The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 20. februar 1841
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore d: 20: Febr 1841.

Kjre Andersen!

Deres kjre Brev fra Rom af 27: Jan modtog jeg igaar med hjertelig Glde. Paa den Tandpine nr, som jeg haaber for lnge siden har forladt Dem, var De jo et lyksaligt Menneske som kunde vre anden Gang i Rom og Neapel og maaskee komme til det hellige Land og see hiin Herlighed, som selv Moses kun paa sin sidste Dag fik at skimte i Frastand. Jeg vil ret nske det maa lykkes Dem at stte hiin strre Reiseplan i Vrk og faae den "Ahasverus"-Plan udfrt, som De med saa megen Begeistring tnker paa. Foretagendet er collossalt og kunde vre et heelt Digterliv vrd, naar det med sin store Rigdom og Fylde kunde lade sig bringe i en Form, der med sand konstnerisk Eenhed og Heelhed kunde anskueliggjre Ideen uden at sprnges af det nsten alt for grndselse Stof. - Deres "Maurerpige" har jeg kun lst, men ikke seet paa Scenen, og da den fornemmelig var beregnet paa Fremstillingen, kan jeg ingen ret Forestilling gjre mig om dens Virkning. Naar man blot lser den, forekommer den os naturligviis for let skizzeret og Handlingens indre Motiver for lseligt udviklede, omtrent som i Syngestykker og andre meest sceniske Productioner; dog ogsaa ved Lsningen beholde Naturskildringerne og en stor Deel af de frste Acter deres poetiske Interesse. Den venlige Deeltagelse og Opmuntring De har fundet paa Veien gjennem Tydskland, under jeg Dem af Hjertet, saavelsom alt det Skjnne og Herlige, De ved denne Reise vil vide at tilegne Dem. Naar De nu kommer tilbage haaber jeg, De kan slaae Dem til Ro idetmindste i nogle Aar. Bliver De ikke alt for lnge borte og kunde De ved Hjemkomsten have Lyst til at beklde min Post her i Sore, vil der maaskee blive Leilighed dertil; thi jeg tnker nu for Alvor paa at ombytte det stille klosterlige Sore-Liv med en mulig Ansttelse i Kjbenhavn. Skulde det skee inden De kommer hjem og De virkelig kunde beqvemme Dem til at blive en stille indgetogen Soraner, var det vel ikke af Veien om De yttrede dette nske for Kongen, som da vist vilde tage Hensyn derpaa. Pal. Mller & Chr. Winther og Flere vilde vist gjerne, hvis jeg kom herfra, succedere mig og med dem kom De da til at concurrere. Mit nske om at skifte Plads er forresten en Hemmelighed, som De er den Eneste jeg endnu har betroet, paa Kongen selv nr, som veed det. Til Andre vil jeg ikke gjerne have talt derom, og hvorledes det kan skee, er endnu aldeles uklart. For en halv Snees Aar eller noget lnger (jeg har nu vret her i 19 Aar) er Sore-Livet vist i mange Henseender nskeligt for en productiv Digter, der har tumlet sig forud om i Verden og samlet poetisk Stof ind til at leve af, uden at behve Stort af den vrige Verden. I en saadan Stilhed og Eensomhed kan Meget udfolde sig, som ellers let bortdunster og adspredes; men naar man begynder at blive gammel, kan man atter trnge til nyt Stof af Livet og den store bevgede Verden. Dette er nu Tilfldet med mig. Hvad der i den senere Tid har gjort mig trt og kjed af det her, er de langvarige og besvrlige Director-Forretninger, jeg nu fra October Maaned har maattet besrge i Waages Fravrelse og som jeg, som ldste Lector, aldrig er sikker for. Derved berves mig al videnskabelig og litterair Ro og Tid og det tager svrt paa mig i alle Henseender; dog derfor er den yngre Lector her aldeles fri! Fra min Kone skal jeg bringe Dem den hjerteligste Hilsen. Hendes Helbred er endnu kun svagt men jeg haaber med Guds Hjelp, det skal blive bedre. Vi tnke ofte med venlig Deeltagelse paa Dem og nske Dem de heldigste Frugter af Deres Reise. Hauch har jeg meddeelt Deres Brev. Han vil glde sig ved det Brev, De har tiltnkt ham, og tager med Hjertelighed Deel i Alt hvad der angaaer Dem. Han har nylig skrevet en Tragoedie der dreier sig om Blodgildet i Roeskilde (Svend Grathe) den er indleveret og bliver nok opfrt i Vinter. Jeg har, som sagt hverken havt Tid eller Ro til at tnke paa nogen poetisk Production i de sidste 4 Maaneder. Og nu Gud velsigne Dem! Hils Landsmndene i Rom og gode Venner hvis De trffes paa Veien! Tak fordi De saa venlig erindrer mig, kom sund og glad tilbage og meddeel os al den Poesie, De oplever!

Deres hjerteligst hengivne Ingemann

[Udskrift:] Al Signor H: C: Andersen Poeta danese a Napoli Poste restante franco final frontiere italiana

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter