The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. februar 1841
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d. 15 Februar 1841

Deres Overraskelse ved at modtage mit Brev var neppe strre end den jeg flte ved at modtage Deres sidste Epistel, det kom mig saa aldeles uventet, og dog havde jeg strax om Morgenen en glad Forudflelse af det, som jeg oftere har havt naar jeg senere op paa Dagen har seet Brev fra Dem, eller fra en af Sstrene. Ja i det jeblik Postbudet bragte det, havde jeg efter Bordet lagt mig lidt hen paa Sophaen, jeg var uvilkaarlig kommet til at tnke paa Broderen, og havde en underlig glad Flelse derved, saa kom Deres Brev, maaskee De har tnkt lidt paa mig, da De vidste at jeg den Dag fik det, thi det var netop den 20de Dag efter at det var afsendt. Ja det er vist ret barnagtigt af mig at tro paa Sligt; men Gudskeelov at jeg gjr det, thi hvordan skulde jeg ellers holde ud at leve saa adskildt fra de fleste af mine Kjre, naar jeg ikke havde den Tro at man dog i Aanden er hinanden nr, og at de fravrende Sdskende undertiden fle min Siels Nrhed som jeg deres. Det bedrvede mig at lse at De ikke har faaet saa gldelige Efterretninger fra Hjemmet som jeg nskede Dem, men jeg beder Dem at vre overbeviist om, at jeg ikke har villet smigre Dem ved nogen falsk Fremstilling af Tingen, om jeg end af min hele Siel har kunnet nske at drage Braaden ud af hvad jeg i denne Anledning gav Dem hvad jeg sagde Dem, har jeg ved Gud hrt af Andre, og jeg tror derpaa, ligesom jeg antager at det Resultat De selv har draget ud af det Hele er rigtigt. Jeg seer aldrig de kjbenhavnske Blade, det Fdreneland hvori Recensionen over Deres Maurerpige har staaet, har jeg for lang Tid siden havt Lfte paa fra Lseforeningen681 ; men det er endnu ikke naaet til mig, jeg har hrt lidt fortlle om dets Indhold; men nu skal jeg i Eftermiddag gaae ind til Thomsen og derfra see at faae fat paa det; den gode Mand har ivrigt ingen Orden med sine Blade, og vil desuden ndig af med dem, derfor henvender jeg mig sielden der, jeg tror ikke jeg i et heelt Aar har vret i Thomsens Huus; men det er da ikke saa underligt thi jeg holder endnu Quarantaine kommer kun til de af mine Venner, der hente mig i Vogn og har endnu ikke gaaet lngere end omtrnt til Postgaarden, syg er jeg ikke; men jeg har ingen Krfter, jeg bruger ingen Medicin, og har under hele min Svaghed kun faaet et Par smaae Flasker styrkende Draaber, nu faar jeg omtrnt 1 1/2 Skeefuld Portviin hver Formiddag. Kulden har ogsaa vret forfrdelig streng i Vinter. Foraaret vil hjelpe paa Dem siger Dr. Mller682 og Alle vi faae nu see, det pleier at vre den Aarstid hvori jeg fler mig svagest, dog tror jeg at det iaar vil styrke mig, aldrig har jeg som iaar lngtes efter det. Tak for Deres lille Foraarshilsen, den var visnet, det er underligt nok, de, De forrige Gang sendte mig fra Neapel vare saa friske og duftende at vi dengang Alle vare forbavsede derover. Svaghed gjr dog ret egoistisk, der har jeg nu snakket saa meget op om min Upasselighed, og De har jo ogsaa vret syg, og det i det fremmede Land, saa ene, min kjre broderlige Ven, tro at jeg kan fle det smertelige deri, Gudskeelov at det var bedre da De skrev, jeg vilde ellers have ngstet mig meget, gid det dog maae vedblive, jeg synes at jeg er glad ved at De som jeg da haaber nu har forladt Rom; men den slemme Reise til Grkenland, maaskee at vre udsat for at tilbringe Ntter under aaben Himmel, o, gid det var vel overstaaet og De havde havt ret megen Glde deraf. Nu har jeg vret inde hos Thomsen, han havde ikke Bladet; men fik det laant i Byen, han spurgte med megen Deeltagelse og Intresse, til Dem. Gid jeg nu kunde give Dem en Extrakt af den 6 Spalter lange Recension som kunde give Dem et njagtigt og tilfredsstillende Begreb om denne. Den er efter min Flelse godt skreven, og om jeg var i Deres Sted vilde jeg give Forfatteren Haanden og sige: "De er en klog og rlig Mand, og jeg tror De mener mig det oprigtigt". Fortalen til Deres Bog synes han ikke om, i den, siger han blandt Andet: Herr A gaar og piner sig selv med at udfinde Mennesker som han kan ansee for sine Fjender. Der var en Tid, da Hr. A levede i sin Digterverden munter og tilfreds, lykkelig ved den Kjrlighed hvormed Alle kom ham imde; jeg tror at det nu nsten er blevet ham lige saa ndvendigt til hans Livs Ophold at have Fiender. Siden Herr A har begyndt at skrive Tragedier er han bestandig i slet Humeur; det Barnlige, det Venlige, det Godmodige, som tidligere charakteriserede denne Digter er nsten aldeles forsvunden, sine bedste Venner betragter han halvt med Mistillid (ja nu kommer der noget der er lidt haardt sagt) og den, der ikke er fanatisk begeistret for ethvert af hans Arbeider, betragter han som en svoren Fiende. Men Her A har ikke en eneste virkelig Fiende!

Der er maaskee kun faae Mennesker i Verden, der har den Lykke at nyde saa megen personlig Yndest som Herr A. Recensenten tror at De er en svoren Fjende af al Kritik, at De anseer Recensenterne for Vsener der kun ledes af Misundelse, Jalousi, Ondskab og personlige Hensyn, han mener desuden at for at kalde den foregaaende Kritik i Fdrenelandet683 over Mulatten hadefuld maa man virkelig lide af en formelig Mani for at skaffe sig Fiender ved ogsaa at ville gjre Forfatteren af hiin Artikel til en Fiende. Jeg veed vel, vedbliver han, "at Herr A har maattet dje mangen en skarp Kritik; men har ogsaa ved sildigere Arbeider beviist at disse Kritiker have vret ham til Nytte; R mener at De aldrig var bleven hvad De nu er om Kritiken altid havde forholdt sig tavs og De aldrig havde hrt anden Dom over Deres Arbeider end Salonernes Smiger, at De aldrig uden Kritiken var bleven istand til at skrive en Bog som "Improvisatoren", der er fri for alle Deres tidligere Digtningers Feil. R venter sig ingen Glde af disse hans Linier da hans Dom over Maurerpigen ikke kan blive nogen ubetinget Lovtale , han tror at Forfatteren vil ansee den for ubillig. Maurerpigen har et Fortrin for Mulatten deri at Sujettet er Forfatterens egen Opfindelse, det er en temmelig almindelig Mening i Publicum at man sger Grunden til Stykkets mindre Held i Sujettet. Recs. er ikke af denne Mening han finder at Sujettet til Maurerpigen ikke er uden Interesse, at det indeholder mange dramatiske Momenter; men han mener at De ikke har forstaaet at ordne Deres Stof, at det er Maaden hvorpaa De har behandlet Deres Idee, der har bervet Sujettet den Interesse det ellers upaatvivleligt vilde have vakt; han mener, at hvad der mangler i Digtet er Ro "Forfatteren tillader intet Sted Tilskueren ret at nyde; " siger han, der er en evig Bevgelse, en bestandig Springen fra det ene til det andet; det Hele har meget tilflles med en Caleidoskop, hvori det ene brogede Billede maa vige for det andet, og hvor det afhnger af Tilfldet, om det nye Billede bliver smukt eller ikke. R tror og at Forf. har vret i Forlgenhed med hvorledes han skulde faae Musiktexten til at passe ind i Dialogen; han finder at Maurerkongen og hans Datter gribe for lidt ind i Stykkets Handling. "Om De ikke vil blive vred vil jeg tilstaae Dem, at jeg da jeg frste Gang hrte Stykket havde en dunkel Flelse af denne sidste Bemrkning". At R kan sige at Stykket efterlod et utilfredsstillet Indtryk af en ufuldendt Handling, og at Publicum antog at Teppet var faldent for tidligt er mig ubegribeligt, det maa da absolut ligge i en Feil i Fremstillingen. R siger ogsaa at Bogen indeholder smukke lyriske Steder; men at den er overlsset med Blomster, Skjnhed og Rosenduft; derved beviser han kun i mine Tanker, at han er en gte Nordbo der ikke kan stte sig ind i den sydlige Colorit hvori Bogen er skreven; han vedbliver " En smuk Undtagelse gjr Raphaellas Monolog i 3die Akt, og den hele derpaa flgende Scene imellem hende og den unge Konge. Dette er nsten hele tredie Akt, og dette Moment i Stykket staar ikke blot langt over det vrige; men vilde vre en Prydelse for ethvert dramatisk Arbeide i disse Scener har Forfatteren viist sig Digternavnet vrdig, han mener, at om man kan gjre en Hovedanke mod Stykket da er det den at den egentlige Handling har maattet gjre Plads for en Mngde Apparater der virke forstyrrende for jet og Tanken, og at Forfatteren derved har bervet sig selv de Hjlpemidler, som Lyriken kunde have ydet ham og opofret den udfrligere Udvikling af Charakteerene og af Sujettet, hvorved det mere har faaet Udseende af et Brudstykke end af et sammenhngende Heelt. Hvad Udfrelsen af Stykket angaar, da er han ikke tilfreds med den, paa Holstes og Phisters Roller nr, han beundrer at Herr Holst har kunnet gjre sin Rolle til den interessanteste i Stykket. Den almindelige Mening er, at Maurerpigen er en af Mad. Holstes bedste Roller, det synes nu Recensenten ikke;"men" siger han "Skylden er imidlertid ikke hendes, thi hendes Evner slaae her ikke til. Maurerpigen udkrver Evner som hun ikke er i Besiddelse af". Om Hr Hansen siger han, at hans Organ er ham imod, men at han ved sin Udfrelse af Xavala har viist at han maaskee endog kan blive brugelig i det alvorlige Drama. Jfr. Ryges Udfrelse af Herminie i: "Bagtalelse"684 er fortrffelig, hendes Udfrelse af Niama, er Ingenting. Hvorledes man derimod kan gjre Noget af Intet har Herr Phister viist ved sin drukne Lazaro. Der tror jeg nu at Recensenten har ladet sig bestikke af den gode Konstner til at gjre hans lille Rolle til mindre end den er, der [er] bestemt noget meget genialt i den. Resc. slutter saaledes: Den sceniske Udstyrelse, Costumerne, Optogene, Musiken og Dandsen skal, ligesaalidet som Udfrelsen, gjre Stykket til et Kassestykke. Skulde "Maurerpigen" blive indbringende for Theaterkassen, da kan Forfatteren ganske allene beregne sig denne Fortjeneste til Indtgt! Jeg forstaar mig jo ikke paa det kjre Andersen; men efter mit Begreb og efter den Maade Recensenterne pleie at skrive paa, synes jeg ikke at man kan kalde denne Recension nedrivende, thi den indeholder jo ligesaa meget Ros som Dadel; jeg har jo kun kunnet give Dem nogle Hovedpunkter af den; men jeg tror, at disse faa har Aanden af det Hele, jeg veed ivrigt ikke af andre Recensioner over Maurerpigen, med Undtagelse af en i Corsaren685 , som jeg ikke har lst, men blot hrt omtale med Dadel fra flere Sider, det samme Blad har ogsaa nedrevet "Gamle Minder" som Fdrelandet og flere Blade have hvet, jeg har tilfldigviis lst denne Recension, den er meget ungdommelig skrevet, og er formodentlig ligesom den over Maurerpigen sammensmurt af en Student, der bliver ingen videre Notice taget af den. Heibergs nye Digte har Gusta og Fr. Lss skreven mig lidt om, dette En Siel efter Dden686 er nok et Slax Kraftprodukt, jeg har ikke lst dem, Milo har dem kun til Salg ikke i sit Leiebibliothek, der er her Ingen der sprger efter dem lod han mig svare da jeg efterat jeg havde faaet Deres Brev lod hre om dem, og jeg tror ikke det er nogen Undskyldning af Milo, Heiberg er saa lidt populair udenfor Hovedstaden, her have vret Mange for at see til mig, Talen er jevnligt falden paa Litteratur, jeg har og vret i et Par store Selskaber hos Schnheyders , hvor jeg jo kan pleje min Magelighed, som jeg siden skal fortlle lidt om, men ikke et Menneske har talt et Ord om Heibergs Digte. Jeg maa sige jeg fler ingen Fristelse til at kjbe dem, det kan vre at det er et Minus i min Siel; men jeg har aldrig flt mig tiltrukken af hans Arbeider, det er maaskee en Mangel jeg har arvet efter Fader, han som kun holdt af den fortrinligste Poesi vilde aldrig erkjende Heiberg for Digter. Der sendte Milo mig nu igaar:: "Syvsoverdagen"687 , fordi han formodentlig tnkte at naar jeg blot fik noget af H saa var det godt. Naar jeg undtager Digtet Konning Volmer drager afsted paa Jagt, som jeg finder smukt, saa er dog det vrige det jammerligste Middelgods. Det forekommer mig som om han har havt den poetiske Deel liggende blandt noget andet Skramleri i en Skuffe, er falden over det og har saa i en Fart sammenjaget Prosaen for at benytte det Hele som et Finalscoup ved denne gode Leilighed. Men jeg er kommen ind i dette kjedsommelige Recensionsvv som De vist er saa hjertelig kjed af, nu lidt om andre Ting. Christian Winther er udvalgt til at lre den tilkommende Kronprindsesse Dansk. Rygtet har sagt at han skulde blive Professor, og at Regjeringen ved denne Anledning vilde betale hans Gjld; men Gud veed om det er sandt688. I Bispegaarden have de havt Herzes Digte; men ikke kjbt dem, ellers har jeg ikke hrt Nogen her der har lst dem. Skuespiller Faaborg har meldt Familien her sin Forlovelse med en Jfr. Levin689 er nok er Choristinde og ikke skal have det bedste Rygte. Leutenanten her mener rigtignok at det aldrig vil komme til Givtermaal. Jeg har vret ude at spadsere d. v. s. Sidt nedenfor Frue Kirkegaard, stttet paa min lille Paraply, og nu maae Deres Brev undgjlde det, thi nu er jeg saa mat at jeg ikke kan samle en Tanke. Hvor det bedrver mig min stakkels Broder Andersen naar jeg tnker mig, at De har vret syg og sadt der saa ene og tnkt, og Ingen havt til at pleie Dem. Jeg kan godt tnke mig, at De har trngt til en udvalgt Lecture noget mere end ellers. En Trst maae De dog have at det Vrk der nu sikkert arbeider i Deres Indre, vil bre Prget af denne Selvtnken der har vret saa uforstyrret af de tusende Ting der i Kjbh. maae adsprede Dem, disse eensomme Aftner have dog vist ikke truttet Dem som det tomme Selskabsliv i Hjemmet. Deres Brev var underholdende, hvor jeg gjerne havde hrt alle de forskillige Tungemaal, det maa have vret meget interessant. De vilde sende mig en italiensk Solstraale, o, gid jeg kunde sende Dem en ret klar Gldesstraale, jeg vilde saa gjerne sige Dem noget ret oplivende, for jeblikket kan jeg ikke; men naar vi engang sees igjen saa haaber jeg vi Begge ville vre glade, det ahner mig saa vist at Neapel vil give Dem ret meget Mod og Livs?Glde. De veed ikke at vi endnu i Sommer blive i det lille graa Huus vi faae de 3 Vrelser nedenunder der bliver malet. Da Moder holder en Auction faae vi ogsaa igjen nogle enkelte nye Meubler. Jeg tnker ret der skal blive hyggeligt. Dagen efter Flyttedag er det Moders Geburtsdag, det var mig en saa smertelig Tanke, da jeg troede at vi alt skulde rykke ud af Hjemmet; men Ejeren tiltrder det frst til Efteraaret. Vi Brn forrer Moder 3 store forgyldte Rammer til de store Stykker som den elskede Fader har tegnet, og som De vel kjende fra Tolderlund , naar jeg nu blot maae blive saa rask at jeg kan hjlpe Thea at pynte op dernede, jeg glder mig saa meget dertil. De fravrende Sstre komme dog med Guds Hjlp endnu engang til at besge det lille Hjem, og Thea er saa glad ved at Frederik faar det at see som han har nsket saa meget; men samlede paa een gang blive vi vel aldrig mere; og om det ogsaa skeer saa er jo dog det Bedste, det Kjreste for os Alle borte. De siger i Deres Brev at jeg har et Hjem, ja kjre Andersen jeg takker Gud derfor; men det er dog et adsplittet Hjem, og Lngslen drager nu til alle Sider med Veemod og ngstelse, og saa tager jeg Moder om Halsen, og saa grder vi begge To. Vi komme dog vist til Kjbh. thi naar Thea ogsaa reiser saa tror jeg ikke vi holde ud at blive i Odense, naar jeg undertiden tnker mig det, saa tnker jeg ogsaa: Mon det ikke vil vre Andersen hyggeligt at finde et andet Hjem hos os naar vi komme til Hovedstaden, mon det ikke kan oplive ham lidt at have en Moder og Sster i Byen som han kan ty til naar der ligger ham noget paa Hjertet og jeg skal bestemt blive en god Sster, om jeg ikke altid har vret det; men saa tnker jeg ogsaa undertiden at mine Breve maaskee ere Dem kjrere end det at see mig, thi jeg kan ikke meddele mig saaledes i det daglige Liv som i disse. I Deres Brev fra Breitenburg skrev De rigtignok at Collins Familie var den eneste fra hvem Afskeden var Dem tung; men Herregud fordi man ikke er saa hjt anskreven, saa tror jeg dog at De desuagtet holder lidt af os, og saa ere vi gode Venner alligevel. De vil vide lidt om Characterene og Indholdet af den Novelle der aldrig bliver frdig . Indholdet kan jeg ikke saaledes i Korthed fortlle Dem, jeg vil give Dem en lille Replique af hver af de forskillige Damer over een og samme Gjenstand, maaskee den kan karakterisere disse. Helene "Frits maae elske mig ganske som jeg er, med alle mine Feil og Svagheder, han skal kjende mit hele Indere saaledes som jeg selv kjender det, han skal elske mig som jeg lever og aander, og ikke det Billede hans Phantasi danner sig af mig"; Bertha rystede paa Hovedet. "Bertha", sagde Helene og saae Veninden ind i jnene; "hvis Du nu var Ernstes Brud." "Kjre Helene!" "Min Gud jeg stter jo blot det Tilflde "kunde Du da nske Dig en Andens Skikkelse eller Fuldkommenhed? Vilde den Kjrlighed henrive Dig og gjre Dig lykkelig som ikke aldeles tilhrte din Ejendommelighed ?" "Jeg vend det ikke Helene og dog naar jeg saae noget ret Godt og Skjndt vilde jeg strbe at danne mig derefter, det har aldrig bedrvet mig at jeg ikke er smuk; men om jeg var Ernstes Brud og han satte Priis derpaa, da vilde jeg sikkert nske at vre det, jeg vilde nske at tilegne mig ethvert Talent jeg nu savner, nske at jeg kunde aflgge enhver Feil for ret at vre ham vrdig. (Louicon Derville) "Deres sidste Kjrlighed," sagde Louicon med et skalkagtigt Smiil "Trst Dem ved den Tanke kjre Farembek, at Deres Folkefrd, Poeterne ere saa vandte til at rutte med slige skjnne Talemaader, at det derfor ikke generer dem ligesom de omreisende Theatertrupper at avertere Fremstillingen af den nste med et Nyt, "for aller sidste Gang;" Fru Drner. "Aarene gaae" sagde Fr. D hvidskende og saae sig om til alle Sider som om hun frygtede for at belures, hvo der formaaede at tilintetgjre deres Magt, at blive gamme , ikke at kunne fngsle ved et Blik, lyksaliggjre ved et Smiil, for selv at nyde Tilfredsstillelsen deraf, Aar for Aar at see Rynkerne leire sig paa Panden og i jenkrogene, og intet Middel eje til at udslette dem, det er Livets Forbandelse ! Alt i Verden bestaae ved Illousioner," sagde hun efter et Ophold, "Kjrligheden er den underholdneste blandt disse, og Afvexling giver den fornyet Tiltrkningskraft osv. Cicilie (Blaastrmpen) "Jeg tilstaar det" svarede Cicilie "mit rigeste Ungdomsliv varede kun een Dag, den har jeg tilbragt i Tharent det var en lang Sommerdag, der hurtig henrandt; men den indesluttede en Fylde af Salighed hvis Totalsum jeg dengang trode tilstrkkelig for et heelt Liv, dog Tidens Lee er gaaet hen over hiin Dags Minder som over saa meget andet. Ungdomsroserne ere blevne et Potpouri for den gamle Kone, og Tharent er Vasen som indeslutter det ! Saa er der en gammel Gouvernante en temmelig vigtig Person ved Knudens Lsning, hun har to Yndlingssange: "Je suis encore dans mon printemps ! og Ah, que l'amour est choie jolie! Jeg skal en anden Gang fortlle Dem lidt om Herrene, der er kun et lille Digt i hver Deel, i sidste er en Romance som een af Damerne synger, hvis her bliver en Plads i Brevet skal jeg nedskrive den siig mig da i Deres nste Brev hvem af Damerne det er, en Ting maae jeg endnu tilfje den ungdommelige Lyrik deri vil maaskee forekomme Dem lidt latterlig igjennem den aldrende Ssters Pen; men den er skrevet for flere Aar siden, nu vilde jeg vel neppe mere have kunnet det, derfor benytter jeg de gamle Sange fra Ungdomsdagene. Jeg tnker De har nu hrt fra Fr. Lsse, hun var glad ved Deres Brev. Fr. Hedemann sendte mig forleden noget bonbons fra Strelitz som hendes Mand havde bragt hjem, og flere nydelige Smaating til min Syske i sit Brev omtaler hun ogsaa Dem, hun har nylig lst Deres Billedbog og har syntes saa srdeles godt om den, Maurerpigen har ogsaa behaget hende om end ikke i den Grad som Mulatten; det er ret rgerligt, jeg vilde have skrevet Dem ud af Brevet hvad hun skriver om Dem det var saa smukt og poetisk sagt og nu har jeg gjmt Brevet saa godt at det i dette jeblik ikke er mig muligt at finde det. Oldenborgs er her i Aften, de ere gaaet render i Byen, men komme vist strax, og mit Brev skal vre frdigt i Aften, thi jeg vil ikke at det skal komme for seent, det er underligt, jeg kunde slet ikke tnke mig at De fik det forrige, denne Flelse har jeg nu ikke med dette. Da jeg igaar var inde hos Thomsens spurgte han mig strax om han ikke torde lse Deres Brev for at gjre et lille Uddrag deraf. De havde ikke sagt mig hvad jeg sidst spurgte Dem om, om det var Dem med eller imod, jeg slog det da saadan hen jeg synes det er noget underligt noget med saadanne offentlige Breve som alle skulle lse; men da jeg kom hjem lb det om i mig, thi han havde spurgt med saa megen Godhed til Dem og saa sendte jeg ham det da ind, han har skreven en interessant Artikel deraf for sin Avis, den kommer i Aften, saa skal jeg gjemme den som fordum Comedieplakaten at De ved Leilighed kan faae den at lse, han sendte mig den ind til Gjennemsyn, tillige med flgende lille Seddel, som jeg sender Dem, De kan jo ligesaa godt lse de Breve Thomsen skriver til mig som han Deres til mig. Moder maae skrive lidt paa den anden Side thi al Plads skal benyttes. Schnheyders Brn have havd Costumebal, det var nydeligt arrangeret, Bertha var Preciosa hun var yndig et Tableau udgjorde Baggrunden i Salen, deri var Sophie Bruun Madonna Brnene vare grupperet paa begge Sider. Adjunct Hansen fremviiste Voxcabinettet srdeles godt han gjr nok meget af Sophie Bruun, jeg tror just ikke hun hader ham, saa jeg tnker man hrer snart en Forlovelse. Sophie er en sd lille Pige, og H en klog, vakker Mand, jeg synes det maatte blive et lykkeligt Par690 . Men nu kan jeg nok ikke skrive mere ! Levvel min kjre broderlige Ven. Gud velsigne Dem, derom beder

Deres Sster Jette.

Thea hilser mange Gange. Tante A og Romancen.

Jeg vil ej de, ej flye for Jordens Smerte,

Selv om Du har Violer til min Grav,

Til mig har Jorden jo endnu set Krav,

Her fngsler end en Salighed mit Hjerte.

Et Savn vil dugge op ad Fremtids Vover,

thi hvem skal elske Dig naar Alma sover.

Ja hvem vil trste Dig naar Sorgen tynger

Frembyde Bryst og Hjerte mod dens Braad

O, hvem vil grde ved dit jes Graad

Og naar et Solskinssmiil din Siel forynger

Hvem vil som jeg vel glde sig derover

Ak hvem vil elske Dig naar Alma sover.

Hvis Haand vil om din Arnes Hygge frede

Hvis Tanke til din Tankes Flugt da naae,

Hvis Siel vil ganske da din Siel forstaae,

Hvis je om dit jes Blik kun lede

Hvis Hjerte holde hvad kun Hjertet lover,

Ak, hvem vil elske Dig naar Alma sover.

Det Bal Studenterforeningens Medlemmer gav i Hotel d'Angleterre skal have vret meget smukt, der var mange smukke Dandse, en componeret af Fru Hartmann. Iisfarten mellem Kjbh. og Sverrig har taget sin Begyndelse. De siger De har ingen Lykke med Deres Dttre, De glemmer den lille Havfrue, jeg har aldrig hrt nogen have lst den uden at finde den saa ubeskrivelig smuk. Jeg skal hilse alle Venner og Bekjendtere fra Dem. Hempel har faaet skrkkeligt i Aviserne her har vret en evig Pennekrig i Byen. Man har til Slutningen sagt H. "at den dde Olding Christian Iversen nok havde kastet den bekjendte Haandlgte op af Graven." Ja han har rigtignok faaet Gjengjld for den; men det er dog alligevel stygt sagt, nu er han gammel og svag nu skyde de alle efter da Vognen hlder. Da han var i sin Velmagt tav de og krb for ham. Nuomstunder er det da moderne at blive nedreven, der er jo nsten Ingen der bliver skaanet; men derfor bliver der vel heller ikke agtet derpaa.

Mit Brev sluttet Tirsdag Aften d. 16 Febr.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen