The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. marts 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Havnen ved La Valetta paa Malta den 17 Marts 1841.

Kun 14 Dage var jeg i Neapel ; da jeg kom der laae Vesuv og alle Bjerge rundt om med Snee; men dog var det bidende koldt, en anden sydlig vendt jeg flte mig ikke ganske rask. Ogsaa Neapel havde jeg for stort et Indtryk af og det i en bedre Tid, til at det ret kunde tiltale mig; een Dag kjrte jeg med Holst og Rothe til Herculanum, jeg leed skrkkelig af min italienske Tandpine og fulgte derfor slvt efter de to da vi skulde fra Portici i en Dampvogn til Torre del Grco, jeg kom i denne, men de gode Herrer havde saalidt som jeg, spurgt om hvor hen Vognen gik og derfor fli den til Neapel igjen, hvor vi nys kom fra; det var imidlertid godt for mig, thi da jeg kom der flte jeg den Feber, som altid i Rom fulgte efter min Tandpine, men i en Grad at jeg sgte Sengen og da Verten kom, sagde han det var ndvendigt jeg strax blev aareladt, det vilde jeg ikke gjrne, og sagde: ja imorgen! nei strax!" sagde han imorgen kan det vre for silde! jeg troede ikke jeg var saa syg, men Barberen kom, og mit Blod maatte springe; i ieblikket svandt min brndende Trst og jeg sov. Efter det ny Creditiv jeg har faaet kan jeg endnu blive ude over et Aar, eller i et halvt Aar og da see Grkenland og maaskee Constantinopel . Jeg har valgt det sidste; i dette ieblik er jeg paa det franske Dampskib Leonidas og ligger efter at have vret 48 Timer paa Sen i Maltas Havn. tna laae aldeles med Snee, der var koldt paa Sicilien her er en afrikansk Hede; jeg har vret 10 Timer i Land, kjrt en rundt, hrt Folket tale deres arabiske Sprog; seet Malteserriddernes Hal med alle deres Vaaben. Alle Huse her see sterlandske ud. Imorgen Klokken 3 seile vi til Syra (i Archipelagie) der vil en god Gud srge for at jeg finder et Skib og vi maa vlge et fra Alexandrien, der bringer mig i en 14 Dages Qvarantaine fr jeg endnu kommer ls paa Land. I Guds Navn Lev vel! Eet endnu maa jeg dog tilfie! Synet af det ildspruddende Stromboli og af Havet, har i hi Grad intreseret mig. Vandets forunderlige phosforiske Glands, det var som gik der Lyn gjennem det gjennemsigtige Hav. Venusstjernen lyste hele Natten, som Nymaanen hjemme, en bred Straale bvede over Blgerne. En marokansk Tyrk; en smuk grsk Prst fra Libanon, Geistlige, Amerikanere, Engelndere er mit Reiseselskab; Kahyt deler jeg med en ung russisk Officer. Det er et af de franske Krigs?Dampskibe jeg er paa; jeg maa tale fransk og italiensk for at blive forstaaet. De skulde see et saadant Skib og dets militaire Disiplin. Imorgen gaaer det over Middelhavet. Lev vel !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost