The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. august 1868
Fra: Dorothea Melchior, Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 22de August 1868.

Min kjere Herr Etatsraad!

Hvor det dog er elskvrdigt af Dem saa ofte at glde mig med Brev, jeg siger Dem herved min inderligste Tak derfor; de blive lste med stor Interesse i Srdeleshed af mig selv, men kan jeg ikke undlade at glde mine Gjester ved Meddelelser af disses Indhold. Det er altid mit nske strax at besvare Dem, da jeg synes at jeg har saa meget paa mit Hjerte at fortlle Dem og De har jo bevist og saa ofte udtalt at det interesserer Dem at vide lidt Besked om hvorledes vi frdes herude paa Rolighed. Jeg har i denne Sommer, min Tid kun meget lidt til min Raadighed, thi naar man har saa kjere Gjester, saa vil man gjerne vre Alt for Dem, for at gjre dem Opholdet behageligt, og den bedste Tilfredsstilelse man har er den at man mrker at det er lykkedes for os. Jeg troer, uden Ubeskedenhed at kunne glde mig over at mine Bestrbelser er kronet med Held; man har det paa Fornemmelsen. De min kjere Andersen sagde mig det i et Blik i et Haandtryk og det kan man forstaa. Jeg er Dem endnu taknemmelig for den Tid De skjnkede mig, thi jeg maa gjentage hvad jeg vel allerede har sagt Dem at jeg vilde nske at det havde vret Dem ligesaa stor Glde Opholdet paa Rolighed, som det for os altid bliver betragtet, som Glandspunktet af Sommeren, den Tid vi tller Dem i vor Midte. Min Svigerinde Emilie fler sig vel ved at vre her og er det jo isr for hende, der trnger til Varme, et stort Held at hun netop har truffet at komme hertil i denne ualmindelig deilige Sommer. Tvillingerne finde Alt "reitzend" "entzckend" ikke at tale om wundervoll. Der er et yndigt Forhold imellem de to Sdskende, de leve og aande for hinanden. Igaar toge Moderen og begge Dttrene ud til Teglgaarden hvor, de blive til Mandag Aften, jeg vilde ikke ngte Henriette Melchior Fornielsen at have dem nogle Dage ude hos sig, thi hun beklagede sig over at hun fik saa lidt talt med dem; og det gjr man jo naar man ikke er en heel Dag sammen. - Naar De modtager dette Brev, ere Blocks vel for lnge siden kommet til Frijsenborg, og vil de muligen have fortalt Dem lidt om den morsomme Hollnder de traf herude forrige Torsdag, Professor Ostersee (ikke Ostermann). Han var en ganske ualmindelig Fremtoning. Han talte Tydsk, som en Hollnder med den bekjendte skrattende Lyd, talte meget, ja henvendte sig til hver Enkelt med nogle venlige Ord. Han var meget munter og jovial, og var en ypperlig Figur, som Mantzius kunde copiere. Hans Skaaltale ved Bordet var ypperlig, men han er ogsaa i Utrecht bekjendt for at vre den strste Taler. Denne Torsdag havde vi en yndig Dag med herligt Veir, kjere Venner og deilig Musik. Vil De hilse Fru Block og sige hende at jeg i flere Henseender beklagede at hun ikke var her, men i Srdeleshed fordi jeg ved at hun holder saa meget af god Musik. Selskabet bestod af Magister Lfler, Architect Petersen, som sang Veises Sange, Doctor Nystrm og Thyra, som gave svenske og danske Sange til Bedste, den unge Trier fra Altona, der har et stort musikalsk Talent og et uendelig stort Repertoire i Hovedet; han spiller Claveer, alt muligt uden Noder. Vil De ogsaa sige til Fru Block at denne Gang vare her endnu ingen Japanesere, som jeg havde tnkt mig, men derimod et Par Vestindianere, et Par meget nette Folk, som hun muligen kjender: Regjerings Secretair Hattensen med sin Frue. Tvillingerne gldede os med Mller Lieder og til Gjengjld fik de dem en lille Svingom. Forleden Dag havde vi Besg af en Professor Hlft, Landskabsmaler fra Berlin; han beklagede meget at De var reist, da han saa godt kjendte Dem, han havde truffet Dem i Rom og vret lngere Tid sammen med Dem i Montreux. I September Maaned skal Thyra Hamrich have Bryllup; de reise da til Vien, hvor han vil studere i 4 Maaneder, gaa da i Februar til Rom, hvor hendes Fader mder dem og reise da igjennem Schweitz hjem til Stockholm. Vielsen skal foregaa i Skov Capellet i Dyrehaven hvorfra de tage til Eremitagen, hvor den nrmeste Familie er samlet. Thyra seer deilig ud. Fra Herr og Fru Re, som De har truffet hos Varborgs skal jeg bringe Dem venlig Hilsen, de kom i forrige Uge op fra Marienlyst, for at hilse paa Fru Emilie, jeg fandt at det var meget nette Folk, jeg har ikke kjendt dem fr. Louise med Tvillingerne vare inviteret ned til dem i Onsdags og tilbragte de en srdeles behagelig Dag dernede. De toge bort Klokken 8 om Morgenen, bleve afhentet med Vogn, kjrte til L[ulseligt] og efter Frokosten gjorde de en Tur til Hellebk, hvor Louise netop fik Tid til at aflgge et lille Besg hos Lunds og hos Billes; begge Familier agte at komme hjem til September og kan jeg ikke ngte at jeg glder mig til at gjensee Billes, som jeg i Sommer ofte har savnet. - Den unge Fritz Hartvigsohn er kommet hjem og jeg hrer at Ascer Hammerich ogsaa kommer hertil til Brylluppet. Paa Mandag kommer Sophie Melchior herud for at blive nogen Tid, endnu er Henriette Meyer her, den saakaldte Onde i Croquet Spillet, hun er en sd og klog lille Pige. Hun gjengjelder Deres venlige Hilsen. Lille William staar ved Siden af mig og gjr mange morsomme Bemrkninger i Anledning af sin Fdselsdag paa Fredag den 28de. Jeg har nemlig sagt at han skal skrive en nske Seddel og nu er han igaar hele Dagen gaaet omkring som en lille syg Fugl, der hnger med Nbet og speculeret paa hvad han skal nske sig. Blandt Andet staaer der en Mappe og nogle "Godtder vs jeg tr faa det". Han seer skrkkelig daarlig ud, men Lgen trster og beroliger med at det er Blegsoet og at det Intet har at betyde. Drengen sagde igaar da jeg spurgte ham om han vilde skrive til Dem. "Det er kjedeligt at Etatsraaden altid reiser, naar kommer han hjem jeg lnges saa meget efter ham". Jeg sagde ham at jeg ikke vidste det men at han jo kunde skrive det til Dem, da det maaske vilde more Dem at han lngtes; da gav han sig til at lee og spurgte, hvor det kunde more Dem at han lnges. Jeg forklarede ham at naar man lngtes efter nogen, saa beviste det at man holdt meget af dem. "Ja jeg holder rigtignok meget af ham". - Idag skal jeg til Byen og gjre en Deel Indkjb og maa jeg tage Tiden iagt, naar jeg frst skal bade. De har vel lst om den smukke Modtagelse vor Konge og Dronning have faaet i Rusland, det glder mig; dog er det forunderligt at Keiseren og Keiserinden have forlnget deres Ophold ved Badet endnu i 8 Dage. Man taler om at de have isinde at komme hertil, ligeledes, Prindsesse Alexandra; det bliver en Glde. Jeg mdte Kronprindsen kjrende igaar; han saae meget godt ud. I Lverdags vare de unge Piger oppe paa Klampenborg til Bazaren for en "Havn i Skovshoved". Kronprindsen havde kjbt meget gentilt. Man havde vist ham et lille Maleri som Dronningen havde malet og saa sagde han, det kjender jeg godt, jeg har selv igaar Aftes sat Priis derpaa. Min Sster Fru Fraenckel havde pyntet en stor Skovshoved Dukke som skulde spilles ud, den gjorde stor Lykke og indbragte 30 Rbd. Kronprindsen vilde gjerne kbe den, men da der var taget Nummere paa den kunde det ikke lade sig gjre og han gav 10 Rbd for et Nummer. Harriet og Louise ville gjerne tilfie en Hilsen og maa jeg love dem den lille Plads. Lev vel og vr elskvrdig og vedbliv at skrive til Deres meget hengivne

Dorothea Melchior.

Venlig Hilsen til hvem en Hilsen fra mig kan interessere.

Kjre Etatsraad Andersen!

Tusind Tak for Deres venlige hjertelige Brev; jeg blev meget overrasket ved at see, at det var stilet til mig, men at det morede mig behver jeg vist neppe at sige Dem. De siger at Deres Tanker tidt dvle ved Hjemmet paa Rolighed, saa maae jeg da ogsaa sige Dem, at vi tidt med Glde tnke paa Dem, som forstod at gjre Hjemmet saa hyggeligt, som forstod at vinde Alles Hjerter, og altid havde et venligt Ord til hvem han traf paa. Vi savne Dem virkelig kjre Etatsraad, men maae vi jo ogsaa unde Andre den Fornjelse at have Dem hos sig, og have vi saa meget at glde os til, nemlig til den Tid kommer, at vi atter have Dem her igjen, og kunde .... [afslutningen p Louise Melchiors tilskrift mangler, og Harriet Melchiors tilskrift mangler helt]. [f.o., s. 5:] (Tak for de pressede Blomster)

Tekst fra: Niels Oxenvad