Dato: 19. august 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Peter Engel Lind
Sprog: dansk.

Kjøbenh: den 19 August 1835.

Kjære Ven!

Iforgaars Aftes kom jeg først hjem fra min Sommer-Udflugt. Jeg havde givet min Vertinde Ordre at lade alle Breve besørge til mig, men hun havde - Gud veed hvorledes - glemt det. Saaledes fandt jeg ved min Ankomst en heel Pakke af Breve, hvoraf flere skulde været besvarede. Et fra Hauch og eet fra Dem. Hauch, der eengang havde bedømt mig noget strængt, havde ved Læsningen af min Improvisator, ganske forandret sin Mening om mig og var nu saa stor, som Menneske at han selv vilde sige det, selv række mig Haanden og erkjende mit Værd, det rørte mig dybt. Brevet var alt over en Maaned gammelt og burde strax have været besvaret, jeg var jo uvidende derom og det bedrøvede mig meget. Efter at have læst dette greb jeg et følgende Brev. Det var Deres ogsaa dette var ligesaa fuldt af ædel Følelse og broderligt Sindelag for mig, ogsaa det bude strax have været besvaret og skulde have blevet det. Hvad har vel De, hvad har Hauch kunde troe om mig? - Først nu læser jeg de kjære Breve. - Tak for hvert Ord De skrev; jeg rækker Dem broderligt min Haand, vil De modtage den? lad os lære at kjende hinanden mere, og erkjender De mit Hjertes Følelse for Dem, som jeg erkjender Deres for mig, ville vi være Venner. Alle Gode, alle som arbeide til et Maal, det Skjønne og Store i denne Verden bør mødes, hvorfor først i en anden Verden række hinanden Haanden! - I disse Dage besøger jeg Dem, viis mig Fortrolighed, som jeg vil vise Dem og Tak fordi De har kommet mig i Møde!

Med sandt Venskab

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm