The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Paris den 13 April 1843

Kjre Ven!

Du skulde dog have et lille Brev fra mig fr jeg forlader Paris; jeg skriver ikke fordi jeg haaber Brev igjen, thi det vilde overraske mig alt for meget; jeg er ikke vant til at mine Venner glde mig med nogen Skrivelse, og kun dersom der havde skrevet noget krnkende om mig i de danske Blade, vilde disse vre blevet sendt mig! - men nok der om! - det er jo i sin Orden, at der er koldt i Norden. Jeg besrgede strax ved min Ankomst til Paris, din Kones Brev til Jomf. Nissen i hvem jeg fandt en beskeden, venlig Pige, der ret med Kjrlighed udtalte sig om din Kone og din kjre lille Augusta, hvis lykkelige Debut var hende til stor Glde. Senere i Norma hrte jeg Nissen synge og jeg fandt at hun bevgede sig smukt paa Scenen, sang deiligt og blev meget paaskjnnet; den store Duet i anden Akt maatte hun og Grisi give to Gange; nu er Nissen reist hjem og mueligt sidder hun i din egen Stue naar dette Brev kommer. Den store Opera er i daarlige Omstndigheder, her er nsten altid tomt, kun Balletten trkker og i denne beundrer jeg srdeles Charl: Grizi og Dabaz; denne sidste deputerede forleden i den smukke, poetiske Ballet Giselle. Jeg kommer srdeles meget ud til Baronesser og Grevinder, saa jeg nu har Begreb nok om Salonerne i Paris, hvad der imidlertid er mig langt kjrere og mere interessant, er mit Bekjendtskab med mange Notabiliteter i den store aandelige Verden. Alexander Dumas har frt mig til Rachel og tager sig i det Hele meget af mig. Alfred de Vign og Victor Hugo ere ikke mindre opmrksomme og Herrer som jeg seer ofte, desuden har jeg i de store Selskaber truffet Charles Rabauld, Balzac, Chopin & &- Veiret har viist sig saa smukt og deiligt i en lang Tid, nu er her Vinter igjen, Sneen faldt igaar tykt og tt. Jeg har fortalt meget om dine Balletter, som man nskede kommer til at vurdere! Hvad Comedien angaaer da staaer "francais" et godt Stykke over vort Theater i hvor hit jeg end er tilbielig til at stte det. - De spanske Dandsere Dolores Seral og Camprubi ere her i denne Tid og dandse paa th: des Varietes, hvor de gjr stor Lykke; jeg har naturligviis seet dem der og af hvad de gav, behagede mig meest et Divertissement, som kaldes "La Rondalla de Saragosse, intermede espagnol, 1 act, mele d'airs nationaux". Det er en slags Serenade. Af Berlings Tidende seer jeg at "Napoli" er givet hjemme, gid jeg havde vret der, denne Ballet bliver dog min yndlings Ballet. I Berlings Tidende har jeg sgt under Ddsfald, da jeg troede der at hre noget om H. P. Holst, hvem jeg af Alle oftest har skrevet til, men som ikke har behaget at skrive et mindste Ord til mig igjen. - Er han ikke dd, da har nok Venskabet samme Strrelse, som i Danmark min Betydning, som Digter! - Men det er Uret af mig at jeg tnker paa Hjemmet naar jeg skriver mine kjre til, selvom disse ved det, for mig har altid Tanken om min Golgatha Vei noget irriterende, saa der lber mig Gift i Pennen, til hvem jeg endogsaa skriver. Hils nu din elskvrdige Kone og hele din velsignede Kreds! ja, Du har et Hjem! Du har Talent og Erkjendelse! - Gud har vret Dig god! vil Du i dit Hjerte gjre en Bn for mig, den bedste ere [ndret til var] da, at jeg aldrig maa see Danmark, men have Grstrven over Hovedet fr jeg kommer hjem til de vaade er, med de kolde Mennesker! - Lev vel! - kun din Kone lser dette Brev!

din trofaste Ven og Beundrer

H. C. Andersen.

P.S.

Den 8de Mai forlader jeg Paris.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Paris den 13 April 1843

Kjre Ven!

Du skulde dog have et lille Brev fra mig fr jeg forlader Paris; jeg skriver ikke fordi jeg haaber Brev igjen, thi det vilde overraske mig alt for meget; jeg er ikke vant til at mine Venner glde mig med nogen Skrivelse, og kun dersom der havde skrevet noget krnkende om mig i de danske Blade, vilde disse vre blevet sendt mig! - men nok der om! - det er jo i sin Orden, at der er koldt i Norden. Jeg besrgede strax ved min Ankomst til Paris, din Kones Brev til Jomf. Nissen i hvem jeg fandt en beskeden, venlig Pige, der ret med Kjrlighed udtalte sig om din Kone og din kjre lille Augusta, hvis lykkelige Debut var hende til stor Glde. Senere i Norma hrte jeg Nissen synge og jeg fandt at hun bevgede sig smukt paa Scenen, sang deiligt og blev meget paaskjnnet; den store Duet i anden Akt maatte hun og Grisi give to Gange; nu er Nissen reist hjem og mueligt sidder hun i din egen Stue naar dette Brev kommer. Den store Opera er i daarlige Omstndigheder, her er nsten altid tomt, kun Balletten trkker og i denne beundrer jeg srdeles Charl: Grizi og Dabaz; denne sidste deputerede forleden i den smukke, poetiske Ballet Giselle. Jeg kommer srdeles meget ud til Baronesser og Grevinder, saa jeg nu / har Begreb nok om Salonerne i Paris, hvad der imidlertid er mig langt kjrere og mere interessant, er mit Bekjendtskab med mange Notabiliteter i den store aandelige Verden. Alexander Dumas har frt mig til Rachel og tager sig i det Hele meget af mig. Alfred de Vigni og Victor Hugo ere ikke mindre opmrksomme og Heine som jeg seer ofte, desuden har jeg i de store Selskaber truffet Charles Rabauld, Balzac, Chopin & & - Veiret har viist sig saa smukt og deiligt i en lang Tid, nu er her Vinter igjen, Sneen faldt igaar tykt og tt. Jeg har fortalt meget om dine Balletter, som man just ude kommer til at vurdere! Hvad Comedien angaaer da staaer "francais" et godt Stykke over vort Theater i hvor hit jeg end er tilbielig til at stte det. - De spanske Dandsere Dolors Seral og Camprubi ere her i denne Tid og dandse paa th: des Varietes, hvor de gjr stor Lykke; jeg har naturligviis seet dem der og af hvad de gav, behagede mig meest et Divertissement, som kaldes "La Rondalla de Saragosse, intermede espagnol, 1 act, mel d'airs nationaux". Det er en slags Serenade. /

Af Berlings Tidende seer jeg at "Napoli" er givet hjemme, gid jeg havde vret der, denne Ballet bliver dog min yndlings Ballet. I Berlings Tidende har jeg sgt under Ddsfald, da jeg troede der at hre noget om H. P. Holst, hvem jeg af Alle oftest har skrevet til, men som ikke har behaget at skrive et mindste Ord til mig igjen. - Er han ikke dd, da har nok Venskabet samme Strrelse, som i Danmark min Betydning, som Digter! - Men det er Uret af mig at jeg tnker paa Hjemmet naar jeg skriver mine kjre til, selvom disse er der, for mig har altid Tanken om min Golgatha Vei noget irriterende, saa der lber mig Gift i Pennen, til hvem jeg endogsaa skriver. Hils nu din elskvrdige Kone og hele din velsignede Kreds! ja, Du har et Hjem! Du har Talent og Erkjendelse! - Gud har vret Dig god! vil Du i dit Hjerte gjre en Bn for mig, den bedste [ere ndret til:] var da, at jeg aldrig maa see Danmark, men faae Grstrven over Hovedet fr jeg kommer hjem til de vaade er, med de kolde Mennesker! - Lev vel! - kun din Kone lser dette Brev!

din trofaste Ven og Beundrer

H. C. Andersen.

E.S.

Den 8de Mai forlader jeg Paris.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 13-14)