The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. april 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 4 April 1867

Kjre, fortrffelige Ven!

Uagtet jeg altid er forvisset om at vre venligt i din Tanke, havd jeg dog ikke ventet at faae Sort paa Hvidt derfor min anden April; jeg kjendte strax din Haandskrift uden paa Brevet, blev glad og lste din hjertelige Udtalelse, flere Breve fulgte med dit, eet fra den gamle Fru Lss der nu i sit 85 Aar er blevet gjengivet Synet; hun er saa lykkelig ved efter mange Aar igjen at see Guds deilige Jord og udtaler det saa ungdommeligt velsignet i sin Hilsen til mig paa min nye Livs Dag. I min Stue fandt jeg strax om Morgenen et deiligt Skrivebord af Nddetr fra Fru Melchior og Fru Henriques. Scharff og Eckardt sendte et prgtigt Glas Gral og en halv Snees Urtepotter og ligesaamange Bouquetter fylde min Stue af [ndret til: med] Duft; de kom fra Juliette og Sophie Price, fra Grevinde Frijs og Grevinde Holstein, Hartmanns, Windings, Fru Puggaard & & Middagen tilbragte jeg hos Melchiors hvor en srdeles smuk Sang af P. Hansen blev sjunget; Melchior, Bille og Ploug talte srdeles velmeent og fornieligt. Da jeg ud paa Aftenen, efter at have feiret min Fest med din Waldemar, kom hjem fandt jeg et Telegram - hit oppe fra Sverrig, hvor jeg ingen kjendte, svenske Venner drak der min Skaal og sendte mig Hilsen. Jeg havde tnkt paa i disse Dage at flyve til Paris, men min Stue er saa hyggelig, Blomsterne dufte saa hjemligt, fr de visne kommer jeg ikke af sted. Her er nu ogs Italienerne og det er et sjldent godt Selskab. Spanieren Padilla er en udmrket Bariton, og god dramatisk Fremstiller, betydeligere end de fleste jeg har seet og Signora Sarolta er ligesaa begavet og dertil smuk, en Figur, jeg veed intet mere betegnende Ord, end, hun er "omfavnelig", det varmer i Blodet at Een sande, tilgiv, jeg blev sidste anden April frst 22 Aar r. Udstillingen frembyder mange smukke Billeder, Blochs Osterie og Et Marias Besg hos Elisabeth. Neumannns rullende S det er her Virkeligheden selv. Sonnes Nonner i Klosterhaven, men uheldig finder jeg Marstrands Portrt af Gade, det faaer jeg da Medhold i af hver der seer paa Bissens Buste af vor kjre Komponist. Jeg har en Anelse om at du tnker paa en ny Ballet, jo du gjr det bestemt og Ingen glder sig mere end jeg til de nye Laurbr du vil fortjene, selvom du ikke faaer dem, men du saaer dem. Du maa virkelig, for min Skyld, bringe en saadan, for mig er Valkyrien den sidste; du holdt ikke dit Lfte at jeg skulde see Pontemolle; der er mig noget forunderligt i at vi har en Ballet af Bournonville som jeg ikke kjender. Jeg skriver i denne Tid en Historie: Gudfaders Billedbog eller Kjbenhavns Liv og Levnet, jeg troer at have fundet en ganske heldig Ramme for de fremlysende Momenter i Kjbenhavns Historie, der slutter med at Tyvsholm der blev [ndret til, fik] Axelshuus, der blev Kongeslot, og til sidst brer Skjnhedsblomsten Thorvaldsens Musum! Din Sn seer jeg aldrig og jeg fler saa megen Sympati for ham, der voxer hver sjlden Gang vi mdes, gid han vilde besge mig, men du maa ikke faae ham til det. Han er smuk, det er en god Arvepart fra Moders Side, uden at jeg vil fornrme dig, han er begavet, det er fra dig, uden igjen at ville fornrme Din Frue, hvem jeg ogsaa fra Aandens Side skatter. Jeg har ret Lyst til komme et Par Dage ud til Eder i Sommer, men naar med ro ikke, jeg har alt aftalt Besg paa Frijsenborg, Moltkenborg, Holsteinborg og Knuthenborg; Du seer jeg sger til hvad der kaldes Borg, jeg vil altsaa ogsaa til Fredensborg, der lyser Solskin i Kongeborg og hos Vennen Bournonville.

[Fortsat i venstre margen.]

Hils din Kone og hendes Sster,

din Ven og Beundrer H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn 4 April 1867

Kjre, fortrffelige Ven!

Uagtet jeg altid er forvisset om at vre venligt i din Tanke, havd jeg dog ikke ventet at see Sort paa Hvidt derfor min anden April; jeg kjendte strax din Haandskrift uden paa Brevet, blev glad og lste din hjertelige Udtalelse, flere Breve fulgte med dit, eet fra den gamle Fru Lss der nu i sit 85 Aar er blevet gjengivet Synet; hun er saa lykkelig ved efter mange Aar igjen at see Guds deilige Jord og udtaler det saa ungdommeligt velsignet i sin Hilsen til mig paa min nye LivsDag. I min Stue fandt jeg strax om Morgenen et deiligt Skrivebord af Nddetr fra Fru Melchior og Fru Henriques. Scharff og Eckardt sendte et prgtigt Glas Gral og en halv Snees Urtepotter og ligesaamange Bouquetter fylde min Stue [af ndret til:] med Duft; de kom fra Juliette og Sophie Price, fra Grevinde Frijs og Grevinde Holstein, Hartmanns, / Windings, Fru Puggaard & & Middagen tilbragte jeg hos Melchiors hvor en srdeles smuk Sang af P. Hansen blev sjunget; Melchior, Bille og Ploug talte srdeles velmeent og fornieligt. Da jeg ud paa Aftenen, efter at have feiret min Fest med din Waldemar, kom hjem fandt jeg et Telegram - hit oppe fra Sverrig, hvor jeg ingen kjendte, svenske Venner drak der min Skaal og sendte mig Hilsen. Jeg havde tnkt paa i disse Dage at flyve til Paris, men min Stue er saa hyggelig, Blomsterne dufte saa hjemligt, fr de visne kommer jeg ikke af sted. Her er nu ogs Italienerne og det er et sjldent godt Selskab. Spanieren Padilla er en udmrket Bariton, og god dramatisk Fremstiller, betydeligere end de Fleste jeg har seet og Signora Sarolta er ligesaa begavet og dertil smuk, en Figur, jeg veed intet mere betegnende Ord, end, hun er "omfavnelig", det varmer i Blodet at see hende,/ tilgiv, jeg blev sidste anden April frst 22 Aar r. Udstillingen frembyder mange smukke Billeder, Blochs Osterie og Et Marias Besg hos Elisabeth. Neumannns rullende S det er her Virkeligheden selv. Sonnes Nonner i Klosterhaven, men uheldig finder jeg Marstrands Portrt af Gade, det faaer jeg da Medhold i af hver der seer paa Bissens Buste af vor kjre Komponist. Jeg har en Anelse om at du tnker paa en ny Ballet, jo du gjr det bestemt og Ingen glder sig mere end jeg til de nye Laurbr du vil fortjene, selvom du ikke faaer dem, men du faaer dem. Du maa virkelig, for min Skyld, bringe en saadan, for mig er Valkyrien den sidste; du holdt ikke dit Lfte at jeg skulde see Pontemolle; der er mig noget forunderligt i at vi har en Ballet af Bournonville som jeg ikke kjender. Jeg skriver i denne Tid en Historie: Gudfaders Billedbog eller Kjbenhavns Liv og Levnet, / jeg troer at have fundet en ganske heldig Ramme for de fremlysende Momenter i Kjbenhavns Historie, der slutter med at Tyvsholm der [blev ndret til: fik Axelshuus, der blev Kongeslot, og til sidst brer Skjnhedsblomsten Thorvaldsens Musum! Din Sn seer jeg aldrig og jeg fler saa megen Sympati for ham, der voxer hver sjlden Gang vi mdes, gid han vilde besge mig, men du maa ikke faae ham til det. Han er smuk, det er en god Arvepart fra Moders Side, uden at jeg vil fornrme dig, han er begavet, det er fra dig, uden igjen at ville fornrme Din Frue, som jeg ogsaa fra Aandens Side skatter. Jeg har ret Lyst til komme et Par Dage ud til Eder i Sommer, men naar med ro ikke, jeg har alt aftalt Besg paa Frijsenborg, Moltkenborg, Holsteinborg og Knuthenborg; Du seer jeg sger til hvad der kaldes Borg, jeg vil altsaa ogsaa til Fredensborg, der lyser Solskin i Kongeborg og hos Vennen Bournonville.

[Fortsat i venstre margen.]

Hils din Kone og hendes Sster,

din Ven og Beundrer Hp>

. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan56, 46-47)