The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. januar 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Christine Daugaard
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 22 Jan 1869

De har viist mig den Tillid at sende mig nogle Digte af et ungt Menneske som har arbeidet paa Deres Faders, Hr Biskop Daugaards Contoir og nsker at hre af mig hvorvidt jeg efter hans Frembringelser at dmme troer ham kaldet til Digtekunsten. De indseer til visse, Frken Daugaard, hvor umueligt det er at sige. Naar man er ung, har Flelse, nogen Begavelse og en Deel Lsning, da kan man i vor Tid bringe ganske smukke Vers paa Papiret, Vers hvori der er en Stemning, men De veed ligesaa godt, som jeg, / hvad der gjennem Aaringer forlanges af en sand [eller sund, lsningen er usikker] sand, virkelig Digter. Der gaaer neppe en Uge uden at jeg modtager Vers fra unge Poeter, som alle nske at gaae "Digtningens Vei" som den unge Mand i Brevet til Dem har udtrykt sig.

Det glder mig imidlertid denne Gang at kunne sige at jeg har lst nsten alle de tilsendte Digte med stor Fornielse og srligt har "Stemninger" og Digtet "Danmark" tiltalt mig. Det er flt, det er friskt og selv i Udtrykkene er noget eiendommeligt; dersom man fra disse Digte tr bygge op i Fremtiden, da er han en virkelig Poet. Jeg nsker ham / den bedste Fremgang og haaber og troer at de som kunne og have lovet at hjlpe ham frem, altid ville faae Glde deraf i den Retning hans Begavelse frer ham i det Sande, Gode og Skjnnes Tjeneste.

rbdigst

H.C. Andersen

Tekst fra: Ejnar Askgaard