The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. februar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Rom den 10 Februar 1841.

I Dag fik jeg Deres Brev, Gud velsigne Dem derfor! jeg skriver stram i det mindste Begyndelsen af et nyt Epistel for saaledes nogle Minutter ret at kunne vre hos Dem; tro ikke at jeg faaer mange Brev; Deres og et eneste fra Eduard ere de eneste paa Reisen og saa de min kjre, gode, sandeste Ven, Faderen Collin skriver; han har mindst Tid og dog skriver han oftere!1123 - De beder mig skrive ikke paa Stads, men ret hvorledes jeg har det i Virkelighed. Nu vel da! jeg har det ikke godt!1124 og dog er jeg i Rom, er i den By, som nu ved mit andet Ophold er blevet mig dobbelt kjr, den By, som ved hver Dag der gaaer fngsler mig fastere. Jeg var sjlesyg da jeg forlod Danmark, Reisen gjorte mig godt, men jeg kom til Ro igjen i Rom; Vinteren har vret usdvanlig slet, megen Sygdom har hersket, jeg har levet saa ene, hvr Aften fra 5, siddet i en kold uhyggelig Stue, ene i det hele Huus; jeg har faaet Tid til at tnke paa meget jeg skulde glemme, nu kom Gigt i Hals og Tnder, der bervede mig mange Ntters Svn; og under disse Prvelser, fik jeg Efterretningen at Maurerpigen ei har gjort Lykke, ei giver Huus og er henlagt,1125 samt at jeg neppe for de 3 Aftener faaer Betalning, som for et heelt Stykke, da det mangle nogle Minutter i Alenmaalet, jeg har faaet at vide at ingen Blade have skaanet mig1126 og den Trst dog at mit sidste Arbeide skal vre blevet glemt for Heibergs interessante nye Digte.1127 Hvad min Ansgning til Kongen1128 angaaer har jeg heller ikke stort Haab og Resultatet er at jeg maaskee ikke engang faaer Sicilien at see men kan paa min hie Fdselsdag begynde min Hjemreise; saa begynder jeg jo dog det ny Leveaar med saa svag en Fortrstning og Glde, at de andre Dage, som komme ikke kunne blive meget srgeligere. - Deres Brev dufter af Bifald for Maurerpigen, ja De vil endogsaa ved Stykkets Slutning have hrt et tre Gange gjentaget Bifald for Forfatteren. Stakkels kjre Sster, der mener mig det saa godt og har nsket det saa levende, saa De troer at have hrt det. En Gang maaskee, skal jeg til Tak ogsaa fortlle Dem et Eventyr. - Min Sjl har en stor Elasticitet, men i den sidste Tid er den blevet temmelig forstemt. Gid jeg kunde skrive, digte noget, det vilde hjlpe, men jeg har bragt det saa vidt, at jeg kan ikke, ja jeg synes det er som jeg vilde male i Sandet, det trampes kun ned eller skylles bort! De sprger mig om intet nyt Arbeide beskjftiger mig og jeg vil svare Dem, der har opfyldt mig en heel Verden; jeg har de frste 14 Dage jeg var her i Rom levet for min Ahasverus;1129 Stedet her stemte mig saa ganske for dette store Vrk, som De veed jeg meer end Aar og Dag har tnkt paa. Altid naar jeg troede at have hvet denne Skat, sank den pludselig dybere og jeg fortvivlede over ikke ret at kunne magte den; men endelig her i Rom, bragte jeg den reen og klar, skizzeret ned paa Papiret; men nu fler jeg aldeles ingen Kraft til udfre den, jeg har en Ulyst, en Lede for den, for Alt hvad der kan kaldes Poesi i min Sjl, der maa Solskin til for at Blomsten ret skal blive til Frugt og hvor finder jeg Solskin? Selv drives jeg, som hiin usalige Ahasverus; ingen Ro og ingen Glde har jeg! Jeg begriber mig selv og min Fremtid bedre end nogen anden Ddelig, jeg kjender mit Hjem: Danmark saa godt at jeg vandrer hjem, som den Fordmte til sin Straffe-Anstalt. Dog det var ingen ny Jeremiade De skulde have, men lidt Confetti i Form af Bogstaver, som De skriver! Jeg vil derfor tale lidt om Verden uden om mig. - Siden jeg sidst var i Rom er Vaticanets Kunstskatte1130 blevne endnu bedre opstillede, jeg veed ikke om Arangementet er nyere end Deres Ophold; nu flger Alt i een Flugt, frst naturligviis den lange Gang med Inskriptjoner og snderlemmede Gudebilleder; saa Buen med Kunstvrker af strre Vrd og den skjnne Sal med mosaik Gulvene og Niilgruppen; derpaa Vrelset med den bermte Torso og herfra, som De husker, ind i Gaarden med de aabne Loger hvori staaer Laokeon, Perseus, Apollo, etc. - gjennem de to Rotondaer med Muserne, Jupiter tonans etc ind i Vestibulen med de to prgtige Sarkophager; her er tt ved de gyptiske Sale blevne malede, som det lndvendige i en gyptisk Pyramide med en stjerne Himmel der gjr en sr Efect; forbi Vrelset med Triumphvognen, og forbi prgtige Statuer kommer nu i en lang Gang alle de gobelinske Tapeter Raphael har givet Tegning til; derfra maa man hele denne Fli af Vaticanet flge en phantastisk Buegang med colosale Landkort ind i flere store Vrelser til Malerierne Madonna del Foligno, Transfigurationen, Hjeronimus o s v ind i Raphaels Stanzer og fra disse ind i Logerne. Saaledes er nu Veien. Udsigten her til Bjergene, De mindes den fra Logerne, er i Vinter sjlden god Bjergene ere i Skyer, Regnen skyller ned; meget ofte har Ntterne bragt Lynild og Torden; ved Jordrystelsen i Calabrien mrkede vi her Stdene1131 og Tiberen har staaet op i Ripetta;1132 Getto var under Vand ligesom ogsaa Pantheon; Kuppelen her speilede sig deiligt i Vandet derinde; jeg stod paa Alteret og saae ned. Dog have vi ogsaa enkelte skjnne Dage; smukkere end vore Sommerdage. Da er jeg meest i Villa Mils1133 hvor Roser, Receda og Levkoier blomstre[,] alle Trer ere grnne og jeg fler: her er Italien. Theatret har jeg kun besgt en eneste Gang;1134 jeg har ingen interesse for den Art for ieblikket; den bedste Sang hrer jeg i Santa Maria supra Minerva, 11101135 hvor Munkene synge overordenlig deilig. Hver Sndag hrer jeg Nonnerne i den franske Kirke1136 og hver Middag sidder jeg i del' Apostoli1137 for at hre paa Orgelet, der spilles smukt, men det er som om det var en bedrvet Aand der grd i disse Toner; det er Melodier, som Bellini havde flt dem. Carstenskjold1138 er her veed De, det vil sige Broderen til vor flleds Ven, vi omgaaes meget, men i den senere Tid er han oftest hos Bruuns, bare han ikke seer for meget paa Emy.1139 Hos Bruuns selv har jeg vret en Middag1140 og de have oftere indbudet mig, men jeg har ikke flt mig lystig nok og hvorfor skal man hnge sin Sorg uden paa at Folk kan sige: Poeten er forknt for hans Stykke ikke duede! Stykket er og bliver dog kun een af Draaberne i mit Bger! men det var ikke den Vei vi skulde! jeg vil fortlle igjen. Rrby bragte jeg strax i Dag Deres Hilsen,1141 han blev meget glad ved den og sagde: ja, jeg skal sgu snart skrive hende til! men hvorfor hilser Peter mig ikke? han talte nu med megen Kjrlighed om Dem begge; bad mig ogsaa sige Dem at Vinteren her var slem, og at han idelig var sygelig! Hans Kone1142 nskede meget at De og Deres Broder var her, samt Jensens! Datteren, den lille Romerinde1143 oplftede et Brl, som jeg lovede at meddele Dem, som hendes Hilsen og nske at De vilde indtrffe. Jeg kan godt lide den Familie! Her er endnu en Dansk, en Hr Eriksen fra Bordaux,1144 Broder til Fru Siboni i Kjbenhavn. Meyer1145 reiser hjem i dette Foraar, Kckler snakker ogsaa om saadant noget, men det er nok ikke afgjort.-

Rom den 15 Februar.

Siden jeg skrev ovenstaaende har jeg igjen lidt meget i mine Tnder1146 og hvad her altid flger efter, noget jeg ikke kjendte hjemme, er en strk Feber af Smerte. For et Par Dage siden tog jeg til Tivoli1147 og der har jeg, ved om Aftenen at stige ned i Grotterne for at see disse oplyses ved Blus forkjlet mig; jeg har i to Ntter lidt skrkkeligt og i Lverdags gik jeg saaledes den frste Carnevals Dag meget lidende. Jeg kunde ikke holde ud at vre paa Gaden for Vunde-Feber, gik derfor op i Prindsessens Vrelser, Dem De vist kjende og saae der fra Balconen den brogede, glade Mngde, men der var ikke mange Masker den Dag; interesantest forekom mig et lille Tog af Brn paa 5 a 6 Aar, alle kldte i gammeldags Costume med Fiskebeens Skjrt etc. Dronningen af Spanien havde leiet Altanen lige ved Siden af os. I alle Breve der komme til de Danske hjemme fra, bestaae Nyhederne sdvanligviis i nye Forlovelser, noget vi ikke kunne opvarte med, dog endelig have vi een. Igaar kom Carstenskiold og fortalte mig at han nu var blevet forlovet med Emy Bruun; de have kjendt hinanden i atten Dage. De synes begge lykkelige! Digteren Holst,1148 som jeg over en Maaned havde ventet paa, indtraf frst i forrige Uge, han er meget godmodig, men jeg troer dog, at jeg fr jeg kom til at kjende ham som nu, har sat mig selv for lavt til ham, i aandelig Henseende. Han opfatter ikke hurtigt og uagtet jeg godt veed at hele Kjbenhavn ubetinget vil erklre sig for ham og ikke for mig, naar [der sp]rges om et practisk Menneske, vil jeg dog nok beholde min Natur i det jeg Dag for Dag kommer til at fle hvor gal den almindelige Dom (i det mindste Hjemme) er over Menneskene. Ham vil det vist ellers gaae meget godt i Verden og jeg nsker ham det. Kun et Par Mennesker i Hjemmet hnger min Tanke ved, og De, kjre Frken, som jeg virkelig holder af, som en Sster, De staaer mellem disse. Ved Afreisen og nu ude, fler jeg ret at Faderen Collin er min frste, min bedste Ven, Gud lad mig ikke miste ham, jeg har en Angest derfor, thi det er min Lod at miste Alt, selv mit Haab paa Gud! I Verden gaaer Alt efter Love, som i [en] engelsk Dampmaskine. Den kjre Ingeborg hrer jeg ligger syg; det er Benet igjen, det hun stdte for to Aar siden; vil De ret hilse hende og desuden strax slaae en Convelut om indlagte lille Sddel og sende hende. Det gldede mig at hre at Deres Fader tnker mildt paa mig, dersom jeg tr tro hvad De skriver og det ikke hrer under samme Rubrik, som det tredobbelte Bifald jeg fik i Theatret for Maurerpigen. Naa, see ikke vredt, i det De lser dette, husk at man lider meget fr man opgiver sine sande Venners gode, milde Ord. Det gjr mig ondt at der har vret saa megen Sygdom i Deres Ssters Huus, hils hende, Mand og Brn. I Hjemmet selv trykker De Deres Broders Haand og hilser ham ret hjerteligt fra mig og de Landsmnd han her har levet med. Mller, der maler en smuk Altertavle, har paalagt mig at hilse Dem, ligeledes Rod, han copierer et af Stykkerne i Vaticanet, det med Madonnas Grav der blomstrer.1149 - Naar De modtager dette Brev har jeg rimeligviis faaet fra Collin en bestemt Afgjrelse om hvor mange Penge jeg har at reise for, faaer jeg slet ingen da reiser jeg den sidste Marts hjemad, har jeg derimod 200 Species da tager jeg til Sicilien og skeer det Umuelige at der bringes 400 tilveie da tager jeg til Grkenland, Smyrna og Constantinopel; jeg haaber af Dem, at De strax ved Modtagelsen af dette Brev skriver mig til; jeg vil da faae det den 24 Marts i Neapel, hvor jeg beder Dem at adressere det til mig post restante. Fortl mig noget om Dem selv og Deres! siig mig om De har besgt Louise!1150 hvorledes tager det nye: gamle Huus sig ud. Jeg sendte hende 1 lille Digt fra Mantua,1151 men har aldrig hrt om hun har faaet det; Digtet blev skrevet hendes Bryllups Dag. Brev har hun derimod ikke faaet fra mig! det er rigtignok ikke broderligt. Vil De hilse den originale, fortrffelige Weyse! jeg nsker tidt ved Kirkemusikken her, han hrte disse udfre. Siig ham at han maa heller miste 2 Roeskilde-Reiser,1152 end een til Rom.Men han troer mig ikke! Hils Frken Jessen, Tante Mine,1153 men isr nok en Gang Faderen, siig ham jeg har i Rom i to Maaneder kun brugt to Par Handsker og slet ikke siddet paa Minister-Bnken i Theatret. Jeg maa smile ved Tanken om hans Skjnden paa mig! og jeg takker ham for denne, lnge har jeg ikke havdt en munter Tanke. Broderen.

[Udskrift]

Frken Henriette Wulff

Scadetacademiet i Bredgaden.

Copenhague in Danimarka

via Hamburgo

franco frontieres.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus