The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. november 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Hippolit von Sonnleithner
Sprog: dansk.

Veldle

Fru von Sonnenlaitner

am Graben No. 1133

i Wien

-----

Kjbenhavn den 5 nov 1834

Kjre Frue Sonnenlaithner!

Den unge Hr. Gram, som bringer Dem mit hjerteligste God Dag og min lille Datter Agnete, er en Landsmand, taler altsaa dansk, og det er jo Anbefaling nok til at gjre Deres og den kjre Kredses behagelige Bekjendtskab. Desuden er han, saa vidt jeg veed, alt forsynet med Anbefalings Breve andet Steds fra. - Jeg er nu i mit gamle Kjbenhavn, men arbeider paa en italiensk Roman og altsaa ikke sige at jeg saa ganske endnu er hjemme; min Tanke, som dog er det egentlige Jeg, svrmer ved Neapels Oranger og Palmer. Ellers ere Menneskene ganske fortrffelige her hjemme, omtrent som i Wien - men, ingen af Stederne, De vil tilgive mig, kan dog maales med Italien, sprg kun Grillparzer. - De finder nok jeg endnu er den gamle Andersen! - Fra Jomfru Rockar har jeg mange Hilsener, skjndt de jo blive noget gamle fr de arriverer til den strigske Hovedstad, men De er vant til at jeg bringer gamle Hilsener. - Strax da jeg kom her hjem og havde aflagt min Vesit, reiste jeg ud til Sore og var der i 14 Dage hos Digteren Ingemann, vi talede da meget om Dem og Deres. = De skulde ogsaa smukt / engang tage Deres fortrffelige Dttre under Armen, sige til H. Gemalen, nu flyve vi! Kom med! og saa flyve over de wienske Bjerge, de ere jo ikke saa farligt store, hen over Sachsen og Preussen, og saa - saa er De i Kjbenhavn hvor 1/4 Deel af Beboerne raabe: Velkommen, Velkommen! - Har De smukt tilgivet mig at jeg ikke vurderede Wien hit nok? Nu fler jeg Forskjellen paa Wien og Kjbenhavn. Deres By har et magelst Fortrin, den ligger paa Hjrnet af Italien, vor paa Hjrnet af Iisland! o ja! o ja!. - Gid De maa synes noget om min Agnete! og nste gode Leilighed kommer Digteren og de dramatiske Sager. Hils dem Alle ret trofast; beed Dere gode Regjeringsraad at hilse Castelli, den elskvrdige Castelli, selv trykkertDe Grllparzer i Haanden for mig.

Jeg lnges uhyre efter at reise igjen, maaske er jeg, naar De faaer dette Brev, af bare Utaalmodighed reist ind i Paradiis.

Venskabeligst Deres meget hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus