The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. februar 1856
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Wien den 6.de Februar 1856.

Histrede Ven, kjre Andersen!

Jeg kan glde Dig med den behagelige Efterretning, at "Napoli" Torsdagen d 31 Januar og Lverdagen d 2.den Februar, er bleven opfrt for fuldt Huus og modtaget med stormende Bifald. Jeg blev fremkaldt efter 2.den og 3.die Akt og har Aarsag at vre fuldkommen tilfreds med Publicums hele Opfatning af Balletten. Om denne er blevet saaledes forstaaet som i Kbhvn skal jeg lade vre usagt, thi Du ved at Wienerne just ikke gjerne indlade sig paa dyb Tnkning og mindst i KaernthnerthorTheater hvor "ein gemuthlicher Unsinn" synes at have opslaaet sit Herskersde. Alting kan drives til Yderlighed - hjemme hos os indtager den nykterne sunde Fornuft en saa souverain Plads at Phantasien kun forundes ringe Spillerum. Her derimod er Fornuften nsten banlyst, men Poesien maa desvrre ogsaa vige Pladsen for den rene eller rettere sagt urene Sandselighed. Uden at have knlet ned for disse Mguder har jeg dog ved forgede Bravourdandse gjort mit Product tilgngelig for den store Masse og "Napoli" har staaet sin Prve. Blandt de Udfrende maa jeg med sand Anerkjendelse nvne Frln Pocchini der var udmrket som Teresina og i den Grad havde forstaaet at stte sig ind i Characteren, at hun overraskede sine talrige Velyndere, med noget ganske Nyt; Vienna var ret interessant som Gennaro og Julius Price gjorde complet furore som Limonadehandleren i hvis Rolle jeg havde indflettet Gadesangerens Arie. Decorationer og Costumer havde mange heldige Momenter, men adskillige Mangler, der vsentlig hidrrte fra den onde Villie som Directeuren har vist imod mig lige siden jeg ankom hertil. Jeg vil ikke fordrve mit gldelige Brev med alle de Gjenvordigheder jeg har havt med det vanvittige Bst Cornet, men jeg vil kun sige Dig, at en Seir, som jeg er langt mere stolt af, end selve Napoli - er den jeg her har vundet over mit heftige Sind ved at leve under Theaterforhold, der under raaere Former - er ligesaa modbydelige som ved det Heiberske Institut. Jeg behver vel ikke at fortlle Dig hvor glade og beroligede Alle mine Kjre nu ere og med hvilken behagelig Flelse vi tnke paa det kommende Foraar, der skal fre os tilbage til det elskede Hjem, hvor Fred og huslig Lykke venter os paa det venlige Fredensborg. Om Charlotte kommer med er gandske uvist, thi hendes Skjbne som Kunstnerinde staae nu paa sit afgjrende Punkt. Gud skjnke hende Lykke paa sin vanskelige - selvvalgte Bane.

Dette Carneval har vret meget bevget. Baller Lystigheder og Concerter have dannet en glimrende AfVexling og midt i alt dette "Mozartsfesten" der blev holdt meget hitidelig, foranstaltet af Stadens Borgermester og Raad, der havde tilkaldt Litzt for at dirigere Concerten, der fandt Sted d. 27 og 28 Januar og bestod aflutter udvalgte Nummere af den uddelige Mester. En Medaillon er prget i den Anledning, et Monument er der subscriberet til endskjndt man paa ingen Maade er enig om, hvor man egentlig skal sge Mozarts Gravsted, og Litzt fik en magnifik Taktstok af Staden Wien. Denne geniale Kunstner er af flere Kredse bleven overordentlig feiret endskjndt Mange ikke fandt ham som Componist berettiget til at foretrkkes Kapelmestre som Spohr og Lachner eller de hervrende dygtige Dirigenter. Hvorom Alting er, Litzt er en herlig Fyr, og jeg fornyede med Glde vort Bekjendtskab, han hrte med Tilfredshed min Charlotte synge, talte meget om Danmark og nvnede baade Dig, Hartmann og Gade med stor Forkjrlighed. Han talte om Liden Kirsten, der skulde gaae i Weimar, men jeg har endnu intet hrt om dens Modtagelse af det tydske Publicum - Det er en Musik, der fortjener at kjendes og forstaaes. Den maa gaae Skjrsilden igjennem frst, thi det gaaer med den som med Alt fortrinligt og Nyt, den maa frst knuse Routinens haarde Skal. For resten havde jeg den Glde at vre i Selskab hos De Jgers, hvor man complet svrmer for Weyses Sange, hvis Samling er Pianoets vsentligste Pryd.

Jeg maa sige ligesom Ole Bull da han skulde definere Virtuosen, at alle mine Begreber have i den Grad vret concentrerede paa mit eget Jeg; at jeg ikke har kunnet samle litteraire og artistiske Bidrag, der ere vrdige at fremstilles for Dig, tag derfor til takke for denne gang og giv mig lidt Henstand saa skal der komme Noget nste Gang. Bring nu min rbdigste Hilsen til Excellenzen Collins excellente Famillie og til alle deeltagende Venner og Velyndere. Min Kone og min lille Kreds hilser af Hjertet

Din hengivne Ven

August Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter