The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 26. februar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Vertshuset i Terazina den 26 Februar 1841.

Kun et Par Timer er jeg her, men jeg vil dog benytte en af disse til at begynde mit Brev, seer De engang Fra Diavolo691 , da vil det maaskee more Dem at have et Epistel der er begyndt i Vertshuset i Terrazina. Jeg vil nu lselig skizzere Dem Hovedmomenterne i mit Liv fra jeg sidst skrev fra Rom, som nok var den 23 Januar. Nsten under hele den flgende Tid vedvarede min Tandpine der altid endte ligesom en Slags Feber. Holst indtraf frst til Rom den 7 Februar, i al den Tid var jeg saa godt som ene, han, og en Sn af Prsten Rothe692 og jeg gjorte en smuk Tour til Tivoli, een af de frste Februar Dage, det var aldeles Sommerveir, vi steeg om Aftenen, med Fakler ned i Fjeldklften (Neptun og Sirene Grotten) hvor Vandet knuses til Stv; vi lod Freren tnde flere Knipper Hue og saae ved disse de vilde Klfter med de brusende Strmme blive oplyst; Nedgangen i den mrke Aften, mellem duftende Myrthe?Hkke tt ved frygtelige Afgrunde havde en Virkning, som jeg aldrig glemmer; vi boede i et Verts-Huus bygget ind i det gamle Cybele Tempel, hele Aftenen hrte vi de brusende Vande; jeg fik imidlertid min voldsomme Tandpine, den fulgte mig til Rom og varede forbi de to frste Carnevalsdag[e], jeg var fortvivlet derover; Fru Lesse fik jeg et Brev fra og hrte deri at jeg var latterliggjort og ilde behandlet af Heiberg i hans nye Bog693 , et Par andre Breve fra Hjemmet virkede haardt paa mit Sind; man fandt i Almindelighed at jeg led af Roms Klimat iaar, at det maatte vre det, som virkede paa Tnder og paa mit forunderlige hftige Sind; Holst, som levede med mig sagde mig forleden Dag at han aldeles ikke kjendte mig igjen saa heftig, saa haard og bitter forekom jeg ham, nu haaber jeg det er forbi; de sidste Dage have bragt Sommerveir, Karnevalet selv overgik nsten alle tidligere, varm Luft, ypperlige Masker, og en Noblesse, om jeg saa kan sige, var der udbredt over det Hele, hvorom man i Norden ei har Begreb; de anstndigste Damer kunne her uden Maske, men i ethvert Kostume frit vise sig i Gaderne. Tnk Dem nu Hovedgaden il corso, meer end dobbelt saa lang som Kjbenhavns Bredgade draperet ved hvert Vindue med brogede Silketier; alle Balkoner med udkldte Mennesker; nede paa Gaden to Rkker Vogne med Folk og mellem disse en Vrimmel af Gaaende. Flere af de Danske vare udkldte, Holst gik, uden Maske, som Hyrde, Maleren Roed694 var Harlequin, jeg var kun een Dag i Kostume, men med en rd Silke Maske og forvrigt Polichinel, jeg skal have skildt mig godt ved min Rolle, sagde Landsmndene; virkelig blev jeg lagt Mrke til og havde flere morsomme Samtaler med Damer; een af disse, en fransk, vilde endelig kjende mig og paastod jeg var en Spanier og saa nvnede hun et Navn ! Dronning Christina viiste sig ogsaa i Corso, Don Miguel kom til Fods i en blaa Frakke og ingen Maske. Den gamle Enkedronning af Sardinien695 saa til fra et Vindue. Jeg gik ellers i mine sdvanlige Klder og kastet Blomster paa Folk. Napoleons Broder (Lucians) Datter, som har vret gift med en Stuart696 kastede jeg et Par Gange Violer til, en af de flgende Dage kjendte hun mig og rakte mig en Bouquet, som jeg for hendes Onkels Skyld gjemmer. Af eiendommelige Masker var en Vogn fuld af Digtere. Harpen stod fast, men Lykkehjulet under den dreiede efter Vinden. En colosal Violin, hvor der paa hver Streng reed een der sang Strngens Tone. Hver Dag endte med Hestelbet, (som De kjender fra Improvisatoren) den tredie Dag blev et Menneske traadt ihjel af een af de lbende Heste. I Theatrene var det den hele Carnevals Tid morsomt med Publicum, thi det var for strste Delen i Costume, saaledes saae jeg til en Tragedie i Teatro Alibert en heel Loge i frste Etage med qvindelige Pjeroer, lutter unge, nydelige Pigebrn. I Galleriet var en voldsom Mngde Karle kldte ud som Damer. Det var ellers mrkeligt hvor det har taget af med at kaste med Confetti, iaar var det nsten kun med Blomster man kastede, men saa rigt at de aldeles fyldte Luften. Det Hele veed De ender med Mocoli, som De ogsaa kjender; men som man kun ved at see ret har Begreb om; det seer ud som Himlen ikke havde flere Stjerner end alle de Lyspunkter der bevge sig i den uendelige Gade fra Kjlderen og til Taget, og nu denne Raaben og Jublen, det maa kunde hres i Campanien. Een af de sidste Aftener var jeg til et Middagsgilde med flere af Tydsklands bermte Archeologer; den bekjendte Berliner Prof: Gerhardt697 der har levet meget lnge i Italien, vurderer srdeles min Improvisator og under holdt sig meget med mig og gav mig den sidste Dag jeg var i Rom Breve med til Neapel og Sicilien; eet af disse er til Hertugen af Serra di Falco698 der skal eie en riig Samling af Kunstvrker paa sin Villa ved Palermo; Om jeg kommer der eller maaskee fra Neapel alt maa tnke paa Hjemturen veed jeg endnu ikke; i min sygelige Tilstand lngtes jeg ikke efter at komme sydligere, nu vil jeg nok, da jeg er meget bedre. Igaar Morges (den 25) reiste Rothe, Holst og jeg fra Rom, vi har en original Geistlig med, som skal studere General-Bas i Neapel, livlig, morsom og naturlig. Verten til Hotel di Serni hos hvem Dronning Christina boer i Rom, samt en Dame der siger hun hrer til Hertuginden af Cambridges699 Flge og nu reiser Dagen efter Prindsessen, og det med Veturin, men hun kan ei taale at kjre baglnds og det skulde hun ellers; hun er dannet. I Dag begyndte Skyldregnen igjen; vi laae i Nat i Sumpbyen Sisterna, Sumpene have vi nu passeret, Solen bryder igjen frem og de frste Palmer og Havet hilse os her i Terrazina. Lev vel !

Havnen ved La Valetta paa Malta den 17 Marts 1841.

Kun l4 Dage var jeg i Neapel700 ; da jeg kom der laae Vesuv og alle Bjerge rundt om med Snee; men dog var det bidende koldt, en anden sydlig vendt jeg flte mig ikke ganske rask. Ogsaa Neapel havde jeg for stort et Indtryk af og det i en bedre Tid, til at det ret kunde tiltale mig; een Dag kjrte jeg med Holst og Rothe til Herculanum, jeg leed skrkkelig af min italienske Tandpine og fulgte derfor slvt efter de to da vi skulde fra Portici i en Dampvogn til Torre del Grco, jeg kom i denne, men de gode Herrer havde saalidt som jeg, spurgt om hvor hen Vognen gik og derfor fli den til Neapel igjen, hvor vi nys kom fra; det var imidlertid godt for mig, thi da jeg kom der flte jeg den Feber, som altid i Rom fulgte efter min Tandpine, men i en Grad at jeg sgte Sengen og da Verten kom, sagde han det var ndvendigt jeg strax blev aareladt, det vilde jeg ikke gjrne, og sagde: ja imorgen! nei strax!" sagde han imorgen kan det vre for silde! jeg troede ikke jeg var saa syg, men Barberen kom, og mit Blod maatte springe; i ieblikket svandt min brndende Trst og jeg sov. Efter det ny Creditiv jeg har faaet kan jeg endnu blive ude over et Aar, eller i et halvt Aar og da see Grkenland og maaskee Constantinopel701 . Jeg har valgt det sidste; i dette ieblik er jeg paa det franske Dampskib Leonidas og ligger efter at have vret 48 Timer paa Sen i Maltas Havn. tna laae aldeles med Snee, der var koldt paa Sicilien her er en afrikansk Hede; jeg har vret 10 Timer i Land, kjrt en rundt, hrt Folket tale deres arabiske Sprog; seet Malteserriddernes Hal med alle deres Vaaben. Alle Huse her see sterlandske ud. Imorgen Klokken 3 seile vi til Syra (i Archipelagie) der vil en god Gud srge for at jeg finder et Skib og vi maa vlge et fra Alexandrien, der bringer mig i en 14 Dages Qvarantaine fr jeg endnu kommer ls paa Land. I Guds Navn Lev vel! Eet endnu maa jeg dog tilfie ! Synet af det ildspruddende Stromboli og af Havet, har i hi Grad intreseret mig. Vandets forunderlige phosforiske Glands, det var som gik der Lyn gjennem det gjennemsigtige Hav. Venusstjernen lyste hele Natten, som Nymaanen hjemme, en bred Straale bvede over Blgerne. En marokansk Tyrk; en smuk grsk Prst fra Libanon, Geistlige, Amerikanere, Engelndere er mit Reiseselskab; Kahyt deler jeg med en ung russisk Officer. Det er et af de franske Krigs?Dampskibe jeg er paa; jeg maa tale fransk og italiensk for at blive forstaaet. De skulde see et saadant Skib og dets militaire Disiplin. Imorgen gaaer det over Middelhavet. Lev vel !

I Qvarantaine paa Skibet Lycurk i Pirus Bugten den 22 Marts.

Saa vidt er jeg! Den 18de seilede jeg fra Malta; vi havde 8 spanske Munke med, en Beduin og en Perser; de to Dage vi ikke inede Land var Havet blikstille; Officererne ombord hist elskvrdige og jeg fik en saadan Stjerne hos Capitainen at han indviterede mig til sit Bord fr vi skildtes ad, bad mig skrive i sin Dagbog og viiste mig al muelig Forekommenhed. Stjernentterne vare uendelig skjnne Lverdag den 20de Anede vi Moreas Kyst; herfra fik vi Se?Gang; ved Cap Matapan, laae paa det de Fjeld ved Brndingen en grsk Eremit Hytte. Vi passerede Cythere, Delos, Naxos, der saae forunderlige udbrndte ud; jeg blev meget se syg og havde en slem Nat; Sndagmorgen laae vi ud for en Syra i Archipelagus; jeg steeg ene i Land; det var en ussel Baad og en strk Sne; Byen Neopoli er malerisk, men bestaaer kun af smaae Steenhuse paa een Etage. Seil ere spndte over de smalle Gader der vrimle af Grker; jeg travede ene om til Kirken til Torvet; men hvad min videre Reise angaaer da var der intet Skib til Athen og man vidste ei bestemt naar et kom, jeg maatte altsaa vente eller tage med Licurg et fransk Krigs Dampskib der kom fra Alexandrien hvor Pesten raser og endnu ei havde det endt sin Qvarantaine, denne vilde her uden Reisen blive endnu to eller tre Dage; hvad var at gjre, jeg tog Plads og seilede frst ud med mit Ti, siden gik jeg selv ombord. Comisk var det med mine grske Roerkarle, med hvilken Skrk de flyede mig i det ieblik jeg berrte det saakaldte for pestede Skib; seer De, Sligt kan jeg gjre, men jeg har ei Mod, uden Grund, at veppe i en lille Baad paa Odense Kanal ! Vi seilede da det blev mrk jeg sov hele Natten og vaagnede frst imorges da vi kastede Anker i Havnen ved Pirus; jeg og de andre Passagerer foretrak at holde Qvarantaine paa Skibet for den paa Landjorden og saaledes ligge vi nu her. Ingen tr nrme sig vort Skib, et langt guult Flag vaie fra den ene Mast. Breve faae vi paa Stnger. Professor Kppen702 , som jeg havde sendt et Brev fra Skibet roede ud i Dag og i lang Afstand havde vi en raabende Samtale. Grkerne synge smukt fra Byen i den stille Aften. Paa Syra blev vort Selskab splittet; Skibet Leonidas gik til Smyrna og Constantinopel; Beduinen til Alexandrien; en grsk Biskop til Jerusalem, nogle Munke til Libanon; jeg, fire Amerikanere og en Russer til Athen. Derfra faaer De Resten af dette mit Brev !

Athen den 25 Marts 1841.

Igaar Klokken 9 var min Qvarantaine forbi, jeg seilede til Pirus og kjrte med nogle Amerikanere af mit Selskab til Athenen; jeg havde af en Tydsker i Neapel faaet en skrkkelig Skildring af hele Grkenland, selv af Athen, men slige Folk, der var her for nogle Aar tilbage tnke ikke paa at f Ex Athen ikke kan sammenlignes med nogen anden europisk Stad, et Par Aar for den har en uhyre virkning, Byen voxer selv mens jeg skriver dette. Mellem Pirus og Athen var for nogle Aar kun Sumpe, nu er her Agerland og en god Landevei, vi kom gjennem en Olieskov og til Athen, der synes mig lidt mindre, eller omtrent som Odense; det frste Indtryk er det, at Byen i strste Fart er muret op til et stort Marked og flere Gader ere verkelig ikke ulig de Telt-Gader der er paa Odensetorv St Knuds Marked, hvert Huus er en saadan aaben Boutik paa Husets Brede; Lredet naaer over Gaden; de fleste Huse ere to Etager og i alle findes Tr Gulv; to Hovedgader Hermes og olus Gaden skjre hinanden, jeg boer i den frste i Hotel Mnich, det bedste Hotel; jeg har et srdeles godt Vrelse med alle Beqvemmeligheder. Tt ved er en Cafe saa prgtig, at den ikke staar meget under den i Hamborg saa megen udskregne Pragt Caffe ved Alsteren. Vor Landsmand Architekten Hansen703 er i fuld Virksomhed den ene store Bygning reiser sig efter den anden; det nye Slot er anseelig og ligesaa Universitets Bygning; med ham og en Deel Landsmnd, samt vor ( nederlandske ) Travers Konsul704 tilbragte jeg Aftenen igaar hos Dronningens Hofprst en Holstener, hvis Kone er fra Frederiksborg705 ; de vidste alle af tydske Aviser at jeg var i Vente og tog saa kjrligt og smukt mod mig Manden siger han har lrt Dansk af Improvisatoren. Champagnen knaldede for Danmark og for mig og ud paa Natten fulgtes jeg hjem med Lys thi uden Lanterne, er det en Politie Lov, ingen om Aftenen maa vise sig paa Gaden. Opholdet er ivrigt meget dyrt 2 Species daglig [ ] reiste jeg da 3 eller 4. Min frste Udflugt bliver nok til Delphi, hvor den stakkels Mller706 paadrog sig Dden. Stor Lyst har jeg til at gaae fra Grkenland til Smyrna og derfra til Constantinopel, men om det skeer eller ei, er endnu uvist; jeg maa senere bestemme mig efter mine Finantser og efter Climatet, dels ogsaa hvor meget Grkenland holder paa mig; paa fire Dage kan jeg vre herfra i Constantinopel.

Athen den 26 Marts 1841.

Igaar havde jeg en behagelig Middag hos Hofprsten; jeg har vret i Theatret her en ret stor Bygning og taalelig italiensk Opera. Hansen har skaffet mig Adgang til Acropolis saa tidt og naar jeg vil. Theseus Templet der ligger nedenfor besgte jeg alene i Dag, det ligner Templerne i Pestum, alene disse ere af Travertiner-Steen, Theseus Templet derimod af hvidt Marmor, Basreliefferne ere srdeles godt vedligeholdt, jeg traf der Dr Ulrich707 , som gjorte mig opmrksom paa en Opdagelse han nu havde gjort, at der i Vggen udad var en christelig Indskrift paa Grsk, fra den frste christne Tid; jeg vandrede derfra gjennem en Labyrinth af nyere Ruiner, eller rettere Steendynger af Huse delagt i sidste Krig, saa jeg knap kunde finde ud; store Hunde sad hist og her og stirrede paa mig. Skyerne hang tungt ned om Bjerget Hymetos og det tordnede, som jeg ikke har hrt det hjemme. Midt i min Gade staar en Palme, saa hi som een af vore Bge, Grkere i deres maleriske Dragt, jage som vilde Folk paa deres Vogne forbi. Jeg spadserer alene omkring, da man ikke engang som i Italien forflges af Omvisere og Tiggere. Maden er meget god og Vinene er fransk, den grske kan jeg endnu knap taale at lugte. Idag fik jeg en grsk ret, syltede Rosenblade, de smagte meget godt. De vare i en Art Marmelade, omtrent som Hindbr hos os. Dadler og Oranger er her nok af, dog var der flere Oranger i Neapel. Caffen er god. Da min Reiseplan ikke kan vre bestemt saalnge jeg er i de orientalske Farvande, tr jeg ikke her vente noget Brev fra mine Venner; men jeg beder Dem , at De efter Modtagelsen af dette vil skrive mig til og sende Brevet til Triest, post restante; jeg vil da finde det der naar jeg kommer og skal ligge i Qvarantaine. Gld mig dermed. Deres sidste, kjre Brev fik jeg i Neapel to Dage fr min Afreise; fra Dem og Ingemann fik jeg Brev paa eengang. Hils nu Deres eiegode Moder, hvor det vilde fornie mig at see Dem og hende boesiddende i Kjbenhavn, vel maatte De da savne mange odenseiske Venner, meget De er voxet fast til, men det indre Liv rrer sig dog bedre i en Hovedstad end i Provindserne. Hils alle Deres Sstre, hver enkelt, ogsaa Line Faaborg og Lieutenanten neden under. Bring Familien i Marslev mit atheniensiske god Dag: c: Kalimerasa! De kan tro jeg snakker en god Stvle Grsk Thomsen og hans Kone maa De endelig helse mange Gange, det glder mig i Sandhed at hre han taler saa venligt om mig, hans lille Flora maa De ogsaa sige at jeg tnker paa hende i det fremmede Land. Men nu er allerede Brevet fyldt og her var endnu saa meget at fortlle. Tante Gusta lader De da lse dette Brev, maaskee hun da fortller Fru Guldbrandt lidt deraf. Dette Epistel er da vist let, som kommer fra det meest bortliggende Land, De endnu har faaet Brev fra. Det er mig selv underligt at tnke at nu ligger norden for mig Tyrkiet. Knudsens, Schnheiders, Brnene ikke at forglemme, maa De sige jeg tnker paa. Hels Christian Seborg og trffer De tilfdigviis Lunding708 hos Prindsen da hils ogsaa ham. Frken Schleppegrel, Biskoppens, Ida Hansen!

ja jeg kan ikke huske alle Navne, men siig til mine fynske Venner, de er hos mig i Tankerne. Lev nu glad og vel! gid jeg finde Dem rask ved Hjemkomsten.

Deres broderlig hengivne

H. C. A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus