kaste sin rde Ild, nste Dag laae Messina for mig.1188 Hvor Italien mod Nord er vild! Skyllas Hunde1189 saae jeg, men de brlede ikke. tna forbausede mig med sin Storhed; Vesuv er da en Unge mod den. Fra Top til Taae var tna med Snee. Hele den tredie Dag var jeg i Land paa Malta,1190 her var et afrikansk Climat; hvor Solen brndte, hvor Alt havde et fremmet Prg. Almuen her, veed De, taler en arabisk Dialect, hele Valletta synes voxet ud af Klippen; jeg kjrte i en to hjulet Karreet til Cevitta vecchia og saae Cathecomberne, Kirken etc. I La Valetta intereserede mig isr Maltheser Riddernes Vaabensal, den var hist eiendommelig; jeg skal hjemme fortlle Dem derom. Aftenen i La Valettas Havn, da Lysene skinnede paa Vandet, og Musikken ld fra de engelske Krigsskibe synes mig endnu som en orientalsk Drm. De to flgende Dage var vi paa det aabne Hav,1191 men vi havde Blikstille; Vandet lyste med en strk phosphorisk Glands og Stjernerne vare saa klare, som jeg ikke kunde troe det; Venus lyste, som Nymaanen hos os, den kastede en lang Straale over Vandspeilet og Delphiner, store som Heste, vltede sig ved Skibet, o Gud man vilde leet af mig i Kjbenhavn, jeg lste mit Fader vor af Tak og Glde til Gud, for hvad han lod mig see! Jeg seer magels godt, jeg saae Land, da de andre ikke vilde troe det paa Skibet, Capitainen tog sin Kikkert og jeg havde Ret; det var et Bjerg ved Navarin jeg inede. tna med sin hvide Snee var lngst synlig. Paa Dkket var der broget Selskab; otte spanske Munke havde vi med fra Malta, de gik til Syrien og til de malebariske Kyster, en Beduin i sin hvide Burnusch og en Perser, der blev min Ven, skjndt vi kun gjorte Pantomine; een Aften pegede han mod Himlen; jeg syntes da jeg maatte sige noget og udbrd med Begyndelsen af Genesis: Beraschid Bera Elohim!1192 det lste jeg jo i Skolen, og tale, veed De, maa jeg. Yes Sir! sagde han og det var vor hele Conversation. Den sjette Dag1193 passerede vi Cap Matapan og St Ange, paa dette sidste Forbjerg laae en eensom Eremithytte lige ved Brndingen. Her begyndte imidlertid Sen at gaae strk, og fra en Cerigo til Syra havde jeg meget seondt. Vi kom forbi Paros og Naxos og jeg var hvid som Marmoret paa hiin og lidende som Ariadne (auf ein anderer Maneer) var det paa Naxos.1194 Den syvende Dag laae vi ved Syra,1195 herfra skulde mit kjre Skib Leonidas til Constantinopel, jeg og mit Selskab til Athen maatte i Land at blive der til Leilighed fandtes eller tage Plads paa Krigs Dampskibet Lycurk der laae under Qvarantaine da det kom fra Alexandrien hvor Pesten nu raser. Qvarantainen vilde imidlertid kun blive 3 Dage, Opholdet paa Syra derimod uvist, jeg foreslog derfor de Andre at vi skulde gaae paa det saakaldte forpestede Skib; de havde ikke ret Lyst og nr ved havde jeg vaklet, men - voila! - jeg vil, sagde jeg og saa fik jeg fat i en Grker der roede mig ud og vips var jeg paa Skibs-Trappen; nu var det gjort, thi Grkeren pilede afsted fra Skibet. Syra saae jeg ellers ganske godt, jeg var vist 8 a 10 Timer i Land; det var den frste grske By jeg traf, den lignede, i formindsket Maalestok, Neapel, men Husene vare kun een eller to Etager; over Gaderne vare udspndte Lrred og i alle Huse syntes man at handle. Hvor dog Grkerne see maleriske ud. Om Natten sov jeg godt paa Skibet og vaagnede frst da vi kastede Anker i Pirus Bugten.1196 Jeg foretrak at holde min Qvarantaine paa Skibet og da den kun var to Dage gik Tiden ret godt; jeg begyndte der et Brev til Dem, men, som jeg har revet itu for at De kunde faae et med en Prospect af Athen, skjnt det giver ikke stort Begreb om Stedet. Det frste Indtryk af Byen var, at den i et Nu var reist, da her skulde vre et Marked, og at dette nu var i fuld Gang. Dronning[en]s Hofprst en Holstener1197 kom strax hjem til mig; jeg boer i Hermesgaden med Udsigt til Bjerget Hymetos. Hansen1198 traf jeg senere hos Prsten, Champagnen knaldede ordentligt og - jeg er da nu en Athenienser.

Athen1199 den 2den April 1841.

Allerede har jeg vret her i 9 Dage! Den grske Vinter har indfundet sig som en daarlig Sommer hjemme, det er umueligt at reise om i Landet, men hver Dag har jeg gjort Toure, Alt er nyt, Alt er vrd at see - men Tiden flyver og kun en Maaned slaaer min Kasse til at vre her, thi man maa betale, som var man i Engeland, dog nok om de dumme Penge, see blot selv at samle nogle og kom da herhid; hvert Skridt her er paa en klassisk Grund! hvad skal jeg fortlle Dem af det meget jeg har seet!, dog jeg vil kun tale om denne Dag, 1110 ) den De vist har tnkt paa mig! De skal hre hvorledes den er tilbragt. Imorges Klokken 8 gik jeg paa Acropolis1201 - tnk Dem en Klippe med en Slags Festnings Muur og indenfor denne de skjnneste Templer, som snderslagne med en Gigants Haand. Mellem Nlder og vilde Agurker ligge store Marmorblokke, med lemlstede deilige Basreliefs; rundt omkring Ddninghoveder af Tyrker og Grker og sprngte Bomber fra Venetianernes Tid. Bjerget Hymetos med sine hvide Marmorplette ligger til den ene Side og ud foran mig Klippen med Socrates Fngsel, hvor han og Plato talte om Uddelighed, og ligefor Havet med gina og den verdensbermte Bugt ved Salamis. De vil ikke lee af mig, naar jeg siger Dem jeg lste mit Fader vor og takkede Gud, der lod mig see denne Plet af Verden.1202 Da jeg kom fra Acropolis, blev jeg frt om af en grsk Professor1203 og saae det nye Slot, det er lidt strre en Academiet i Sore, og pompeiansk indvendig. Professor Ross1204 der vidste at det var min Geburtsdag og at jeg havde bestemt den Dag at vre i Delphi eller paa Parnas, vilde, da Veiret var ugunstig, dog feire den anden April; Tilfldet frte just to Rapsoder,1205 grske Sangere, fra Smyrna, her til; han lod dem synge for mig alle de bermteste grske Folkesange; det dannede en Slags grsk Historie; paa Huk sad de og sang til Mandolinen, frst Grkernes Klage over deres Undertrykkelse; derpaa en Friheds Sang af Rigas,1206 en grsk Kjbmand i Venedig der frst ved sine Sange og ved at opdrage unge Grkere, vakte Friheds Flelsen, hvorfor han blev udleveret til Tyrkerne og drbt; nu en Krigs Sang og derpaa en Vise til Kong Otto,1207 da han holdt sit Indtog i Nauplion; jeg var meget bevget derved. Thi det var et Folks Historie i Toner og det er mere end i Ord; da greb Rapsoden i Strngene og tnk Dem, spillede et Potpouri af Fra Djavolo, Robert etc. - det klang saa afskyeligt, jeg syntes det var en Forudforkyndelse af at disse frankiske Melodier, fra alle Nationer, engang skulde fortrnge de originale. Det forstyrrede mig. De sang ogsaa en tyrkisk Vise og jeg tnkte paa Weyse og nskede han havde hrt den characteristiske Sang; det ld, som om en Opiums Spiser havde en fl Drm og ganske sagte jamrede sig; Acompagnementet var den samme Tone og kun een, altid een. - Middagen tilbragte jeg hos Hofprsten Lyth, hvor vi drak megen Champagne; han blev imidlertid jaloux paa Ross der havde moret mig saa kostelig ved Rapsoderne og sendte nu Bud efter en Kaffevrt og en 6 a 7 Grker der dandsede smukt og nu fik jeg alle de eiendommeligste grske Dandse; jeg skal engang fortlle Dem om disse, Barnepigen, en blndende Skjnhed fra [Z]ea,1208 pyntede sig, tog sin Turban paa og dandsede som Terpsicore selv. -

Athen den 9 April 1841.

Efter at have seet Korinth,1209 der er hist interessant og dog kun er en moderne Ruin paa nogle Siler nr, er jeg her igjen. - En yndig Landsby med en delagt Moskee, hvor jeg var nogle Timer glemmer jeg aldrig; her var rigere, end i Italien. I forgaars kom jeg til Grkernes store Friheds Fest, den 7de April;1210 Kongen og Dronningen grskkldte stode under en Tronhimmel i Kirken; Krigsmusik blandede sig med Prsternes Sang; om Aftenen var Athen ilumineret; paa et Transperant saae man en Gjddebuk gnave en Viinstok med Underskrift: man kan fortre mig til Roden, jeg voxer dog frem igjen! Hele Acropolis var med Blus. - Dog hvor mit Brev tager sig fattigt ud! jeg kan ikke uden ved at udvikle i flere Ark give Dem et Begreb om det Eiendommelige og Skjnne jeg alt har seet, skjndt jeg dog saa godt som endnu har ligget stille. Veiret har gjort at jeg ingen strre Reiser har gjort; om 8 a 12 Dage er det imidlertid min Hensigt at ride gjennem Landet til Patras,1211 ja, jeg maa som alle Folk i Grkenland, til Hest; De skulde see mig saaledes med min Grkerhue1212 og Agojaten1213 ved Siden, han er saa malerisk kldt at det er en Lyst. En Reise til Constantinopel herfra vil, otte Dage i Constantinopel, een Dag i Smyrna og 14 Dage i Karantaine komme mig paa 100 Species; det har jeg ikke Raad til; det bedrver mig; jeg er 21/2 Dag kun fra Constantinopel? men kun i Tilflde af at ingen Slags Standsning skete, og jeg da efter den anden paaflgende Qvarantaine i Triest (der er 10 Dage) vilde i 3 Uger jage hjem, kunde jeg gaae over til Tyrkernes Hovedstad. Jeg har beregnet og atter beregnet, men jeg maa lade mig nie med det deilige, men kostbare Grkenland. - I Begyndelsen af Juni er jeg i Wien, lad mig der finde Brev fra Dem. Dette Brev seer skrkkeligt ud, men det er skrevet med Staalpeen, og den forstaaer jeg ikke at styre. - Hansen og Kjppen1214 have bedet mig at hilse Dem. Siig Deres kjre Fader den venligste og bedste Hilsen fra mig, og kan det gaae an da lad ham sige til Kongen at jeg elsker ham af min hele Sjl, men det kan han nu sige paa en mere passende Maade. Hils Kocks og alle Brnene. Gud velsigne og glde Dem min egen kjre Sster.

Broderen.

[I Marginen paa tredje Side ]: Hele Kreta c: Candia, veed De, staaer i dette ieblik under Vaaben mod Tyrkerne.1215

[I Marginen paa anden Side ] Vil De lade Fru Lsse lse dette Brev; om 14 Dage skriver jeg til hende og da lader hun Dem lse det Brev hun faaer.1216

[I Marginen paa frste Side ] Lad mig vide om De har hrt fra den kjre Broder Christian i America.

[Paa en Lap, indklsbet i Brevet ] Efterskrift (stukket ind i Brevet da det var forseglet).

I dette ieblik faaer jeg Brev fra vor Konsul at Kongen og Dronningen af Grkenland vil see mig Sndag-Aften Paaskedag;1217 jeg skal mde i dyb Sorg, med Flor om Armen. Paaskefesten1218 glder jeg mig meget til. De unge Grkerinder dandse da gjennem Gaderne. - Vil De ikke nok sende vor kjre Ingeborg en Hilsen og sige hende hvorledes jeg har det. Strax den frste Dag jeg kom her til, skrev jeg til hendes Fader.1219 I dette ieblik staaer der en Regnbue over Hymetos saa deilig, som jeg aldrig saae den og en heel Flok Kameler ligge under Palmen udenfor.

[Udskrift ] Frken Henriette Wulff Scadetacademiet i Amaliegaden

Copenhagen in Danimarka

via per Hamburgo

franco Triest

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling