The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. november 1833
Fra: Edvard Collin   Til: C. Molbech
Sprog: dansk.

Censur

16. Novbr. 1833.

Hr. Conferentsraaden har for nogle Dage siden tilskrevet mig om Hr. ANDERSENS to i forrige Saison til Theatret indleverede Vaudeviller, om hvilke De antager, at Sprogets Beskaffenhed fornemmelig har vret Aarsag til, at de ikke bleve antagne. Men dette, maa jeg bemrke, var dog ingenlunde Tilfldet. Alle tre Medlemmer af Theaterdirectionen vare, efter at have lst dem, enige om at finde dem, som dramatiske Compositioner, meget svage og umodne og ikke lidet smaglse. Heller ikke troer jeg, at. Hr. Conferentsraaden selv vil andet end finde, at ogsaa disse Stykker have altfor mange Prg af den overordenlige Hast, Skjdeslshed og Ligegyldighed mod Smagens Fordringer, hvormed ANDERSEN overhovedet som Digter arbeider.

At jeg for min Deel ivrigt nrmest har bedmt dem som dramatiske Digtervrker, stemmer overeens med den Synsmaade, jeg i det Hele har for Theater-Censuren, som jo ikke alene maa see paa hvad der kan, men ogsaa paa hvad der br anfres; ligesom det ogsaa ved denne Leilighed kommer med i Betragtning, at Stykkerne som Vaudeviller medfre en ikke ubetydelig Bekostning fra Musikens Side. Om der nu ellers kunde gjres. noget til disse Stykkers Forbedring, tr jeg ikke afgjre - men vil heller ei bengte det - ja holder det endog for muligt, at Forfatteren selv kunde gjre det, ifald f. Ex. hans Reise og et flittigere alvorligere Studium maatte virke til at rense hans Smag. Men vilde han gjre det, om han kunde det? Hvorledes fik man Stykkerne sendt til ham, og blev ikke Udfaldet endda usikkert? - At faae dem antagne i den nrvrende Form, vil jo ei blive muligt, da Directionen jo ganske eenstemmigen var derimod. Jeg vil derfor foreslaae Hr. Conf. at hre Professor HEIBERGS Dom om Stykkerne, og ifald han troer, der kunde gjres noget ved dem, da at anmode ham om at paatage sig det Arbejde, at pudse og file dem saaledes, at de kunde passere. Iflge de ham ved hans Ansttelse paalagte Vilkaar skulde han vre forpligtet til at revidere Andres indleverede Oversttelser, hvormed Directionen ikke var ganske tilfreds, og forfatte strre og mindre Forandringer og Tilstninger, i Prosa eIler Vers, til Stykker, hvor Directionen maatte finde dette ndvendigt. Men Directionen kan vel neppe udstrkke denne Forpligtelse til Arbeider, som den slet ikke har fundet antagelige; derimod turde det vre meer end rimeligt, at Hr. Conf. kunde formaae ham hertil, i fald han er af den Mening, at Stykkerne kunde blive brugbare for Theatret. Det er Sandhed, hvad jeg mundtlig yttrede for Hr. Conf., at jeg oprigtigen nskede, at de kunde blive det; thi saameget jeg endog har mod ANDERSEN som Digter, saa lidt har jeg, eIler kan have det mindste imod, at han opnaaer enhver Frugt af sine Arbeider, som han kan opnaae; og saa hiligen vilde det glde mig, om jeg var i Stand til at vise Dem, som jeg agter og rer saa hit, hvor gjerne jeg opfyldte et nske af Dem, deer dog aldrig vil, at jeg skulde sige eller gjre noget mod min 0verbeviisning.

Deres o. s. v.

C. MOLBECH.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter