The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. marts 1836
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor, den 4. Marts 1836.

Tilgiv, at jeg saa lnge er bleven Dem Svar skyldig paa deres venlige og deltagende Brev. At Noget i min Guldmager har tiltalt Dem, er mig srdeles kjrt. Skulde jeg nu give den ud paany, da vilde jeg gaa noget mere i Detail i Slutningen, hvor jeg maaske har faattet mig for kort. Jeg har alt skrevet et par Kapitler til, der skulde indskydes, hvorved jeg Ttroer, at Bogen vilde vinde. Disse Kapitler maa nu henligge, maaske til efter min Dd, thi da er i det Mindste en ny Udagve tnkelig; efter en Forfatters Dd interesserer man sig jo ofte for, hvad man ikke brd sig om, saa lnge han levede; derfor er en Appelation til Efterslgten de fleste Forfatteres kjreste Drm, der tro at have Ret til at beklage sig over Nutiden, uagtet den, som alle andre Drmme, som oftest skuffer Forventningen.

Jeg er enig med Dem om, at Duften af et Digtervrk, som De saa smukt siger, er af stor Vigtighed. Dette gjlder isr om de Blomster, der voxe i Romantikens Have. Det gaaer imidlertid med Poesiens Blomster som med andre, det er isri Ungdommens Vaar, at de dufte skjnnest, de derimod, der komme om Hsten, kunne endnu vre store og glimrende, men de dufte ikke mere, og den pragtfuldeste georgine staaer her tilbage for den beskedne Viol. mangfoldige Digtervrker, der for Resten ere gode, ville dog ikke ret tiltale os, og naar vi skulle se til hvad der mangler, saa er det intet Andet end denne forunderlige Duft. Imidlertid, hvad forstaa vi Digtere os derpaa! De rette Bumister og Kritici paastaa i vore Tider, at Duften har intet at betyde, det kommer an paa Bladenes Regelmssighed og isr paa Farvernes Sjeldenhed, og ofte lber den Blumist mange Mile for at se en hslig men sjelden Tulipan, der ikke vilde gaa et Skridt for at betragte en duftende Rose. Tulipaner betales ogsaa langt dyrere end Roser, og Poesiens Hollndere drive netop deres bedste Handel dermed.

Jeg har nu andre Syssler for, der til min store Sorg hindre mig fra i lang Tid at give mig af med Poesien, ja kommer der en Realskole i Stand, som jeg af andre Grunde maa nske, maa jeg maaske sige den Farvel for stedse. uden at vre nogen Corregio, vil det nsten falde mig lige saa bittert som ham at male Potter min hele vrige Levetid.

Jeg nsker ret af Hertet, at De som er yngre end jeg, maa som Digter have en bedre Skjbne, og at De maa give os mange Vrker endnu, der ikke blot maa glde Publikum, men ogsaa bidrage til at skaffe Dem Fru Fortunas Kunst; thi som bekjendt ere hun og Apollo ikke de bedste Venner, og dog behver man hende; vender hun os Ryggen, da kan vel eendnu Apollos Smil skjnke os hje Glder, men da skal dette betales dyrt med bitre jordiske Sorger.

Jeg glderm ig meget til Deres Roman, som nu ventelig er under Trykken, vi haabe ogsaa snart at se Dem hos os i Sor. Jeg vil nske Dem, at Deres Bog maa iudkomme paa en lykkeligere Tid, end den var, i hvilken min kom ud; thi i dette ieblik virker et Digtervrk omtrent som et Fyrvrkeri ved hjlys Dag. Det er ikke nok, at et Digt har udvortes Vrd, det maa ogsaa komme paa rette Tid, i et lykkeligt jeblik, for at tage sig ud, og her har igjen Fru Fortuna sit Spil, Digteren kan kun give sit Digt, men hun giver Stemningen i Lsernes og Tilhrernes Hjerter, og deres Tal er ikke stort, der kunne stte sig ud af det Nuvrende, hvad der i jeblikket interesserer dem, og ind i en fremmed Verden, den vre saa skjn, den vil; de Fleste ville tvertimod, at Digteren kun skal synge om hvad der interesserer dem i det daglige Liv. I en politisk Tid maa altsaa Digteren ogsaa vre politisk, og jeg troer, at Apollo sselv nu ikke vilde blive hrt, hvis han ikke kom som en Politikus. Min Kone hilser venligst.

Med sandt Venskab Deres hengivne

J. C. Hauch

P.S. Skulde De ej kunne skaffe mig at vide, hvor Bdtcher boer?

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter