The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. november 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Rolighed den 5 November 1872.

Kjre Frken Louise! Idet jeg skriver til Dem, er det min Tanke at jeg ogsaa skriver til Frken Anna, De ere begge jvnlig i min Tanke og i Alles Tanker her ude paa "Rolighed". Jeg var flttet ind, men kom hver Uge tilbage og overnattede Torsdag; for ieblikket derimod er jeg her til sidst i Ugen. Jeg har flere Dage vret syg, lidt af en strk Forkjlelse, som endnu ikke er ganske hvet; Deres Forldre kom imidlertid, som altid, saa hjertelige og opmrksomme mod mig og vilde at jeg igjen skulde komme til Velbefindende og Krfter herude paa Rolighed, her er jeg da! Grsset i Haven er grnt og der er endnu noget broget Lv tilbage, forresten nrme vi jo os Aarets Slutning og gaaer Julen imde, med dens store Bogmarked. Jeg tnker at om 8 a 12 Dage kan jeg sende Dem og Deres Sster mine fire nye Historier og Eventyr, som bleve til i Sommer paa Rolighed. Det er saa naturligt at de ere tilegnede det Hjem hvor de skjde frem. Jeg vil her afskrive Tilegnelsen, som tiltaler de Enkelte, jeg har lst den for og Dem og Deres Sster vil det altid vre som en lille Tegning af Hjemmets Hjem.

"Rolighed"

Det gamle Kjbenhavn groer over Volden,

Det kneiser ungt mod de aabne Ser,

Hvor"Rosenvnget" naaer til resund,

Og Kunstner Navne lyse ud i Verden.


Her trives Roserne. Det vilde Viinlv

Udfolder Efteraarets Farvepragt,

Mens bag Kastanietrer og Hyld og Popler

Et Hjem sig lfter, minderigt fra Fortid.


Her Sangen ld:"Eleonora Ulfeldt".

Her Tnkeren sad under Poppelpilen

Og lyttede til Aanden i Naturen.


Det Hjem er nu et lille"Rosenborg",

Med Taarn og med Altaner ud mod Sundet,

Hvor Malm og Landskrone sees i Solskin

Og Tycho Brahes og Gyldenlund.

I Karavane Skibe gaae forbi,

Slig Svaneflok, saa stor, kun sees i Sundet.


Naar saa i Aftnen Himlens Stjerner blinke,

Og Fyret fra "Trekroner" lyser vidt om,

Hvert Farti ude tnder sin Lanterne,

Troer man at see et festbelyst Venedig, ,

En svmmende, illumineret By.


Dog skjnnest er her inden fire Vgge,

I Gjstfrihedens lykkelige Hjem


Johannes Ewald sang uddeligt

Rungsteds Lyksalighed. O, havde han

I vor Tid levet og i dette Hjem,

I dette Hjertelag, hos disse Venner,

Han havde sjunget da en deilig Sang

Om "Rolighed" og Rosenvngets Roser.


Mit Hjem i Hjemmet, hvor bag Hyldens Hang

Mit Liv fik Solskin og min Harpe Klang,

Dig bringer jeg taknemlig, glad min Sang!

Af nye Bger er allerede udkommet et strre Digt af Gerson der har Navnet Kala, mig forekommer det at vre en meget tom Digtning, mystisk og philosofisk strbende. Et lille Bind Digte af den unge Rudolf Bay tiltaler mig meget. Om den ny dramatiske Digter Reckes frste dramatiske Arbeide, gaaer fra Theatret stort Ry, saa stort at det kan delgge et jevnt godt Arbeide. Nyligt sagde Justitsraad Berner til Deres Tante Fru Therese Henriques, at der i 25 Aar ikke havde vret givet Theatret et Stykke saa udmrket som Reckes. Jeg veed ikke om De seer danske Aviser, seer De saadanne, da vil De vide at Bjrnstjerne Bjrnson nu ret er for Orde her hjemme. Deres Vifte er paa Omgang og brer allerede flere Hoveder, men det gaaer jo lidt langsomt isr hos Malerne. Nu er jeg trt af at skrive! ganske godt har jeg det ikke, De er vel ogsaa trt af at lse. Lev vel.

[i marginen, s. 4] Hils Deres Sster og vr selv ligesaa inderligt hilset af Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad