The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. april 1839
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjreste Ven. Dette Brev vil virkelig, tnker jeg, indtrffe paa Deres Fdselsdag, til hvilken jeg nsker Dme Held og megen Glde. Gid De nu i dette ny Aar ret maa have Satisfaktion af Deres Stykke, som jeg srdeles glder mig til at lse. Gid De ogsaa snart, som De nsker, maa kunne foretage en Udflugt til et fremmed Land, hvortil Deres Hu saa strkt staaer. Altsaa i Maj skal Deres Stykke opfres? Det er ikke den bedste Tid, imidlertid, tnker jeg, gaaer det her ligesom med Belysningen, hvori et Maleri hnger; vore Malere srge nu tidt mere derfor end for Maleriet selv, imidlertid har jeg seet Stykker i den sletteste Belysning, som gjorde den allerstrste Virkning, thi deres egen Fortrffelighed erstattede og opvejede alle ufrodelagtige Biomstndigheder; saaledes omtrent vil det vel og gaa med Stykkerne og Aarstiden; er Stykket selv godt, da vil det kunne sees med Fornjelse selv i Hundedagene. Jeg er strkt forklet efter en Tur til Nstved, hvor jeg tog ned af en Art Digterkle, for hvilken jeg, som billigt var, blev haardt straffet. Jeg havde nemlig, paa Opfordring, digtet en Sang til Kirkehjtideligheden, som der skulde holdes til Fordel for de Vandlidte; denne Sang fik jeg Lyst at hre, jeg tog da, som sagt, derned, det var den 15de Marts, Vejret syntes meget smukt, skjndt koldt, og Koncerten gik godt; men om Natten begyndte der en frygtelig Storm med strk Snefog; da vi den nste Morgen kom til Byens Port, var den lukket paa Byfogdens Befaling, eftersom Vejen var ufremkommelig og vi bleve advarede om at vende tilbage. Imidletid vilde jeg hjem for mine Forelsningers Skyld og formaaede derfor Vedkommende til at lukke op;men da vi kom ud, var der hverken Vej eller Sti at se, vi kjrte over Grfter, Marker og Gjrder og vidste neppe, hvor vi vare: Sneen flj saa strkt, at Sporet efter Slden lukkedes jeblikkelig, ligesom Kjlvandet efter et Skib. Da vi havde kjrt nogen Tid omkring i det vilde Vejr, vltede vi endelig, Ingen kom dog til Skade; vi vare da omtrent 1 Fjerdingvej fra Byen og besluttede nu at vende om, men dette var ikke saa let, thi den Vei, hvorpaa vi skulde kjre, var ufremkommelig, og den Vej, hvorpaa vi vare komne, var ikke mer at se eller kjende, thi Jord og Himmel stod i Et; endelig lykkedes det os at naa Herlufsholms Skove, der laa i L for stormen, og saaledes kom vi paa en lang Omvej tilbage igjen og maatte nu blive i Nstved i to Dage, i hvilken Tid vi saae flere Mennesker, der maatte forlade deres Slder, hvilke stode dybt nedsneede paa Markerne. Tilsidst slap vi dog bort, men endnu lider jeg af en strk Hoste og Forklelse efter hin Tour, hvorfor jeg heller ikke, som jeg havde tnkt, kunde til Paasketid komme til Kjbenhavn. Konen var ikke med, kun to af vore Brn, der dog befinde sig vel. - Oehlenschlger er da bleven Etatsraad, det glder mig for ham, da han nsker det, og det er en re for Etatsraaderne, at de kunne tlle ham id eres Klasse; imidlertid synes mig, at det ingen Digtertitel er; slige Titulaturer tjene mere tilat skjule og overbygge Geniet, end ti at fremhve det; Gud bevare enhver Kunstner for at blive Raad, om det saa var Gehejmeraad; med Thorvaldsen er det en anden Sag, thi naar han kommer til Italien, da ryster han Konferentsraaden af sig og er Signore Alberto ligesom fr, men i vort nordiske Klima t slige Filistertitler ikke saaledes op. - Vil De vise mig den Tjeneste af forsprge Dem, naar De seer Bentzen, om han har faaet 1ste Del af mit Manuskript, jeg har Intet hrt derom. - Benna og William hilse Dem venligst og gratulere Dem til Deres Fdselsdag.

Sor, den 1. April 1839

Deres tro og hengivne

J. C. Hauch

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter