The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Registrant +Frederiksberg

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 17. november 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: August Nielsen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 17 November 1851

Kjre Ven!

Lige fra den Morgen De forlod Byen har jeg tnkt paa at skrive til Dem, ja saa levende har det vret i min Tanke, og saa ofte, at jeg tilsidst nsten syntes at De havde faaet Brev og atter Brev, men hvorfor har jeg da ikke skrevet endnu, sprger De, og jeg kan ikke svare andet end der spger om mig en lille Trold, som altid srger for at der kommer en Slde iveien, som man siger, og faaer mig til at opstte, det er galt, det er Uret, men det er Troldens Skyld; det var nu en lang Indledning; men med den er Brevtraaden spundet, den electromagnettiske Traad trukket imellem No 34 i Nyhavn, - nu veed De hvor jeg boer, - og Nordbye ved Eckernfrde. - Stadens Nyheder hrer De vel ugentligt fra Hjemmet, de allernyeste kan jeg ikke bringe Dem, da jeg i flere Dage har vret syg, nu er jeg vel oppe men holder Stuen; det jeg helst vilde have fortalt Dem om var Hedts Debut, men om den kan jeg kun sige at jeg vel vovede mig der hen, men maatte midt under Forestillingen hjem saa febersyg var jeg og har saaledes intet Indtryk, men mine nrmeste Venner, hvis Dom jeg stoler paa og som vare der henne, ere meget opfyldte og glade over at vi have vundet ham for Scenen. - Jeg lnges nu snarlig efter at komme der hen sund og rask og ret nyde den hele Forestilling; her er tale om i Byen at De endnu i denne Saison vil trde op, er det saa? Lader det sig arangere! jeg glder mig saa meget dertil, venter saa meget, og De har nu, ligesom Deres Fader, dette deilige Organ, hvormed De kan bre Ordene, ligesom paa Guldskaal. Gid at den Tid var snart at vi havde Dem igjen, at De var i Deres hyggelige hjem og at De gik den Vei, som jeg troer og haaber Gud har bestemt Dem for; hvad De nu er ude at prve, bringer vel ogsaa noget Godt, men jeg kan tnke mig hvor uvant og haardt, meget af hvad Mange maaske kalder Smaating, maa vre Dem dog i Deres Alder brer man en Deel, og som sagt, og see det Onde har sit Gode. - Jeg kan tnke mig Omvexlingen fra det hyggelige Hjem, luftige, velordnede Stuer, Tppe paa Gulvet, Blomster paa Bordet, den rene, indbydende Opdkning og hvad Soldaterlivet bringer Dem, men lad et godt Humeur om De har det, lyse i Deres Kammer, og det vil blive pynteligt, interesant i det mindste, ved denne Belysning, det er deiligt at vide, der kommer bedre Dage! - Skulde De glde mig med et Brev, jeg gjr ingen Fordring derpaa da jeg selv har vret en saa stor Nler med at skrive, men skulde De vre flinkere end jeg, da lad mig vide hvorledes De har det om Dem og i Dem; kjender jeg Nogle af Deres Kammerater eller Officererne, da bring disse min Hilsen. - Jeg har skrevet et Phantasiespil "Hyldemoer", det er bedre at lse end at see opfre, thi ved Opfrelsen kommer det vist forlangt ind paa det jvne Gulv, imidlertid skal det dog spilles i Casino; to nye Dekorationer males der til og der vises Digtningen den strste Omhue og Kjrlighed. De vil imidlertid vistnok bedre see det ved at lse det og jeg skal strax, saasnart det udkommer, hvilket skeer et Par Dage efter Opfrelsen, sende Dem et Exemplar. Hauchs sidste Drama: ren tabt og vundet, har meget tiltalt mig; Wiehe og Deres Fader ere ganske fortrffelige deri, og den sidstes Maske er saa sand at man har fuldeligt Portrttet af Gustav Adolph. Et lille fransk Stykke, ["]pas paa den Smaae!" som Hr Lumby gav paa Casino til Indtgt for sig er Noget af det meest Raa og Uskjnne jeg har seet; det strre Skjbne-Drama Bajads, smager flt af Havrvand og jeg faaer det med Sult, ved at ligge, som her, aandelig paa Pinebnken en heel Aften. - Men for at komme igjen til Kunsten, jeg har fornyelig besgt Fru Jerichau, der har fuldendt to store Malerier; det strste af disse forestiller en flok unge Damer, der paa en Balkon i Rom, carnivalt kldte, kaste Blomster og Bouquetter ned til Mngden. Det er et meget pragtfuldt Arbeide, der vist paa Udstillingen vil drage Mngden til sig, thi alle Qvinderne ere Skjnheder og dertil, bekjendte kjbenhavnske Skjnheder, fEx Frken Tutein, Frken Borregaard & &; Det hele er som sagt et Pragt-Stykke, en blomstrende Georgine, [hul i Papiret] andet Maleri derimod er mindre straalende, dog glemmer man ved dette al den anden [hul i papiret], her er den sjlelige Skjnhed, Hjertets. [hul i papiret]

Det er to fattige Bnderbrn der lege med nogle Lam og give det ene lidt Grs; der er saa megen Poesie og Ynde udbredt her, der er noget saa gte dansk, som i Christian Winthers Trsnit, eller i Hartmanns liden Kirsten, at jeg troer at jeg ved ude at see dette Billede, vilde fle Hjemvee.

Men nu lev vel, kjre Ven, tnkt lidt venlig paa mig, De selv er tidt i min Tanke, gid vi snart glade og friske mdes; Foraaret stunder jo til, vi have nu kun den lille Bjergaas, December og Januar at komme over, og verst paa den staaer jo Juletret med alle sine Lys og Gaver. Hng paa mit Juletr et Brev saa gjr De mig glad og faaer jeg, uventet, et tidligere, da skal jeg ogsaa vre en flinkere Skriver og De faaer Brev med Hyldemoer.

venskabeligst

H. C. Andersen

[udskrift:]

August Nielsen

Menig ved 2den Reserve-Bataillon

3de Compagnie No 150

Norbye

Eckernfrde

betalt

Tekst fra: Solveig Brunholm