The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. november 1842
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 13 Novbr 1842.

Riimbrev til min Ven H: C: Andersen fra hans hengivne og oprigtige August Bournonville

Digterens Tre

November-Dagens Kulde gjennemisner

En srgelig Natur med Regn og Slud.

Det grnne Lv der hen og Bladet visner

See Stormen hvirvler det paa Marken ud.

Det ngne Tre staaer pegende mod Himlen

Dets Frugt er plukket af, fortrret, glemt;

Bortdragen er mod Syden Fugle-Vrimlen

Den havde Green og Qyist i Toner stemt,

Og Digteren sig fler ung om Hjertet

For ham er Vaar og Sommer svundne hen

Uskjnsomhedens Hst hans Sjd har smertet;

Men Vinteren bringer ham en rlig Ven.


Erindringen Du Kunstens Huldgudinde!

Du dle Moder til de Sstre ni!

Hos Dig vil Digteren en Tilflugt finde,

Og Du med Trst og Haab vil staae ham bi

Du kjrlig vil fortlle ham hvorlunde

Den Plante han har sat i Bjergets L

Er spiret frem af haarde Klippegrunde

Og voxet til et stort og deiligt Tre.

Blev det ei Ygdrasil der Valhal naaede,

Fld Urdas Kildevld ei fra dets Rod;

En del Slgt dets Skyggekreds betraade

Og vederqvged sig ved Stammens Fod.


Fra Aar til Aar forskjelligt det har prunket

Snart som Cypres, som Palme, Bg og Lind.

Det ofte stod i Sneen dybt nedsjunket

Men blomstred' frem paany ved Foraarsvind.

Der sang Antonio om Sydens Dale

Der skreven heldig Skjald saa mangt et Ark

Mulatten kom sit heede Blod at svale,

Et O: og T: stod dybt i Trets Bark.

Der stemte Spillemanden sine Strenge

Og Fuglesvermen sang Halleluja!

Om Juul vi der saae Brneglder hnge

Og i dets Ly fik Elskeren sit Ja!


I Som'rens Heede lsked' Dine Prer,

Nu kastes de som overmodne hen.

Ad Aare maaskee Tret Druer brer

Og qvge ved sin Frugt os mildt igjen.

Derfor; lad Mismod ei Dit Hjerte nage

Lad Sorgen ei aftvinge Dig et Ak!

Hvor mange troer Du, som Guds Gaver smage

Betnke sin Velgjrer vel med Tak?

Vr selv ei utaknemlig mod Din Skaber!

Du har modtaget meget af hans Haand!

For Digteren sig ingen Idrt taber

Han kan ei de, thi alt hans Vrk er Aand

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter